Mortens Chokolade En chokolademagers kvalitetslegeplads

Den første duft, der møder dig, når du træder ind i Mortens smalle butik på kongensgade, er duften af chokolade. Den anden duft – ja, hvad er det egentlig? Safran? Rosmarin? Pebermynte?
Der er ingen tvivl om chokolademager Mortens kæmpe passion for chokolade og ej heller hans store rejse ind i de forskellige stykkers smagsrejse. Historierne og vellysten lyser ud af ham, når han fortæller om sæsonens varianter og de chokoladestykker, som han har dømt værdige til at blive i sortimentet – han laver det hele selv; de fyldte chokolader, chokoladestængerne og chokoladepladerne.
Stykkerne er smukt udsmykket, stilrene – størstedelen af mønstrene ville snildt kunne kopieres af tapetdesignere, der ønsker sig et bestsellerprint. Og så bider du i chokoladen: dine smagsløg bliver budt på en vandring gennem alt det, du aldrig nødvendigvis havde tænkt skulle fyldes i en chokolade, og alt det du kender, som bare smager bedre. Morten har tænkt på det hele, og hvis du er chokoladeelsker, så kommer du også til at elske Mortens chokolader: om det er for hans legesyge tilgang til hans håndværk eller hans umiskendelige præcisionsarbejde med de klassiske smage.
Morten tilbyder også både flødebollefremstillingskurser og smagninger af sæsonchokoladerne. Hold øje og book billetter på hans hjemmeside.
- :
- - : 13 - 18
- : 10 - 15
- :