Jasmin Mahallati

Odense er min legeplads, hvor jeg kan udfolde mig i den retning, jeg selv gerne vil. Det er her jeg kan ringe til mine venner og forvente at de ihvertfald indenfor 15 minutter står klar med et kram. For Odense er så lille, men alligevel så kæmpe stor. Der findes så mange små hjørner i denne by som beskriver den så godt, dem skal vi finde flere af og vi skal have fyldt dem ud med mennesker, der værner om Odense. Hyggelig vil være min definition af Odense
Jeg skriver for This is Odense, da jeg efter min egen mening synes, at jeg igennem mine 18 år har været god til at tage del i de begivenheder der foregår i Odense. Jeg skriver, da jeg gerne vil hjælpe med at skubbe Odenses kulturelle liv i den rigtige retning, få spredt budskabet om fede koncerter, teaterforestillinger, osv ud i Odenses gader. Netop sørge for at du får mulighed for at sige til eller fra en begivenhed fremfor at du aldrig hørte om den. Også må jeg indrømme, at jeg også skriver for This is Odense for at lære nye mennesker at kende og få en masse erfaring.
Hvad er Odenses bedst skjulte skat? Dit favoritsted i byen?
Odenses bedst skjulte skat, den er svær, for der er så mange!
Det tog 15 år før det gik op for mig – men en gåtur i Vestergade og Kongensgade, hvor man fokuserer på at kigge op på byens bygninger; dét er det smukkeste ved Odense. Alligevel er jeg dog ikke i tvivl om, at jeg er dybt forelsket i Odense, når jeg går igennem Vintapperstræde. Det vækker en fantastisk rar følelse i mig når man træder ind på en 100 m. lang tidsløs gade, der er omkranset af gamle murstensbygninger.