Der ligger en brolagt gårdsplads bag Domkirken, som man aldrig går ind i, fordi den ligner, at den kun er for præster og præsters ærinder. Vover man sig alligevel ind, og går i retning af den blomstrende guldregn i det højre hjørne, og går ned ad trappen, kommer man ind i Historiens Hus.

Chok – her gemmer sig under hvælvede lofter bibliotek, læsesal, arkiv og foredragssal – og en god grøn udsigt over klosterhaven. Det hele fuldstændigt åbent og offentligt.

På førstesalen ligger byens bedst gemte læsesal midt i biblioteket med fjorten pladsers ren klosterkølig læsefred. Stemningen er middelalder via skønvirke – bygningen er i sin grund Skt. Knuds Kloster og blev i industri-Odenses mest nøgterne år brugt som klædefabrik: her midt i det højhellige stod byens første dampmaskine utroligt nok i 1839!

Måske derfor brændte klosteret  i starten af århundredet, og efter 1919, hvor man genopførte bygningerne, gik man anderledes følsomt til værks og indrettede til datidens multikulturhus med offentlig læsesal. Her sidder stadig arkivarer klar til at hjælpe, eller til at lade dig passe dig selv i studier eller grublerier under læselamperne.

Der bliver i det hele taget udøvet en meget menneskelig historieformidling i det hus. Udover deres faste serie Husker Du… (en slags kollektiv-erindringsforedrag om steder eller tidsperioder, hvor deltagerne også bidrager med huskestof) og Torsdagsmik (formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker) er der regelmæssigt arrangementer, der gør brug af den viden som Lokalhistorisk Arkiv og Stadsarkivet rummer om menneskeliv i byen.

På Historiens Hus lærte jeg for eksempel, at der i Odense fra 1983 til 1991 lå en kvindebogcafé ved navn Basviola. Den lå i Grønnegade med buet firserskrift i store vinduer, og udover at sælge bøger havde den et kaffehjørne, som var mødested for fem basisgrupper; SF’s kvindegruppe, Kvinderådgivningen, Kvinder over 40, Lesbisk Bevægelse og Arbejdsgruppen for kvindestudier ved Odense Universitet (som det dengang hed). Ingen adgang for mænd, naturligvis. 

Denne pirrende oplysning dukkede op i mit liv under et foredrag på Historiens Hus om rødstrømpebevægelsen i Odense, hvor der i øvrigt blandt publikum sad adskillige af hovedpersonerne fra den tids aktivisme, som bidrog undervejs med korrigerende kommentarer. Pirrende - både for nysgerrigheden og for min forståelse af, hvordan byer i høj grad bæres af de mennesker, der vil noget, og gør det. Og når de mennesker forsvinder, eller tidsånden, der bar projektet gør, forsvinder steder også, tit helt uden spor.

Historiens Hus sigter efter sammensmeltning af nedskreven og mundtlig historie, og når byen som nu skifter ansigt, er det sjovt at minde sig selv om, at den har gjort det før, og den kun er vores lige nu.  Det forstærker i hvert fald min glæde ved at færdes i byen, at jeg bliver mindet om, at der ligger lag af andres bevægelser i alle husfacader (og bag og under dem).

• Man - Tir: 12.00 - 16.00
• Ons: 10.00 - 16.00
• Tor: 14.00 - 19.00
• Fre - Søn: -

“Out on the edges they're mixin' the colors/ Some they don't like it but me I don't mind” (Iggy Pop).

Da mine børn var ganske små, gik deres første lange cykeltur til Vollsmose, hvor vi ville bese Børnebyen. Efter at have forceret den bedårende åsti med udsigt til stynede træer a la ”Fyrtøjet” og polkaprikkede ponyer a la Villa Villekulla stod vi så foran det kæmpemæssige højhusbyggeri på Vollsmose Allé. Og hvor jeg ikke erindrer, at ungerne havde vist nogen synderlig sans for naturfænomenerne undervejs, men mest klagede over træthed og tørst, lød min søns spontane kommentar: ”MEGA-flot!” Umiddelbart efter tilføjede han dog, at ”kirken ligner et fængsel” (den er da knap heller til at skelne fra den nærliggende Aldi-butik). Min datters kommentar var til gengæld ganske værdineutral: ”Hvorfor er her så mange brune mennesker, far?”

Lad os træde nærmere Vollsmose Kulturhus, idet vi kigger os til begge sider. Vollsmose flankeres til alle sider af brede veje. Men der er ikke tale om en sort firkant, snarere en sort diamant, der trænger til lys og liv i form af et udbygget vej- og stisystem. Udvortes er der ikke så meget at stille op med Vollsmose Torv (tidligere bl.a. Vollsmosecentret og Center Øst). Det repræsenterer byggestilen ”brutalisme i beton”. Men indvortes husker jeg de forretningsdrivende som så overvældende venlige, at jeg on a gloomy day af og til ligefrem undgik at blive konfronteret med deres strålende smil. Men så kunne man jo gemme sig blandt gammeldanskerne på værtshuset Mosen, som i dag er blevet gemt godt af vejen under centret. Eller besøge førstesalen, hvor kulturhuset ligger.

Meget kan allerede have forandret sig, siden jeg sidst var på disse kanter. Vollsmose Torv er lidt af et klondyke, hvor butikker og spisesteder kommer og går. Jeg vil derfor tage hele runden i centret, foretage mine indkøb og kigge indenfor på det udmærkede bibliotek, hvor digteren Viggo Madsen engang holdt hof, før jeg nok en gang bevæger mig opad vindeltrappen og ind i Vollsmose Kulturhus, der ligesom Kulturmaskinen i city er rammen om konferencelokaler og alle mulige kreative aktiviteter. Ydermere kan du også opleve koncerter, teater, film og fællesspisning her.

Hvis det også er længe siden, du har været i ”Mosen”, så tag et kig i kulturhusets altid fyldige program og udvælg en aktivitet. Ja, nu skal det være. Hop op på jernhesten og af sted ad åstien.

NB. Vollsmose Kulturhus er pr. 1. januar 2018 en del af Vollsmose Bibliotek.

• Man: 13.00 - 18.00
• Tir: 10.00 - 16.00
• Ons: 13.00 - 18.00
• Tor - Fre: 10.00 - 16.00
• Lør: 10.00 - 14.00
• Søn: -

Drik aften-øl på kanten af Odense Å med solen i ansigtet og utravle mennesker på tæpper omkring dig. Spring mellem åkandeblade på Eventyrlegepladsen, sejl til ZOO med flodpram eller hop i åen på din sidste skoledag.

Mosen er latinerkvarterets sydligste bastion, hvor det bedste fra byen og naturen samles på ét sted; vand, træer, græs, andefodring, åfart, kunstudstillinger, skulpturer og legeplads. Et godt sted at hænge ud med venner, engangsgrill og dåsebajere om sommeren. Et lige så godt sted at søge hen, hvis hestehalen skal svinges, og din tyngdekraft-trodsende sportskrop skal vises frem i neonfarvet løbetøj.

Der er på solrige dage altid mindst én sølvgrå ghettoblaster, som spiller musik fra svundne årtier. På legepladsen: børn. På de åbne græsarealer: fulde folk. Rig mulighed for at høre en sandhed eller to, altså.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Stige Ø er Odenses Amager Fælled. En tidligere losseplads, hvor der nu er bynære naturudfoldelsesmuligheder, plads og kilometer. Skraldet har skabt et stort, rekreativt, bakket område. Her kan man søge ud af byen og leve naturliv. Det er her, den gode løbetur i terræn ligger. Det er her, mountainbike-folket kører dirt jump-bane. Og der hvor de pumpede crosfitters og legebørnene kan få afløb for deres indre jægersoldat på den toplækre forhindringsbane. Det er her, man skal ud at ligge i shelter og lave bål og cykle og løbe i bakkerne og flyve med drager og få vind i håret og se ud over vandet - det er det gode liv. Alt, hvad du måtte ønske at vide om øen, finder du her.

Så har du brændt hele dit sommerferiebudget af på at købe urimeligt dyre, kolde fadøl på Roskilde, eller har du bare lyst til at afprøve dine overlevelsesevner inden for en bekvem (cykel)radius, så er en overnatning eller to på "skraldeøen" sagen. Der står gratis shelters og naturoplevelser og venter på dig - om det er at fange din egen aftensmad på øens fiskespots, lege amatørornitolog og kigge efter havørnene, klappe de vilde heste eller bare sidde og nyde aftenen og lade stilheden sænke sig - der er masser at opleve for dem, der synes, natur er awesome. Og hvis du ikke føler dig SÅ eventyrlysten, eller simpelthen ikke har tid, kan du eventuelt også bare afsætte et par timer til at gå/cykle/rulle på opdagelse i bakkerne og de mange aktiviteter, som øen byder på.

For dem der synes, det ikke lyder spændende nok: Stige Ø er efter sigende også stedet, hvor narkomaner, der ikke har betalt deres gæld, får klippet fingre: “Når en narkoman en sen aften får besked på at sætte sig ind i en bil, fordi han eller hun skal ud på Stige Ø ved vedkommende udmærket, hvad klokken er slået." (http://www.tv2fyn.dk/article/370924:Narkomaner-mishandles-paa-Stige-oe).
Det tilfører da unægteligt den shelter-tur lidt ekstra suspense.

This is - also - Odense. Træk stikket, smæk telt, trangiasæt og (varm) sovepose på ryggen og campér med en yndlingsflaske på toppen af Stige Ø.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Som ung fjantede jeg ofte rundt i ZOO med potentiel elsker i den ene hånd og lommelærke med stærk, stærk spiritus i den anden. Nu kommer jeg der mest med datter og stor, stor is.

Men det er stadig godt. For selvom Odense ZOO i 1930 var verdens kedeligste ZOO – en påfugl, to aber, et dådyr, et muldyr og nogle marsvin var, hvad det kunne blive til – så er haven kommet stærkt igen, og i både 2013 og 2015 vandt den prisen for bedste europæiske ZOO i sin kategori (med op til 500.000 årlige besøgende - uddeles kun hvert 2. år).

ZOO er nemlig lykkedes med at gøre dyrenes bure til andet og mere end bare kasser til opbevaring. Der er historiefortælling: løveklippen med sit brusende vandfald ekkoer Løvernes Konge, katta-lemurerne boltrer sig i et forladt vanilje-lager, og Europas største fuglevoliere genlyder af vingesus.

Yndlingsdyret er dog søkoen, som i sin dampende urskovssump mest af alt ligner en ubehjælpelig børnetegning – skørt proportioneret og fattig på detaljer. Men jeg kan svømme fuldstændig hen i at se det store, grå dyr hænge der i vandoverfladen og bare skovle salathoveder ind. Det er absolut fredfyldt fryd.

Husk at ZOO serverer både virkelig dårlig og virkelig dyr mad, så det kan godt betale sig at hapse en sandwich med og stille sulten med udsigt til græssende zebraer på savannen.

• Man - Fre: 10.00 - 17.00
• Lør - Søn: 10.00 - 18.00

Byens bedste galleri er også det mest hemmelige. Galleri 5000 er Peter Thomsens velproportionerede 3.sals-lejlighed på Filosofgangen. Her smelter indretning og kunstværker sammen i et større sansebombardement af skiftende udstillinger. Genrerne og priserne er flydende, men kvaliteten er ikke.

Gå på opdagelse i malerier, foto, grafik og skulpturer fra mere eller mindre kendte kunstnere, herunder en række lokale. Du kan støde på navne som Peter Martensen, John Olsen, Per Arnoldi og priser fra få hundrede kroner og op til en million.

Værten er venlig, vidende og ganske overbærende over for dig, der som undertegnede kan have behov for en indføring i stilperioder, kunstnere og metoder.

Du kan altid ringe på dørklokken og tage chancen, men hvis du vil være sikker på at møde galleristen, kan det godt betale sig at ringe på 24 23 73 57 og lave en aftale, inden du dukker op. Der er mere end 2.300 værker til salg på hjemmesiden, hvor du kan sondere terrænet, inden du kigger forbi.

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

I den gamle stationsbygning ved Fruens Bøge bag Skovsø, bøgeskov, legeplads og det genopståede Carlslund Kro ligger Velodrom Kaffebar. Som en subtil hyldest til cykelsporten, der for hundrede år siden trak publikummer til Fruens Bøge for at beundre verdensmester i sprint, Thorvald Ellegaard, og hans vidunderlige cykelstyrs-overskæg.

Stedet er indrettet med respekt for bygningens oprindelige funktion som station – her er både billetluge, DSB-sæbe-dispenser på WC’et og Aage Rasmussens ikoniske DSB-plakater på væggene. Café-ejer og kaffebrygger Kåre Loll vægrer sig ved ordet retro, men vedkender sig en kærlighed til 1950’ernes æstetik. Han har både ønsket og skabt et sted med en ren linje i indretningen, et fravær af plastik og en massiv tilstedeværelse af mørkt træ.

Med navnet Velodrom er kaffebaren solidt forankret lokalhistorien, men referencerne til cykelsporten er ellers ikke iøjefaldende. Bortset fra en smuk, celestegrøn Bianchi, som pynter væggen er det i detaljerne trådene flettes sammen: den gode kaffe brygges på en Faema espressomaskine model 1961. Faema sponsorerede verdens mest vindende landevejsrytter, Eddy Merckx, og kaffen serveres i kopper, som matcher hans klassiske rød-hvide cykeltrøje.

At bestille en kop kaffe er efterhånden en kunst i sig selv derude. Varianter over ”varm koffeinholdig drik” synes uendelige og til tider endda uudtalelige. Desuden kobles indtaget af selvsamme kaffedrikke gerne sammen med stressede café-gængere, mavesure baristaer og et horribelt soundtrack.

På Velodrom kan du gå lykkeligt glip af det hele. Der er ikke så meget at vælge imellem, men det hele er godt. Kaffen løber kun så hurtigt, som den nu engang gør, hvilket giver en behageligt langsom oplevelse. Gæsterne venter uden at udsondre vrede, og de er ofte endda smilende, for der er sgu ingen der har for travlt i Fruens Bøge. Musikken er aldrig, aldrig P3, men ofte 30’ernes blueslegende Robert Johnson eller måske fransk psykedelisk popmusik fra 60’erne. Og kaffen er smagt til og godkendt af venner og familie. Godt nok til dem = godt nok punktum. 
Det er Kåres ret. Hans sted – han bestemmer – og han gør det godt.

• Man: -
• Tir - Søn: 10.00 - 18.00

Nørregaards Teater er Odenses eneste professionelle børneteater og har igennem flere år produceret og udviklet en del stærke og flotte forestillinger for børn og unge.

Det er et meget aktivt teater, som hvert år producerer og co-producerer flere nye forestillinger med høj kunstnerisk kvalitet. Det er ikke teater, der blot vil underholde. Det er forestillinger, som har noget på hjerte, og som tager udgangspunkt i de problemstillinger og dilemmaer, børn og unge kan have - og altid på børnenes præmisser.

Desuden viser teatret ofte gæsteforestillinger både til børn og unge - og de voksne kan også sagtens få en masse ud af at være med på en kigger. 

• Man - Søn: -

Lad dig ikke snyde af navnet - der er hverken forlystelsespark eller turistfælde i sigte i Eventyrhaven; en grøn gryde af en park, der er som skabt til solbad midt i byen. Jo, officielt hedder den H.C. Andersens Have, og digteren står da også og troner i halvanden persons størrelse på bakken og modtager hvert år blomsterkranse på sin fødselsdag, men der er aldrig nogen, der kalder parken andet end Eventyrhaven, og i virkeligheden er H.C. kun til stede som en drømmende tankestreg. De vigtige statuer er i stedet Aksel Hansens længselsfulde nymfe Echo (1888) og Erik Heides skulptur helt nede i åen, Papirbåden (1985), der pirrer henholdsvis voksnes og børns fantasi.

Trods legeplads og et salsahjørne med is og udskænkning har Eventyrhaven en mere forfinet, ja endda hemmelig aura end nogen anden park i byen. Måske fordi den faktisk er en ø; måske fordi den har en fortid som lukket land; først som klosterhave, senere som Læseforeningens indhegnede paradis, hvor kun bedsteborgere måtte nyde deres læsning indtil 1942.

Siden blev hele området, inklusiv klosterkirkens urtegård, åbnet for offentligheden, og i dag kan alle slikke sol eller lege på havens bakkedrag. Bakker i Odense, faktisk! Trappestrøget går stejlt ned mod åen og nærmest trygler om en hovedkulds dødscykling. Men vender man sig om til fods og kigger tilbage, har du udsigt op mod rådhus og domkirke, der bliver mere fjerne og fremmedartet høje, jo længere ned man kommer. Man kan ikke længere høre trafikken suse fra Albanigade, hvor letbanebyggeriet har omdannet vejen til byggeplads, men alting er alligevel hvid støj bag anderap og de reggaespillende skoleelever, der garanteret har lagt et tæppe på plænen.

Følg årstiderne i den blomstrende cirkelhave, og dyrk buegangene med bænke i skjul, hvor man kan stjæle kys eller drikke dåseøl i skygge, uanset hvor solen står på himlen.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Carlsens er en af byens stolte institutioner og har et solidt renommé blandt kendere i det ganske land. Et mørkt ølkloster fra 1898 med en helt særlig, mystisk tiltrækningskraft. Her møder du overlægen fra Hunderup, arbejderen fra Skibhuskvarteret, den unge studerende og indimellem et gammelt OB-koryfæ eller tre.

Du møder også et kæmpemæssigt udvalg af både danske og belgiske øl (127 i skrivende stund), og er du til drikkevarer brygget af munke, kan du være glad for, at der er hele 13 forskellige trappistøl på altertavlen. Og så kan du finde to særudgaver af Odense Pilsnere, der blev lavet for at fejre OB's mesterskaber i det forrige årtusinde...

Carlsens er en bar, hvor ordet er stort, og hvor snakken går lystigt, men du kan både drikke din øl i højstemte lag eller i relativ fred. Stemning er der under alle omstændigheder i lokalerne, der indtil 1963 husede et apotek, hvis hvide opal-glasloft stadig giver et helt særligt lys i baren.

Stemningen skyldes også den personlige og kompetente betjening fra en række gode bartendere, hvis forgængere du kan finde afbilledet på tegninger, som hænger blandt mere eller mindre klædeligt interiør.

• Man - Lør: 12.00 - 01.00
• Søn: 13.00 - 19.00

Der er efterhånden mange gode vinhandlere i Odense. Også nogle stykker, der heldigvis ikke er kommet til den konklusion, at vin er noget, der skal købes på nettet eller bedst nydes i en lagerhal ved motorvejen.

Men der er ingen som Portugisisk Vinkælder. En mere end 25-årig odenseansk institution, som de færreste kender. En uformel og nærværende, men ikke desto mindre seriøs vinhandler med et stort udvalg, hvis ejere gennem en halv menneskealder har trasket de portugisiske vinkældre tynde for at finde vine, der har kvalitet, men samtidig er til at betale sig fra.

Fra Duoro til Vinho Verde, fra Barroca til Touriga Nacional. Uanset, hvor lidt du ved om vin, eller hvor meget du ved om Portugal, er der altid noget at hente, når du tager en snak med Henrik i butikken. Du kan lokke et par ærlige ord ud af ham om vinsnobber og dem, der påstår at være det, men du kan aldrig stille et spørgsmål han ikke har svar på. Slet ikke hvis du har brug for at vide hvad der står godt til en bestemt ret.

Hvid - rosé - rød - port, samt olie og oliven. I kælderen er der meget Portugal på hylderne.

Hold øje med deres arrangementer. Indimellem sænkes prisen, og der åbnes flasker ad libitum. Og så kan du oven i eftermiddagsbranderten få en god indføring i nabolagets kunder på slap line. Klientellet spænder fra Hunderups pæne mænd med grå stænk og lige så grå biler, over de lokale livsnydere og rødvinsdrankere med alt for billige huslejer i Oluf Bagers Gade til Skt. Knuds Gade-kvarterets kreative klasse.

• Man - Tor: 13.00 - 17.30
• Fre: 13.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 13.00
• Søn: -

Et stykke ude ad åen, i den billige ende, ligger en en botanisk have, der med sine ni tusinde forskellige plantearter er Danmarks største levende plantesamling.

Man kan kajakke derud, men man kan også bare cykle, eller gå, med et dejligt menneske i hånden. Og så ankomme og indsvælge naturens vidunderlighed. Og kan man ikke styre sig, hvad angår at få oplevelsen gjort til en kulturoplevelse, så kan man koble viden og kategorier på - en menneskeartens fetich: at sortere! - og læse på de ni tusinde skilte, hvad arterne hedder, hvor gamle de er, og hvilke andre planter, de er i familie med osv., ja, man kan sågar booke en rundvisning på tlf. 66102723.

Man kan også bare lægge sig ned midt i det hele og beslutte sig for aldrig, aldrig mere at interessere sig for kultur. Blomster er for fede. Hvis alle kiggede på blomster, ville verden ikke stå i flammer.

Adresse: Ejbygade 75, 5220 Odense SØ

Åbningstider: Altid adgang. 

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

Skt. Jørgens Parken er the shit. Stadigvæk. Også selv om det er blevet til et løbehjulshelvede i dagtimerne - men mere om det senere. 

Et skate-areal beliggende i den fattige ende af åen. Græs (ulovligt), øl, sol, bål (det må man vist heller ikke), asfalt, curbs, hips, banks, eurogabs, ledges, flatbars, stor vert, manual pads, rails … det er lidt løgn, man må tage til Fælledparken i København, hvis man vil ha’ det hele. Men Skt. Jørgens Parken forever. Skate or Die. 

‘Skate or Die’ er mere end et diktum til teenagere om at køre på bræt. Skateboarding er et eksistentielt valg. Det er To Be or Not to Be. Det er en måde at bruge verden på. Hvor omgivelserne ikke er begrænsninger, men muligheder. Det, du vil, skal du tro på, sætte dig for, blive ved med, indtil det lykkes. Man får mange prygl gennem sit skateboard-liv. Slag. Men hvert slag er bare et skridt nærmere målet. Slam, hårdt! Der er kun én begrænsning, og det er din egen formåen. Det er menneskets vilkår, The Human Condition. 

Dét med løbehjulene: Hvem skulle have troet, at det skulle slå igennem at køre på løbehjul?! Store drenge drøner rundt på det der børnelegetøj?? Jeg har en tese om hvorfor: Generationen er opflasket med, at intet må gøre ondt. Skateboarding gør ondt. Løbehjul gør ikke. Det er nemt. Det funker fra starten af. Kørekørekøre, se, hvor jeg kan komme afsted, op og ned og henover ramper, jeg er sej med det samme … Nej. Du er ikke sej. No Pain No Gain. Man kan ikke opnå noget af betydning uden at have betalt en pris.  

Odense har skateboard-legender. Først ham her, fra VHS’ens tid, en flyvende Silas Eriksen alias Kill, fra Wrong teamets Make It Or Break It: https://www.youtube.com/watch?v=dQR66UGinms .

Og fra næste generation, en endnu vildere danser, Flex Sebastian O’Connor: https://www.youtube.com/watch?v=CbeRBtQHv98 . Ingen har overgået ham siden, han er et europæisk fænomen. 

De er hættetrøjeOdenseromantik. Street life i socialklasse 5. Skate or Die. 

Når du har fået kastet dit løbehjul i havnen, og købt dig et skateboard, og slået dig dine 10.000 gange i Skt. Jørgens Parken, og om vinteren i Hallen på Grønløkkevej, og du er blevet habil, så får du måske billet til Fuckes hemmelige pool.

“Brug Byen”, “Odense leger” - og alt det skidt der af kommunale slagord - ingen har hørt så godt efter som skaterne. Men ingen er heller så udrensede fra kommunens 'Fritid- og Kultur'-budgetter: Odenses ude-skate-arealer er udsultede som få andre steder. Fra Skagen til Bornholm indkøber man store anlæg af beton-bowls, og det er kun fordi indehaveren af skate-beton-firmet FSR, Claus Hermansen, en gammel Odense-skater, forbarmede sig over barndommens gade og selv finansierede udførelsen, at en tiendedel af Sankt Jørgens Parken nu er værd at køre på.      

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

Imellem Albanigade og Frederiksgade ligger Albanibryggeriet som en massiv kompromisløs kæmpe med høje, røde mure hele vejen rundt. Jovist, de fylder hele øens kiosker med Odense Pilsner, men bygningen har ikke givet meget tilbage til byen - altså før for nylig.

Siden 2016 har Albanibryggeriet blotlagt det hjørne af bygningen, som ligger længst nede mod åen, og på den høje væg ved siden af murstensbuer fra en svunden tid finder man fem høje former skabt af hvide og sorte trækantede klinker. Indimellem stikker trekanterne drilsk ud i luften fra den bagvedliggende udtryksløse murstensvæg. De små greb smyger sig i zigzag-mønstre hen over de fem store paneler, og hvis man stiller sig helt op til kunstværket, kan man faktisk gribe fat i nogle af dem.

Installationen på bagsiden af Albanibryggeriet er nemlig på en gang skulptur og klatrevæg. Kunstneren bag klatrevæggen, Jacob Skov, har udviklet de forskellige elementer i væggen i samarbejde med lokale klatrere og har dermed skabt kunst, man må lege på.

Udover at åbne selve bagmuren på bryggeriet op for kunst- og klatreentusiaster, er det lille grønne område op til væggen også blevet ryddet, og en lille legeplads er skudt op. Bryggeriets enorme organisme åbner sig på en smuk måde op for andre af byens skabninger, og det lille grønne område imellem mur og å er blevet en lille oase midt i byen.

Næste skridt må være at banke muren ned under en af buerne og åbne en lille bar, som sælger fejlmarkerede flasker til de unge mennesker, der slænger sig i pallemøbler i solskinnet. Den tager i bare Albani!

• Man - Søn: 00:00 - 24:00

Af de beværtninger der ligger langs Sdr. Boulevards udfaldsvej mod syd-vest er Wienerstuen den bedste og nok også det eneste af stederne – de andre er Boulevardkroen og Bondestuen - der kvalificerer som et brunt værtshus.  Selvom jeg har boet i nærområdet i snart 10 år har jeg ikke ligefrem overrendt stedet, men hver gang jeg har lagt vejen forbi, er jeg gået behageligt løftet derfra. 

Wienerstuen ligger diskret på Gustav Johannesens Vej, der fører fra Boulevarden og ned under viadukten til Fruens Bøge, hvilket giver en behagelig bakkedalsfornemmelse.  Nærheden til skoven og til Zoo bidrager også til idyllen derude. Adressen er stadig 5000 Odense C, men fordi den ligger på en nedadgående sidevej til Boulevarden, føler man sig på god afstand til byens larm. Udenfor er der en terrasse, hvor man om sommeren kan sidde og følge livet på Boulevarden drive forbi. Bagved er der endvidere en gårdhave, men den oplevelse har jeg stadig til gode.

I sammenligning med Vesterbrobodegaerne er Wienerstuen mere rustik-romantisk set udefra og omgangstonen indenfor er også pænere – nogle vil sige kedeligere! – end på stenbroen. Men ellers har de meget til fælles: Billige øl, brunt træ, rygefrihed, billardbord og skærm. Wienerstuen er et oplagt sted at slutte, hvis man har været i Zoo eller på skovtur, ja i det hele taget bare et godt sted.

Brun tjekliste

Jukeboks: Ja

Gårdhave: Ja

Håndbajer: 24 kr.

• Man - Søn: -