Jeg er vokset med Odense.

Da jeg var gymnasieelev og boede på en stråtækt gård udenfor den lille sydfynske by Ulbølle, var Odense lig med fester, tøjbutikker og et enkelt teaterstykke i ny og næ. Mere skulle der ikke til for at gøre mig tilfreds.

Senere blev Odense min studieby, hvor jeg første gang oplevede at være kvinde i eget hus. Byen kom til at betyde frihed, farver og masser af muligheder for mig.

Gennem de seneste otte år er det blevet til flere til og fra-flytninger. Og hver gang jeg er vendt tilbage til Odense, er vi begge vokset. Har fået mere erfaring og større krav til kulturen.

Nu bor jeg inde midt i byen, og der sker så meget, at jeg næsten ikke kan følge med. Samtidig er Odense ikke så stor, at man forsvinder i en menneskemængde og bliver helt anonym. Det kan en landsbytosse som jeg virkelig godt lide.

Odense er i mange år blevet opfattet som en forvokset provinsby. Men som nye restauranter, udstillinger, finurlige butikker og kulturkroge spirer frem, og jo mere jeg selv har fået øjnene op for de eksisterende skjulte skatte, er det tydeligt, at Odense så meget mere end det.

Det vil jeg gøre alt for at formidle til andre. For Odense er der, hvor jeg føler mig hjemme.