Der ligger en brolagt gårdsplads bag Domkirken, som man aldrig går ind i, fordi den ligner, at den kun er for præster og præsters ærinder. Vover man sig alligevel ind, og går i retning af den blomstrende guldregn i det højre hjørne, og går ned ad trappen, kommer man ind i Historiens Hus.

Chok – her gemmer sig under hvælvede lofter bibliotek, læsesal, arkiv og foredragssal – og en god grøn udsigt over klosterhaven. Det hele fuldstændigt åbent og offentligt.

På førstesalen ligger byens bedst gemte læsesal midt i biblioteket med fjorten pladsers ren klosterkølig læsefred. Stemningen er middelalder via skønvirke – bygningen er i sin grund Skt. Knuds Kloster og blev i industri-Odenses mest nøgterne år brugt som klædefabrik: her midt i det højhellige stod byens første dampmaskine utroligt nok i 1839!

Måske derfor brændte klosteret  i starten af århundredet, og efter 1919, hvor man genopførte bygningerne, gik man anderledes følsomt til værks og indrettede til datidens multikulturhus med offentlig læsesal. Her sidder stadig arkivarer klar til at hjælpe, eller til at lade dig passe dig selv i studier eller grublerier under læselamperne.

Der bliver i det hele taget udøvet en meget menneskelig historieformidling i det hus. Udover deres faste serie Husker Du… (en slags kollektiv-erindringsforedrag om steder eller tidsperioder, hvor deltagerne også bidrager med huskestof) og Torsdagsmik (formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker) er der regelmæssigt arrangementer, der gør brug af den viden som Lokalhistorisk Arkiv og Stadsarkivet rummer om menneskeliv i byen.

På Historiens Hus lærte jeg for eksempel, at der i Odense fra 1983 til 1991 lå en kvindebogcafé ved navn Basviola. Den lå i Grønnegade med buet firserskrift i store vinduer, og udover at sælge bøger havde den et kaffehjørne, som var mødested for fem basisgrupper; SF’s kvindegruppe, Kvinderådgivningen, Kvinder over 40, Lesbisk Bevægelse og Arbejdsgruppen for kvindestudier ved Odense Universitet (som det dengang hed). Ingen adgang for mænd, naturligvis. 

Denne pirrende oplysning dukkede op i mit liv under et foredrag på Historiens Hus om rødstrømpebevægelsen i Odense, hvor der i øvrigt blandt publikum sad adskillige af hovedpersonerne fra den tids aktivisme, som bidrog undervejs med korrigerende kommentarer. Pirrende - både for nysgerrigheden og for min forståelse af, hvordan byer i høj grad bæres af de mennesker, der vil noget, og gør det. Og når de mennesker forsvinder, eller tidsånden, der bar projektet gør, forsvinder steder også, tit helt uden spor.

Historiens Hus sigter efter sammensmeltning af nedskreven og mundtlig historie, og når byen som nu skifter ansigt, er det sjovt at minde sig selv om, at den har gjort det før, og den kun er vores lige nu.  Det forstærker i hvert fald min glæde ved at færdes i byen, at jeg bliver mindet om, at der ligger lag af andres bevægelser i alle husfacader (og bag og under dem).

• Man - Tir: 12.00 - 16.00
• Ons: 10.00 - 16.00
• Tor: 14.00 - 19.00
• Fre - Søn: -

Odense Rådhus er placeret på et af byens gamle midtpunkter Flakhaven og består af en ældre og en nyere del. Det er dermed en god bid odensehistorie. Det er også historien om magtfulde og næsten alfaderlige embedsmænd og magtliderlige politikere, der klæber til taburetterne. Lokumsaftaler, studehandler og politiske kovendinger. Rævekager og velfærdsmilliarder. Kommunerne er stadig dem, der, selvom de siger noget andet, bestemmer mest over din hverdag. Tag et kig ind i det absolutte magtcentrum i Danmarks tredjestørste by.

Det er fedt at gå til byrådsmøde. Det er kedeligt - men det er fedt. Det er hver anden onsdag, magthaverne samles, og du skal ikke komme hver gang, men at have været der bare en enkelt gang, siddet dér på balkonen, og stirret ned på dem; dem, der bestemmer en hel del over dig og din by, set deres rigtige ansigter, som man kan genkende fra de ubehjælpelige valgplakater, hørt deres stemmer sige det, man forventer, eller noget helt andet end man forventer - det er god selvpåført borgeropdragelse. 

Det kan være svært at orientere sig i begyndelsen: Hvad er det her for et game? Hvorfor holder ham der den der lille mærkelige festtale? Hvorfor svarer dé der, men ikke dé der? Og hvorfor hviskefniser den røde borgmester med den blå venstredame - er de ikke på hvert sit hold? Og er der noget med, at det hele er aftalt i forvejen.

De er som forældre. De står for alt det praktiske, som vi andre slet ikke lægger mærke til bliver ordnet. Ukrudtet bliver bekæmpet, træer plantes, fliser og veje lægges om, fortovene fejes og vinduerne i Vollsmose bliver repareret, når de trænger. Der bliver truffet beslutninger om sund mad og børnepasning og ekstra hjælp i skolen, om sivegader, om parkgennembrud, om tryghed og uddannelse, om handicapbusser og kantstensparkeringer. De knokler med det, politikerne, de kedelige beslutninger, rammerne der skal være i orden, for at vi andre kan trives. 

Man kan tage disse forældre for givet, eller vrænge på næsen af dem, fordi de er så kedelige og trætte og bekymrede og taler så alvorligt om kedelige og bekymrende ting. Men man skal ære sin far og sin mor og forstå, at arbejdet trætter, og at ansvaret ikke er for sjov.

Jeg anbefaler på det varmeste at bruge et par timer en onsdag aften i de smukke plyssæder på balkonen og her opnå indsigt i, og respekt for, hvad det faktisk er de foretager sig, de politikere. Hvad vi allesammen ved, og hvad vi allesammen fortrænger: Det sjove og det egentlige sker, når vi andre er lagt i seng og lyset er slukket.

Her kan du se, hvem de er: http://www.odense.dk/topmenu/indflydelse%20og%20politik/odense%20byraad/byraadets%20medlemmer   

Her kan du se, hvad de tjener på deres beslutningsarbejde (det er ikke meget): http://www.information.dk/telegram/478497

• Man - Søn: -

Kom op i højden, og kig ud over havnen fra Byens Bro, Odenses nyeste vartegn, der forbinder by og havn for både cyklister og fodgængere og giver dig et helt anderledes syn på byen.

Få gange om året står jeg i en situation, hvor jeg ikke føler, det er mit ansvar at skabe den by, Odense fortjener at være. Hvor jeg kan slappe af og nyde, at jeg står midt i den. Det sker under Odense Film Festival og Phono Festival. Men det skete også under forrige års Havnekulturfestival, da jeg stod midt på Byens Bro og kunne betragte en dramatisk tordenhimmel og solen, der stod lavt bag skyerne og klippede et brutalt silolandskab ud på havnen. Så dramatisk og rigt og alligevel så fredfyldt.

Når man kommer op i højden i en by, sker der noget. Man skifter perspektiv. Som når man ser et børnelandskab for første gang igen som voksen. Man får et nyt forhold til afstande, man ser nogle nye mellemrum og bagsider, man bliver tvunget til at genfortolke det, man ser på. At kigge ud fra Byens Bro er særligt.

Men broen er ikke bare en udkigspost og en praktisk forbindelsesåre for byens bløde trafikanter; den er også en oplevelse i sig selv. Den slanger sig 135 organiske meter over banelegemet som en udfordring af jernbanens funktionalisme og den modernistiske fremskridtstro, der siger, at ligeud er hurtigst frem. På den sydlige side af broen tårner en glinsende pylon 40 meter op i luften. Et vulgært manifest for byens fysiske transformation, som råber til de forbipasserende jyder og københavnere, at der er grund til at hoppe af toget her.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Fyn er Danmarks Provence. Landets bedste fødevarer har altid groet i den fynske jord, og i denne fynsk-franske smeltedigel får du serveret det bedste fra begge verdener, drejet af klassiske, franske håndværksgreb.

Gastroteket er nordisk interiør og fransk-fynske retter: Charcuteri, simreretter, nose-to-tail-svin, lokale grøntsager og vinsmagninger serveret i lyse, velgjorte lokaler. Mestendels økologisk. Og så selvfølgelig alle de pålægsdelikatesser og kølekødvarer, du kan drømme med hjem i køkkenet eller ud i en af byens parker. Og som du altid kan få lov at smage, inden du får skåret og pakket.

Gastroteket ligger i en gade med økobager, møbelbiks, chokoladeri og en fortryllende damecafe som den naturligste, lyonesiske delikatesseforretning og restaurant i al sin afdæmpede elegance og enkelhed.

Hvis det gør nogen forskel for dit besøg, så er det udelukkende positivt, for på Gastroteket er serveringen lige så uformel, som kvaliteten er høj.

• Man: -
• Tir - Fre: 11:30 - 21:30
• Lør: 10:00 - 21:30
• Søn: -

Magtens plads: Rådhuset og Domkirken. Konger og præster. Kirken intimiderer med sin fysik, men har ikke længere magt, som den har agt. Rådhuset knejser endnu, selvophøjende, smykket med latterligt lånte fjer i form af Justitia på toppen, den objektive retfærdighed - ha!

På torvet i midten, hvor du skal føle dig lille og afmægtig, er skulpturen Oceania - den nøgne kvinde - lagt. Hendes skød er vendt mod disse maskuline dominanter. 

Men alt det kan man bare lade være med at tænke over, og så spise sin softice fra Frellsens Chokolade på de solbeskinnede bænke foran Rådhusets varme mur, mens børnene leger og rutsjer på Oceanias udstrakte krop. 

På Rådhusets sydside holder Gro Odense Byhaver til, og bagved Domkirken finder man, hvis man leder lidt, den fineste gamle krydderhave, som leder tankerne hen på klostrenes stilhed og munkeflid og et andægtigt og oprigtigt liv. 

Tril videre ned i Eventyrhaven, væk fra hård magt og ned til naturens poesi.

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

Byens bedste galleri er også det mest hemmelige. Galleri 5000 er Peter Thomsens velproportionerede 3.sals-lejlighed på Filosofgangen. Her smelter indretning og kunstværker sammen i et større sansebombardement af skiftende udstillinger. Genrerne og priserne er flydende, men kvaliteten er ikke.

Gå på opdagelse i malerier, foto, grafik og skulpturer fra mere eller mindre kendte kunstnere, herunder en række lokale. Du kan støde på navne som Peter Martensen, John Olsen, Per Arnoldi og priser fra få hundrede kroner og op til en million.

Værten er venlig, vidende og ganske overbærende over for dig, der som undertegnede kan have behov for en indføring i stilperioder, kunstnere og metoder.

Du kan altid ringe på dørklokken og tage chancen, men hvis du vil være sikker på at møde galleristen, kan det godt betale sig at ringe på 24 23 73 57 og lave en aftale, inden du dukker op. Der er mere end 2.300 værker til salg på hjemmesiden, hvor du kan sondere terrænet, inden du kigger forbi.

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

Jeg har altid haft bøgerne med mig, og da jeg i sin tid flyttede til Odense for at starte på uni, blev bogantikvariatet på Klaregade mit faste holdepunkt, min oase i virkelighedens ørken. Odense er en studieby, og der burde derfor være en hel del, som kunne have glæde af denne lille delikatessehandel, men jeg har sjældent mødt andre på mine ture derinde, selvom jeg kommer ofte. Det er mærkeligt, for priserne er egentlig fair nok, bøgerne ofte i god stand, og der et ok flow af nye (gamle) bøger.

Stedet er ikke vanvittigt stort, men der er en helvedes masse bøger og en så skønt duftende atmosfære, som kun gamle bøger kan give. De har især nogle rigtig fine reoler med filosofi, historie, antropologi osv. En ok afdeling med danske klassikere og et fint udvalg af engelsksprogede hovedværker. Bøgerne er kategoriseret efter land eller emne, og der er ofte et pænt udvalg over hele linjen. Det eneste, der altid har irriteret mig, er, at de ikke har et særlig godt udvalg af fransk litteratur.

Dog er det næsten det eneste sted i byen, man kan købe digte og dramaer efterhånden, så det er virkelig dejligt. Ejerne er virkelig søde og ved præcist, hvad der gemmer sig i bogstakkene, så man skal bare spørge, når man efter et par timer har vandret sig træt i labyrinten.

• Man - Fre: 12.00 - 17.30
• Lør: 11.00 - 14.00
• Søn: -

”I wish you could swim. Like the dolphins, like dolphins can swim”

Med David Bowie i baghovedet synes jeg, at du skal tage en tur i Klosterbakkens svømmehal! Ja, bare det. Svøm en tur i Odenses absolut flotteste svømmehal og nyd 30’er-stemningen, fra bygningens røde arbejdermursten til det store vægmaleri inde i hallen. Og selvfølgelig det ikoniske neonskilt foran bygningen, hvor manden heiler i en 90-graders vinkel eller er ved at hoppe i vandet. Som øjnene ser. Det er hvert fald en fin bygning, og så svømmer vi for lidt.

Det er vist vildt sundt at svømme. Og sjovt. Men ikke poetisk. Det er faktisk frygtelig grimt at kigge på svømning. Det er en klodset disciplin. Man føler sig også lidt klodset, når man svømmer. Det er ikke en æstetisk sportsgren. Mener heller ikke, at der er mange billeder af svømmere i Leni Riefenstahls kunstfilm, som ellers har revl og krat med af alle de klassiske og særdeles poetiske sportsdiscipliner. Hvem husker ikke billederne af en muskuløs, adræt diskoskaster. Men altså ikke nogen svømmere. Det er ikke en poetisk disciplin.

Se bare amerikaneren og supersvømmeren Michael Phelps. Det er som at se en cykelpumpe på overarbejde i en snestorm. Det går uhyggeligt stærkt, men der er ingen sving i det. Ingen poesi eller elegance i de mekaniske pumpetæsk i klorvandet. Jeg ved ikke, om jeg decideret kan se en større elegance i den sovjetiske tredobbelte guldvinder fra OL i Moskva 1980, ‪Vladimir Salnikov, men det bilder jeg mig ind, at der er. Jeg så ham selvfølgelig ikke live, men har efterfølgende set flere klip med ham, og der var hvert fald en elegant menneskelighed i hans fremtræden, trods optræningen under det groteske sovjetiske styre. En mester trods placeringen i det menneskefremmede og våde element.

Men selvom vi nok hverken kan svømme så hurtigt eller se godt ud, mens vi gør det, så skal det ikke afholde os fra at tage en tur i Klosterbakkens svømmehal. Nyd det. Nyd vandet og mærk for hvert sving med armene, hvordan kroppen jubler. Det har reddet mig fra mange tømmermænd og lortemorgener at tage en dukkert inden arbejde eller som en frisk søndagsbeskæftigelse. Lækkerhed. Og hvis du møder en delfin dernede, så lad den gå. De er vanvittigt sjældne på vores breddegrader og sikkert også fredede.

Svømmehallen Klosterbakken er fra 1938, og bygningen dertil er af ældre karakter, hvilket har medført to betydelige moderniseringer sidenhen. Første gang i 70'erne, og senest i 2010-11, hvor hele bygningen blev gået igennem. Senest er der også kommet motionsrum, spabad, dampbad og sauna.

• Man: 06.00 - 20.30
• Tir: 06.30 - 20.30
• Ons: 06.00 - 20.30
• Tor: 06.30 - 19.00
• Fre: 06,00 - 19.00
• Lør: 07.00 - 14.00
• Søn: 08.00 - 14.00

Goma var en af Odenses første store alternative gourmetsatsninger. Med en god fusion af japansk sushi og alt muligt andet, inklusiv flæskesvær, serveret i nogle tjekkede lokaler blev Goma hurtigt et hit - og er det stadigvæk.

Jeg har haft kæreste og barn med til en fødselsdag på Goma og var positivt overrasket over kvalitet og kreativitet og så en no-nonsense betjening, hvor tjenerne formåede at være milde uden at have tungen op i numsen på en. Om aftenen er der cocktailbar i den hypede ende, med sjove krydderurter i gin'en og dj bag pulten, og ellers er der løbende vin-, gastro- og champagneevents.

Goma er ungt uden at være dumt, faktisk.

• Man - Tor: 17.30 - late
• Fre: 16.00 - late
• Lør: 17.30 - late
• Søn: -

Moby Disc er en gammel og hæderkronet butik, hvor jeg har tilbragt mange timer enten med et sæt høretelefoner eller i snak med de dedikerede og superprofessionelle ekspedienter. Jeg under dem derfor gerne, at This Is Odenses læsere kigger forbi og genfinder den hygge, der var før Spotify, Facebook og YouTube gjorde musikfælleskabet både mere krops- og kønsløst.

Jeg har i årevis fortalt vidt og bredt, at den dag Moby Disc ikke eksisterer længere, flytter jeg fra Odense. Men først et tilbageblik, som I ikke må fortælle noget om til min søde kæreste:

”Endnu en nat på værtshus”, som Larsen synger, og tilmed det mest skumle i hele Odense. Ferndale, blandt venner Vandalen, på Vesterbro, der for nylig har dannet ramme om et mord. Men ud gennem de tætte cigaret- og spirituståger træder en ung, rødhåret pige med de smukkeste smaragdøjne, jeg bilder mig ind nogensinde at have set. Og hun er tilmed fan af The Doors, og hende yndlingsroman er ”Catcher in the Rye”. Hvad mere skal jeg sige … nok ikke så meget. KLIP. Det er blevet højlys dag, og vi tager afsked i det nådesløse dagslys ude på fortovet. Og selv om hun er fra Aarhus, siger jeg kækt: ”Vi ses!”, og hun svarer: ”Måske …” Men der er ikke mere at komme efter, for Den rare Nordmand og jeg skal videre i byen, et par numre længere ned ad rabalderstrædet, for at crashe den nyåbnede Moby Disc!

Per Ellegaard Pedersen, ejeren af second hand-pladebutikken, var Den rare Nordmands underbo. Og allerede inden Per blev butiksejer, var han den lykkelige ejer af et par tusinde LP’er i sin lejlighed, som derfor fungerede som en art slikbutik for os. Vi lånte bl.a. plader af mesterlige Warren Zevon, mens jeg kan prale med at have introduceret My Bloody Valentine. Downstairs mødte vi også vennerne, var til Iggy Pop-koncert i København allesammen, men vi var just kids og holdt os på behørig afstand, lidt kyste over tilintetgørende replikker om vores lousy musiksmag (sådan er jeg da aldrig blevet, vel?!). Per, han var og er imidlertid en flinker fyr. Som fattig student fik jeg altid fuld valuta for mine gamle skodplader, ligesom jeg fik adgang til drypstenshulen af en kælder, hvor de virkelige rariteter var at finde.

Senere rykkede shoppen til Skt. Knuds Kirkestræde og blev noget mere fancy. Jeg tror næsten, jeg nåede at lære alle medarbejderne at kende her. Specielt husker jeg Lillian som den musikalske muse, der forstod sig på at sælge nymodens musik, mens Martin med en uendelig træt mine stemplede mine potentielle køb som ”MAINSTREAM”, hvorpå jeg skyndsomst lagde dem tilbage og skamfuldt forlod forretningen. Jo, High Fidelity-ånden bestod. Også da Moby Disc for et par år siden flyttede til Nørregade. Til åbningen stod AC/DC-klonerne AD/HD for musikken. Det gjorde de også, da butikken lukkede igen. 

Men det var kun for en kort stund. Moby Disc fortsatte som netbutik og genopstod i vinteren 2015 på Skt. Knuds Kirkestræde.

Nu ligger den der, veloplyst og badet i vellyd og gode råd om musik.

• Man - Tor: 10.00 - 17.30
• Fre: 10.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 15.00
• Søn: -

Lad dig ikke snyde af navnet - der er hverken forlystelsespark eller turistfælde i sigte i Eventyrhaven; en grøn gryde af en park, der er som skabt til solbad midt i byen. Jo, officielt hedder den H.C. Andersens Have, og digteren står da også og troner i halvanden persons størrelse på bakken og modtager hvert år blomsterkranse på sin fødselsdag, men der er aldrig nogen, der kalder parken andet end Eventyrhaven, og i virkeligheden er H.C. kun til stede som en drømmende tankestreg. De vigtige statuer er i stedet Aksel Hansens længselsfulde nymfe Echo (1888) og Erik Heides skulptur helt nede i åen, Papirbåden (1985), der pirrer henholdsvis voksnes og børns fantasi.

Trods legeplads og et salsahjørne med is og udskænkning har Eventyrhaven en mere forfinet, ja endda hemmelig aura end nogen anden park i byen. Måske fordi den faktisk er en ø; måske fordi den har en fortid som lukket land; først som klosterhave, senere som Læseforeningens indhegnede paradis, hvor kun bedsteborgere måtte nyde deres læsning indtil 1942.

Siden blev hele området, inklusiv klosterkirkens urtegård, åbnet for offentligheden, og i dag kan alle slikke sol eller lege på havens bakkedrag. Bakker i Odense, faktisk! Trappestrøget går stejlt ned mod åen og nærmest trygler om en hovedkulds dødscykling. Men vender man sig om til fods og kigger tilbage, har du udsigt op mod rådhus og domkirke, der bliver mere fjerne og fremmedartet høje, jo længere ned man kommer. Man kan ikke længere høre trafikken suse fra Albanigade, hvor letbanebyggeriet har omdannet vejen til byggeplads, men alting er alligevel hvid støj bag anderap og de reggaespillende skoleelever, der garanteret har lagt et tæppe på plænen.

Følg årstiderne i den blomstrende cirkelhave, og dyrk buegangene med bænke i skjul, hvor man kan stjæle kys eller drikke dåseøl i skygge, uanset hvor solen står på himlen.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Danmarks bedste bistro/brasserie 2014. Simpelt, rustikt og ærligt. Fransk, dansk, europæisk. Gode fynske råvarer. Et veldrejet vinkort. Intimt og uformelt som et fransk landkøkken.

Så burde der vel ikke være være behov for at tilføje så meget mere. Men det er der. Den kokke-, tjener- og sommelier-uddannede Martin Pilsmark er desuden manden bag kogebogen "61 Licks", der, med udgangspunkt i retterne på No. 61, er kåret som Danmarks bedste kogebogsudgivelse i 2014 og som efterfølgende også vandt titlen som "Gourmand Best Chef Cookbook in the World".

Åbningen af Restaurant No. 61 i 2010 var med til at sætte gang i den store gastronomiske opblomstring i Odense, som har ført til, at No. 61 nu ligger som en af tre gode restauranter i den nordlige del af Kongensgade.

Behandlingen er altid særdeles god, og stemningen høj.

Hovedret: 195,-
2 retter: 285,-
3 retter: 345,-
Vinmenu pr. glas: 75,-

Lyder stegt unghane med grønne asparges, forårsløg og sauce velouté med morkler godt? Så husk at bestil bord!

• Man - Lør: 17.00 - 24.00
• Søn: -

Brændenældeboller, rosmarinbrød, rundstykker, der faktisk mætter og rigtige rugbrød. Demeter-juice og gårdmælk i køleskabet og minirundstykker til den 3-åriges lille, fedtede hånd, altid stukket ud on the house. Alt er bagt på surdej og med råvarerne totalt i orden. Totalt. Jeg mener - når cremen på din spandauer er proppet med ægte vaniljekorn, så ved du, at det her er folk, der mener det.

Du skal gå forbi - ikke ind i, men forbi - de andre bageres afvitaminiserede Guldbagerhvede-bake-off og i stedet gå de ekstra minutter hen i Nørregade, hvor bagværket har kim i kerne. Her finder et oprør sted. Et oprør mod et Europa, som har udpint sit mel, og dermed sit brød: I jagten på melets bagetekniske kvaliteter - hæv!hæv!hæv! - har man udrenset dets smag og vitaminer så hårdt, at kontinentets befolkninger langsomt sygner hen.

Og hvor andre bagere bruger ufine metoder og skruer max. op på de nemme parametre, fedt & sukker, og efterlader dig med en mærkværdig belægning i ganen efter endt indtagelse af kanelsneglen, så er en kanelsnegl fra Det Gode Brød lækker, fordi råvarekvaliteten slår så markant igennem - på deres mel (friskkværnet, økologisk, biodynamisk), deres kanel, deres sukker og deres smør - som ikke er margarine! 

Men et tip er nødvendigt for at undgå ærgrelse: For modsat andre bagere, der vil have hylderne helt fulde til dig, når du vælter ind ad døren 2 minutter inden lukketid, så bliver der i denne bager faktisk udsolgt hen mod luk. Så hvis du har sat dig op efter lige præcis din københavnerbirkes eller brændenældebollen (som er fantastisk), så må du afsted lidt før. 

Har man mødt den lille familie, der driver det lille bageri, så er man ikke i tvivl om, at grunden til, de forstår, hvad Det Gode Brød er, er, at de også har tænkt lidt over, hvad Det Gode Liv er. 

En på alle måder velsmagende modstandsbevægelse, som får de bedste anbefalinger herfra.

• Man: -
• Tir - Tor: 07.00 - 16.00
• Fre: 07.00 - 18.00
• Lør: 07.00 - 14.00
• Søn: -

Graabrødre Klosterkirke var oprindeligt et kloster og et sygehus - med en kirke. Men kirken forfaldt i 1800-tallet, og i dag er det hospitalssalen, der er indrettet som kirke. Som et sjælens hospital, kunne man så sige.  

Den hvælvede gang, man går igennem ind til kirken, bestod og er oprindelig. Den er ældgammel, helt tilbage fra 1200-tallet. Det er her under de smukke, lave lofter, man drikker den rigtige rødvin efter gudstjenesten. Der er menighed og fællesskab, hvis man vil. Er man helst fri, går man fri. 

Gudstjenesterne ligger på et dejligt tidspunkt, søndag kl. 17, så hvis man har en brandert på, kan man nå at sove den ud inden.

Det er Domkirkens præster, der på skift går på prædikestolen, så man kan ramme både den liberale, den indremissionske og den reflekterende variant.

Rundt om ligger klosteret, som den dag i dag er befolket med nonner, men også med almindelige, ældre damer. Ret lækker adresse til ret billig penge. I denne deres privilegerede tilstand råber de tit ad de unge skatere, der holder til på den anden side af gågaden, foran Skatehouse. Det er selvfølgelig lidt latterligt at ønske sig, at livet ikke skal larme - der er åbenbart lidt vej endnu i de helliges Kristuslighed. For Kristus var da klar på noget larm og ballade - sådan som jeg har forstået ham. 

• Man: 14.00 - 16.00
• Tir: -
• Ons: 14.00 - 16.00
• Tor: -
• Fre: 14.00 - 16.00
• Lør - Søn: -

Bruno Jensen er en godmodig, jysk lokomotivfører i pæn cardigan, med en italiensk vinforretning i Odense. Det er lige så hyggeligt, som det lyder, og skjult for alle andre end de indviede.

I snart to årtier har han drevet Vinotek a Fynnis fra adressen i Klostergade, og i snart to årtier har han introduceret sine kunder til særlige italienske vine, lavet på både mere og mindre kendte druer og ofte fra mindre producenter.

Og det med introduktionen er faktisk en ret stor del af oplevelsen hos vinoteket, for Bruno minder mest af alt om den gode sidekammerat til en jysk familiefødselsdag. Historierne flyder i en lind strøm, og kun sjældent tager det mindre end en halv time at købe et par flasker vin.

Men tag ikke fejl, for Bruno kender sine vine, som han selv importerer, og sine producenter, som han importerer fra, og der er aldeles kyndig indføring i det italienske vinrige for den utrænede.

Der er altid mulighed for at smage, inden du køber, og ofte er der temasmagninger og gode tilbud i baglokalet, særligt for medlemmer af den gratis vinklub. Følg med på Facebook, og tilmeld dig klub og nyhedsmail på hjemmesiden, så er du altid opdateret.

• Man - Tir: -
• Ons - Fre: 14.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 15.00
• Søn: -

Contemporary, mainline og street. Dr. Adams er din uafhængige fashionpusher, hvis du er til APC, AMI, Maison Margiela, Common Projects, Henrik Vibskov, Paul Smith eller det der er mere street.

Beliggende i ældgamle Pogestræde har den hyggelige forretning udviklet sig meget siden åbningen i midten af 90'erne og er nu Odenses ubestridte hovedleverandør af kluns til modehungrende bymennesker.

Sæsonens varer håndplukkes af butikkens to indehavere, og det er altid et godt udgangspunkt for et skarpt koncept, selvom udvælgelsen og ambitionerne stadig kan blive endnu skarpere.

Dr. Adams arrangerer også intime baggårdsfester efter butikkens kunder i de lyse sommeraftener - følg med på deres sociale profiler.

• Man - Fre: 10.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 16.00
• Søn: -

I Nørregade ligger Odense Chokoladehus sådan lidt uanseligt hen uden prangende skiltning, men når man træder over dørtærsklen, er det ind i en velduftende verden af sprød-bløde macarons i alle regnbuens farver pakket i smukke æsker, fyldte chokolader og overdådige desserter.

Mit liv er aldrig helt blevet det samme, siden jeg satte tænderne i en lille tærte på en bund af mandelmel med kølig sød-syrlig creme af citron og hvid chokolade. Det er en utrolig lille skabning.

Chokoladehuset er ikke en chokolade-fabrik med samlebåndsvarer, men et chokolade-værksted, hvor herlighederne håndlaves nysgerrigt og dygtigt af Tine og Thormar, som både er stedets ejere, konditorer og chocolatiers. Det er ikke stedet, du køber nougat med nougat på, eller hvor fornyelse og eksperimenteren består i at drysse lakridspulver på det hele og nikke tilfreds. Her bruges brændt karamel, rosenpeber og balsamico som uventede, men velkomne smagsnuancer.

Hvis man er chokolade-entusiast tilbyder Chokoladehuset også en række workshops og foredrag i chokoladeværkstedet, hvor du for eksempel kan lære at komme omkring det gammelkendte i-landsproblem: chokolade går dårligt i spænd med sprut, som ikke selv smager af sirup. Usandt, siger Tine og Thormar. Her kan du knække koden på, hvilken whisky, rom, snaps og øl du med fordel kan indtage til din chokolade.

Det er også altid godt at have et lødigt chokolade-arrangement i ærmet, skulle man befinde sig i polterabends-planlægnings-flokke, og stemningen hælder mod udklædning i offentlige rum.
Tjek den fulde arrangement-liste her og følg chokoladehuset på facebook.

• Man: -
• Tir - Fre: 10:00 - 17:00
• Lør: 10:00 - 13:30
• Søn: -

S'vineriet var den første i rækken af nye vinbarer i Odense. En kombineret vinbar og vinforretning en anelse af vejen på Klaregade og under skyggen af et af de smukkeste træer, bymidten kan byde på.

Placeringen gør vinbaren til en oplagt fyraftensdestination i sommerhalvåret, hvor man kan sidde på gaden med et glas og se livet passere forbi mod syd. Lige så oplagt er baren til mørke, solbrændte druer og et stykke med tapas resten af året, hvor man kan krybe i ly i kælderen under glødelampernes skær.

Indretningen er halv nordisk newyorkerlejlighed og halv parcelhuskælder, og det er for så vidt en god ramme om en uformel og tilgængelig vinbar med lidt for enhver smag og alt fra introduktionssmagninger over fællesspisninger til tarteletter (!) og bankoarrangementer.

Det er ikke her, du lærer om forskellen på økologiske og biodynamiske produktionsmetoder, eller om den vulkanske blåstensjord i Cote de Brouilly, men hvis det er dig uendeligt ligegyldigt, så tag plads i kælderen og nyd din vin i gode venners lag.

• Man: -
• Tir - Tor: 15.00 - 23.00
• Fre - Lør: 11.30 - 01.00
• Søn: -

”Hør og forstå: Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden” (Jesus)

Hvad der betyder mest for mig, når jeg tager ud for at spise, er ikke himmerigsmundfulde, men at jeg render ind i nogle spændende storytellere. Derfor vil jeg anbefale Ungdomshusets Café i Nørregade 60.

Og bare rolig nu: Denne er ikke forbeholdt klassiske ”ungdomshustyper” med piercinger og sorte hættetrøjer. På langt de fleste hverdage uden for skoleferierne kan alle komme ind fra gaden og få sig en god frokost eller et aftensmåltid til billige penge i den bygning, der tidligere har huset såvel en spritfabrik som arbejdsformidling. Her er der altså mulighed for at møde folk i alle mulige aldre og afskygninger. Ikke mindst finder man de ungdomsskoleansatte, som gerne udgør en farverig forsamling. Det samme kan siges om husets daglige brugere, der udgøres af alt fra nørdede rollespilsudøvere over smarte fitnessdansere til seje musikanter.

Den allerførste gang, jeg besøgte Ungdomshusets Café, stødte jeg såmænd ind i Sune fra Talent, som også er noget af en ”character”. Yderst rammende sagde han: ”Folk her er ikke skøre – men det gør ikke spor, hvis man er”. Jeg har også overværet, hvordan salig Steen Viggo Jensen parterede en grævling for de af chefkok Thor oplærte unge elever fra Kold College og produktionsskolen, mens han under overskriften "Vorherres køkkenhave" fortalte om sin tid som hjemløs i skovene, hvor en menu af mjødurt og overkørt pindsvin stillede ham tilfreds. Jeg går dog stærkt ud fra, cafeen havde lukket for offentligheden den dag.

Åbningstiderne er da heller ikke altid til at stole på, hjemmesiden ej heller. Nogenlunde faste traditioner er imidlertid Monday Café, en international spiseklub for studerende og et folkekøkken med vegansk middag til blot 50 kr. om torsdagen. Personligt foretrækker jeg dog den saftige burger til samme pris. Amen, altså!

"Spis, drik og vær glad", som der står i Bibelen, men husk nu også at tale sobert til hinanden – altså uden mad i munden.

• Man: 09.00 - 20.45
• Tir - Tor: 08.00 - 20.00
• Fre: 08.00 - 14.00
• Lør - Søn: -

Byens tankstop no.1 for øko-alting:
Uldvaskemidlet skal hentes her, calendula-cremen, den uundværlige bøtte lanolin, rengøringsmidlet, der ikke forurener, og som dufter bare-i-orden.

Det samme skal de store ruller af tørret frugt, dine soya-produkter, raw-chokolader, svinefri vingummi, rødbedesaften, spelt og ølandshvede, den gode bouillon og boghvedegryn - alt det der lækre hippiemad, det er her i Nørregade, og det har det været siden 70’erne.

Byen har fået et par lignende shops mere med speltmorbølgen, men den her er the good old one, med klassisk, slankt, makeup-frit, exceptionel-sund-teint-personale og en umiskendelig aroma af Marcussens urtete og agernkiks i luften.

Naturkosten har selvfølgelig også al den homøopatiske medicin, hjertet kan begære, og skulle du have brug for en krystal eller to er der også råd for dét - og det er måske grunden til, at Naturkosten i Odense-munde kærligt er omdøbt til 'Heksekosten'.

• Man - Tor: 09.00 - 17.30
• Fre: 09.00 - 18.00
• Lør: 09.00 - 14.00
• Søn: -

Boogies er stedet, hvor man søger hen, når der skal danses, ryges glødende cigaretter i nattetimerne og udveksles smil, kys og kærlighed til solen står op.

Dansegulvet lukker kl 6.00, og intet er for mig mere indbegrebet af ungdom i Odense end at se solopgangen efter en nat på Boogies og cykle hjem gennem byen til fuglesang.

Med musik fra de sidste halvtreds år og en historik på nogen og 30 år er Boogies ikke dit trivielle Crazy-Daisy disko-dasko. Folk er afslappede og nyder weekenden (eller dens komme). Der er langt mellem de høje hæle, der er gang i rytmerne, og i happy hour fra kl. 23 langes der ekstra mange flaskebajere over disken.

Ingen tur på Boogies er komplet uden et besøg på værtshuset oppe ad trappen: Tintin Bar. Start aftenen på Tintin i de skønne, kitschede omgivelser og hyggelige, røgfyldte kroge.

• Man: -
• Tir - Ons: 23.00 - 04.30
• Tor: 23.00 - 05.00
• Fre: 23.00 - 05.30
• Lør: 23.00 - 06.00
• Søn: -

Det er sandpapir, det er smøger, det er faldet fra barstolen og de barmhjertige timer fra 2-5. Det brune værtshus nede i kælderen er et fredshus. Tørstens oase, øllernes dominans, menneskelighedens hule. 

Jeg kommer fra provinsen, hvor værtshusene ikke er alternativet, men standarden. Det er der, man mødes, enten i skipperens kahyt eller i grimhedens tempel, til refleksion over hverdagens begivenheder, den dybe sorg, den store glæde eller blot for at slukke sin tørst. Der er en frihed i værtshuset samtidig med, eller måske netop fordi, at genkendeligheden styrer. 

Da jeg kom til Odense, viste det sig, at der faktisk ikke rigtig var et brunt værtshus, der var til at holde ud. Alt for meget laden-som-om eller virkelig snask. Det er en balancegang ikke at være for tilrøget, for grimt, for snusket. Det er faktisk en lille genre i sig selv at være et behageligt, beskedent brunt værtshus. Sådan kan jeg godt beskrive Tingstedet i hverdagene. I weekenden er næsten alt en kamp, hvis man bare vil nyde en øl og en snak, men til hverdagens branderter er Tingstedet stedet, jeg ville komme. 

Hernede er der både stemning, kamprøg og billige bajere. Her mødes slænget, når de andre lukker tidligt. Her kommer vagabonden, når hunden er træt af at gå. Her mødes kunstnerne, når de får troldesplinten galt i øjet.

Men her er ikke kønt. Ikke pænt brunt med gamle møbler og et poolbord. Det er hvid-gule nikotinvægge og u-hip kunst og møblement. Det er "grimt" på en meget tilfredsstillende måde. Men ment på en absolut smuk måde. Grimt skal forstås på en udesignet, ikke-arrangeret måde. Tingstedet er sin egen og bærer charmen i de søde mennesker bag og foran baren. Ingen fine fornemmelser men blot ærlig  

Tingstedet er praktisk for åndeligheden. Det upyntede giver på en eller anden måde en slags fred over sig. Et pusterum fra det polerede, det designede og rette - måde fysisk og mental. Jeg tror, værtshuset vante rammer har reddet mange flere mennesker gennem årene end de har gjort til alkoholikere. De er på sin egen måde et åndehul, et helle. Og Tingstedet er midt i Odenses nyfine tendenser et af de sidste tilbage - og det helt uden digitale spor.

• Man - Tor: 10.00 - 00.00
• Fre - Lør: 10.00 - 03.00
• Søn: 10.00 - 18.00

Endnu en uformel, odenseansk fransk bistro klædt i rustikke møbler og ægte stearin, endnu en tavle med tre retter for 300. Og som endda har taget navn efter den mest klassiske af alle franske retter. Men alligevel er Kok & Vin ikke endnu en noget som helst. Der er knivskarpe genopfindelser fra Escoffiers baghånd og et ligeså skarpt og yderst mangfoldigt vinkort, der giver en god indføring i alt fra indie-vine fra Beaujolais til klassikere fra Bordeaux. Priserne ligger i den høje ende, men ganske mange kan fås på glas.

Maden er kompromisløst enkel, men innovativ. Der leges med smags-, tekstur- og temperaturkombinationer, og i køkkenet rammer de sjældent forkert. Foruden tavlemenuen kan du også kaste dig ud i valgfrie kombinationer af mindre og større retter. Hvordan lyder saltet laks med selleriremoulade, radiser og syltede agurker, snegle som i Bourgogne, stegte lammepølser med linser fra Puy, artiskokker, hestebønner og gedeost?
Eller hvad med friterede frølår med citron og hvidløgsaioli og kaninterrine med morkler og pistacienødder?

3 retter 300 kr.
3 retter med vine 500 kr.
3 retter med vine, bobler og snacks, samt kaffe med Petits Fours 600 kr.

• Man - Lør: 17.30 - late
• Søn: -

Jeg synes du skal spise nogle fisk. Helt personligt vil jeg gerne slå et slag for silden. Damn det er billigt og smager godt.

Danske fiskere fanger for omkring en halv milliard kroner sild om året og de rå mængder lækker sild i nettet gør Danmark til silde-landet over dem alle i EU. Jeg har svært ved at tro, at nogle fisk i verdenshavene har specielt bæredygtigt, men det noteres flere steder, at lige præcis silden har det ret godt (dog nævnes bestanden i den vestlige Østersø for at være kritisk). Og udover at være sund som bare pokker, så er det en af de mere bæredygtige i forhold til CO2-udledning. Men igen, her må google være vores guide.

Sild i efteråret bliver kaldt høstsild og er ofte større end forårets.  Jeg er ikke fisker, så jeg må stole på google her. Men hvis man som jeg mangler evnerne til at gøre det selv, så skal man gå i Hilberts fiskehandel. Vel den sidste fiskehandel tilbage i centrum.

Hilberts Christiansens fiskehandel er en af de gamle butikker i Odense. Over 90 år og gennem fire generationer har de ligget på Klaregade og solgt frisk fisk. Der er nærmest helt Matadorsk. Det er et meget ærlig sted, der ikke prøver eller pimper der sted til at være andet end det er. Du kan købe fisk. Thats it. Og hvis silden ikke lige er din favorit, så kan du også gå efter sæsonens andre fisk såsom torsk eller ålekvabber.

• Man - Tor: 8:00 - 17:30
• Fre: 8:00 - 18:00
• Lør: 7:00 - 14:00
• Søn: -

Christian Firtal er et Værtshus med stort V. I det lille lokale midt mellem Vintapperstrædes brosten bruser kærligheden for velbrygget øl og spiritus. Når du har passeret den massive trædør, kan du på din højre hånd se det nuværende fadølsudvalg på væggens enorme kridttavle. Her beskrives de 15-16 typer øl, du i øjeblikket kan få hældt direkte fra fustagen og i glasset.

Udover at bidrage til det rustikke udseende er brugen af kridttavlen en nødvendighed, for intet står stille på C4. Med jævne mellemrum må en bartender opdatere listen, fordi en ny type øl har erstattet en fustage, som er løbet tør. Det samme gælder de fire tavler bagerst i lokalet, der indeholder flere typer spiritus, end jeg vil forsøge at remse op.

På C4 kommer øl- og vinelskere i alle afskygninger. Stemningen emmer af begejstring både inde blandt de skramlende træstole og udenfor ved langbordene, når vejret er til det. Præcis hvem der sidder der i dag, eller hvad de drikker, må du selv ned at undersøge.

• Man - Ons: 12.00 - 00.00
• Tor - Fre: 12.00 - 02.00
• Lør: 11.00 - 02.00
• Søn: -

Baren er dekadent, mørk og næsten hemmelig, og her finder du nogle af byens mest velserverede cocktails.  

Tapetet er mørkt lilla med bombastiske gyldne ornamenter. Højtalerne spiller grammofonskramlet jazz, og væggene prydes af et helfigursportræt af en dame med collie, som vægge gør så fortvivlende få steder.
Alt er blødt støj- og støvabsorberende: polstret velour, tunge gardiner, mørkt træ og gamle bøger med guldkantede rygge.

Første gang, jeg besøgte stedet, henlå det i mørke, og receptionisten beklagede, at Louis desværre ikke var på arbejde. Som om det var en forklaring. Men det var det jo. Ingen Louis = ingen cocktails. Nu findes der heldigvis også en mindre sagnomspunden, men ferm Christoffer, som med høflig elegance og knaldsorte rande under øjnene praktiserer mystisk butler-service fra en svunden tid. Han laver cocktails, som ligner millioner, når de står der og glimter med deres isterninger i globussens støvede skær.

Grib en knivskarp Whisky Sour, slæng dit legeme i chaiselongen og installer dit selskab på en lilla satinpuf. Og nyd så, som de muntre, kortspillende søstre sagde sidst: at du har fundet denne perle allerede nu, og at du derfor har så dejlig meget liv tilbage at bruge netop her.

• Man - Ons: 17.00 - 00.00
• Tor - Lør: 17.00 - 02.00
• Søn: -

Ostehandleren i Nørregade har i 100 år leveret ost til det fynske folk. De har overlevet supermarkedernes indtog som en af de eneste detailhandlere i fødevarer, og det uden at bero på smarte brandingstrategier, men ved at holde sig til sagens kerne. De store glasmontrer og stålborde minder om min mormors lokale slagter i gamle dage, og ejeren står selv bag disken, klar til at servere smagsprøver og yde rådgivning, så du får den helt rigtige ost med hjem. Produktet selv er alene i fokus, og personalet ved, hvad de sælger, trods det meget store udvalg; her sælges ikke bare kommenost, parmesan og blåskimmel!

Hos Producenten vil du opleve, at ost er meget mere end mejeriafdelingen i dit supermarked og få hjælp til at finde den oplevelse, du ikke vidste, du ønskede dig. Tag en sludder med ejeren selv og bed ham om, at de skal beholde det fantastiske gamle skilt over butikken, når den skal renoveres.

• Man - Tor: 09.00 - 17.30
• Fre: 09.00 - 18.00
• Lør: 09.00 - 13.00
• Søn: -

Lille og vågen! Bag disken står Rikke. Der er også Jonathan, en troubadur-type, der indimellem sidder udenfor på en klapstol og spiller guitar eller ruller cigaretter. Og Rikkes far, "Kække" Kay ("Jaunty" Kay), som lejlighedsvis passer butikken. Og en masse andre venner og stamkunder, der færdes hjemmevant, og køber og sludrer i lige mål.

Pen & Papir lå tidligere i Nørregade i lokaler, der var 5-6 gange så store som den nuværende butik. Flytningen derfra lignede først en lukning, og vi var mange, der nåede at blive rigtig kede af det, men hov - i stedet genopstod Pen & Papir som en endnu bedre version af sig selv: som hylderne blev færre, skærpedes også udvalget, og samleren Rikke blev hjulpet af begrænsningens kunst til kun at flytte det vigtigste med.

Resultatet er en smuk balance mellem omhu og hygge: blæk i glasflasker fra Rohrer & Klingner, håndlavede læderpenalhuse, ordentlige blyanter og antikke pennespidser i deres originale papæsker med elastikker så møre, at de springer ved berøring. Tyske skolepenne, engelske kontorpenne, skarpe og velformede. Nye fyldepenne fra Kaweco, Pilot Küno, Lamy Scala. Tombow brushpens til kalligrafisterne. Og noget at skrive i? Notesbøger fra Rhodia, Leuchtturm 1917 og Sonnenleder.

Namedropping, men spørg bare Rikke for hun har en god grund til valget af hvert eneste ting. Der er så meget tingskærlighed på de her få kvadratmeter. I vinduet hænger et håndmalet fajanceskilt i ægte bladguld og sort udført af en af forretningens mange venner i kalligrafi- og graffitimiljøet. Og en Kawecofyldepen i overnaturlig størrelse, en maskot, der med tiden kan blive så ikonisk som Franck As bulldog. Pen & Papir er ikke en butik, men et miljø; som en stambar, hvor man kan sige “det sædvanlige” og så ved Rikke, at jeg mangler ubrugte skolehæfter, og en blyant 2b.

• Man: 11:00 - 17:00
• Tir - Ons: 10:00 - 17:00
• Tor: 10:00 - 18:00
• Fre: 10:00 - 17:00
• Lør: 10:00 - 14:00
• Søn: -

Nogle elsker at gå på opdagelse i genbrugsbutikkernes spraglede og sært lugtende virvar af nussede H&M-trøjer, frivillige seniorer og syntetiske herrebukser, i håbet om at finde guldet i form af det helt rigtige koboltblå promdress, eller en lækkert slidt læderjakke. Kanalje er svaret til dig, der ikke har tålmodighed (eller tid) til at trawle samtlige Røde Kors-butikker for at pleje din individuelle stil: her er det bedste af det bedste samlet på de to hyggelige etager, hvor du kan vælge og svælge i fortidens stile. Her er et stort udvalg af kvalitetsvintage til alle køn - smækbukser og flyverdragter, badetøj og ironiske logo-t-shirts, sko i vilde farver og skovmandsskjorter.

Tøjet er udvalgt i Berlin af butikkens passionerede ejer, og stillet lækkert og nystrøget til skue i en af Odenses hyggeligste stræder. Så når du har købt dine obligatoriske skandinaviske sort-grå-hvide påklædningsgenstande i kædebutikkerne på hovedgaderne, så snig dig til et farveboost i Vintapperstræde, så det hele ikke bliver så kedeligt.

Priserne afspejler afstanden til hovedstadens vintage-hype, og du kan således gå derfra med en lille bid af svundne tider for små penge. Nichts wie los!

• Man - Ons: -
• Tor - Fre: 11.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 16.00
• Søn: -

Te staves uden h. Te er vand og blade. Te er simpelt, te er ro. 

Te er - historisk - smuglervarer, brandbeskatning, opium-byt, dødelige kapsejladser, Øst/Vest og vrede og oprør og starten på USA's uafhængighed.

Te er en busk på en varm bjergside et sted i Kina, med blade, der ligner liguster. Te er tørring, rulning og oxidation. Te er koffein. Urtete er ikke te. Urtete er urter, men ikke te. Kun blade fra Camellia Sinensis er te. 

Te kan du købe hos Mette i Vintapperstræde, hvor hun selv mixer og eksperimenterer og dufter sig frem til sublime blends, som hun navngiver og sælger fra den store væg med dåser, som med en rutineret bevægelse vippes ned fra hylden, så du kan dufte til den skovlfuld, hun byder din næse. Sort, grøn, hvid, sød, mild, kraftig, sommer, vinter, helt til en side eller midt imellem. Hun har haft butikken i 18 år, og det var slet ikke meningen, at hun på livstid skulle sælge fem tons te om året, for hun var ung og skulle ud og skulle uddanne sig og alt det der, men teen var spændende, og kunderne blev ved med at komme, og hvem vil ikke hellere eje sig selv end være købt og betalt af en anden?

Kaffe & Thehuset er godt iværksætteri, aromatisk faglighed og ualmindelig god betjening.

• Man - Tor: 10:00 - 17:30
• Fre: 10:00 - 18:00
• Lør: 10:00 - 15:00
• Søn: -

Ud med slatten iceberg, tør tomat, ketchup og kedeligt kød. Ind med vildsvin, blåskimmel og løgkompot. Sydfynsk lam, squash fritter og chili relish. Pankostegt lyssej, syltet citron og pastinakfritter. Steak, syltede svampe, foie gras og karamelliserede løg.

Tak Gud, at nogen har gidet at nytænke burgeren, det er en velsignelse! Lokale råvarer, alt er lavet fra bunden, og du kan drikke lige den specialøl, du lyster til herlighederne. Priser? Det koster alt sammen et sted mellem 100 og 150 - hvis du altså kan holde dig i skindet fra de ligeså labre side orders. 

Burger Anarchy er en ægte iværksætterkærlighedshistorie; en drøm der måtte gøres til virkelighed. Knokl og knofedt og den lille mands forhandlinger med banken. Det lykkedes!

Burger Anarchy er byens bedste burgerjoint, og fortjent fyldt til randen for det meste.

Burger Anarchy tilbyder også take away.

• Man - Søn: 12.00 - 22.00

Cafeen er Odenses yndigste, detaljemættede dame-oase i opposition til alt, der er nyt og nordisk bark-og-hvidt. Det er et pussenusset univers i en Wes Anderson’sk farvepalet. En frankofil østrogen-rede med søde delikatesser og bugnende blomster. Fleurí er et civiliseret modspil til festivalstol og håndbajer. Når du vil op på små, klikkende hæle og nyde noget eksklusivt og yndigt et helt særligt sted.

Fleurí startede småt, men adopterede hurtigt nabobutikkens lokaler, så der blev ekstra kvadratmetre til at huse de franske sæber, håndlavede chokolader, struttende krydderurter, boblende vine, specialøl og te. Og altså økologisk brunch. Her dufter af alt godt – en slags duftens multifrugtjuice, hvor man elsker det hele og ikke kan skelne delene fra hinanden.

Når solen skinner, kan man sætte sig i den bedårende gårdhave, som ingen kan se for første gang uden at udbryde "naaaj!" og lægge hovedet sådan lidt på sned. Her svømmer guldfiskene i en rislende dam under krogede træer.

Kaffen er god og stærk og økologisk, og den serveres i smukke musselmalede kopper og med en blød smørkaramel på siden.

• Man: -
• Tir - Fre: 10.30 - 17.30
• Lør: 10.00 - 14.00
• Søn: 11.00 - 15.00

Da jeg var teenager, og vi spillede Risk og drak flaskeøl, var problemet, at borde jo som regel er reserverede til trivialiteter som madindtag og derfor altid skulle ryddes på tidspunkter, der kom i vejen for indtagelsen af verdensherredømmet. Men på Papas er bordene helliget brætspillene. Og bajerne.

Tag på Papas, hvis du nyder brætspillet for dets særlige evne til at bringe mennesker sammen i socialt samvær, som ikke skal holdes oppe af evnen til at sludre om ”hvordan det går” i en uendelighed. Her kan I sammen forsøge at redde verden fra verdensomspændende sygdomsepidemier, eller I kan dolke hinanden i ryggen i forsøget på at hemmeligholde egne identiteter i paranoide modstandsbevægelsestider.

Stedet er befriende nok ikke bygget op omkring en lyst til at høste flest muligt skejser på serveringen af chips med smelteost, men på Jens Neumanns reelle brætspilsentusiasme. Og med indtil videre over 600 forskellige brætspil på hylderne er der noget for alle. Her er Matador, Ludo og Stratego, men også Pandemic, Zombicide og Arkham Horror.

Du kan komme ind og gribe dig en klassiker, men er du i humør til noget nyt og har mellem 5 minutter og 24 timers ledig kalendertid, kan du hive en af stedets frivillige spil-guruer i ærmet og blive inspireret og indført i et nyt spil udenom de der uforståelige regelsæts-sider.

Papas Papbar er uden tvivl nørdernes paradis, men altså ikke en lukket klub. Det er brætspilsformidling, åbne arme og hygge for fuld smadder.

Se den fulde spil-liste her, glæd dig, aflys dine møder/udsæt lektierne, få fat i vennerne og ring og reserver et bord på 61705548. Det koster kun, at I bestiller noget i baren.

• Man: -
• Tir - Tor: 13:00 - 23:00
• Fre: 13:00 - 01:00
• Lør: 12:00 - 01:00
• Søn: 12:00 - 23:00

I en passage inde i karréen lige der, hvor Nørregade drejer om sit eget hjørne, ligger en gul baggård. På vej derind går man forbi en plakatvæg i glas, og som det ikke var nok, hænger der bag glasset et emaljeskilt. Det fortæller, at her ligger A. Binicki Kunstnerartikler, en hemmelighed af de større.

Jeg opdagede selv baggården og butikken ved et rent tilfælde en dag for ikke så mange år siden, hvor jeg skød genvej på cykel fra Thomas B. Thriges Gade til Nørregade i regnvejr, og overraskelsen ved at finde sådan en skat kan opveje uendeligt mange tirsdage, hvor man bliver gennemblødt, mens man venter på grønt lys i monsterkrydset Stationsvej/TBT.

Familievirksomheder går normalt i arv, når de gamle grundlæggere er klar til at overlevere til &søn eller &efterkommere. Her er det omvendt. Karen og Dusan Binicki overtog forretningen fra deres søn Andreas (ja – emaljeskiltets A.), der i en blanding af ungdommeligt overmod og utidssvarende gammelklogskab startede den kompromisløse kunsthandel i 1999 i Nørregade. Siden flyttede den ind i det gule baghus, og familien satte selv det tidligere bageri i stand, så det blev klar til at være kunsthule. ”I stand” betyder knofedt, male og gøre rent – de hvidkalkede rum har stadig ånd og synlig bagerfortid, heldigvis.

På hylderne i det tætpakkede lokale står alt tænkeligt til både de helt professionelle og dem, der bare skal have en rigtig dejlig kalligrafipen at skrive pænt med: papir, kridt, fedt, pastel, akryl, rå koldpresset linolie på glasflaske og kolber med rent pigmentpulver, så man selv kan blande sine farver, lidt ligesom slik. Der er ellers en del laboratorie over udvalget af gummi og lak og kemikalier, men kunstnere er jo også en slags alkymister.

Det hemmelige gårdrum er grund nok i sig selv til at opsøge kunsthandlen, men ifølge Karen Binicki er det efterhånden lidt for hemmeligt. Hun er en af dem, der mærker, at færre folk drysser forbi, mens ombygningen af nabolaget står på. Jeg krydser fingre for, at hun holder ud, til det er ovre. For kunstgrej er noget af det, der er sjovt at købe i virkeligheden, så man kan se alle farverne i tuber på række foran sig, beføle grafitten, sætte fingre på papiret, og ikke mindst få kyndig vejledning af et menneske, der føler for sine varer.

For elever på kunstskoler, aftenskoler og kunstakademiet er der rabatter, og om onsdagen holder Karen bogmarked udenfor med kunstbøger og andet antikvarisk godt. Hvis det altså ikke regner.

• Man - Fre: 11.00 - 17.30
• Lør: 11.00 - 14:00
• Søn: -

Hvis man var flyttet fra Odense i 1970, eller 1950, eller for den sags skyld 1930, og vendte tilbage i dag med en gåtur i bymidten, ville man nok stadig genkende en vis kaffeforretning på gågadens mest prominente hjørne, selvom den for et par vintre siden fik sit livs overhaling.

Winthers har overlevet både krigsårenes cikoriekaffe, en eksplosion i eget risteri i nabobygningen, og, mest imponerende, halvfemsernes og nullernes trang til hvidhed, plastik og smarthed. Købmand Lauritz Theodor Valentin Winther, som i 1912 åbnede kaffeforretningen, døde selv i 1968, men hans efterfølgere lod tiden passere forbi på den mest diskrete måde - indtil 2017, hvor arvingerne solgte familieforetagendet efter en længere periode med røde tal.

Nu er næste æra begyndt - og de nye ejere har været i gang med en større redningsaktion.

Første indtryk er godt. Nyindstandsættelsen har hverken været styret af overdreven iver for at lave nyt eller omvendt bygge kaffemuseum over en klassiker i Odenses butiksliv. Det nye Winther’s er mere udadvendt, med store vinduespartier og et to-go vindue med en lille klokke, hvor der serveres kaffe til morgenfolket ude på gaden før åbningstid. De mørke facadekakler og 60’er-skiltet er pillet ned, så stilen spejler guldsmeden på den modsatte side af Kongensgade, og de to bygninger er søstre. Det ser man nu. De lader lamperne stå efter lukketid, så hjørnet lyser i mørket.

Indenfor er butikkens mørke paneler og træloft renoveret med største forsigtighed, og hvor man før kun kiggede stjålent ind til kontoret gennem matterede glasruder, har de nye ejere grebet muligheden for at lave tesalon i det gamle kontor. Nu kan man sidde og drikke en kop under et nyt, specialdesignet loftstapet, hvor teblade og -blomster slynger sig om hinanden, og fotografier fortæller bygningens historie.

Alt, der meningsfuldt kunne bevares, er bevaret: Der hænger stadig de samme messinglamper over den disk, hvor olien fra hænder og Darjeeling first flush er gnedet ind i træet gennem årtier. Nogle ting er dog permanent forvist til fortiden: De kinesiske tedåser er erstattet af nye ensfarvede, der matcher messinggrebene. Og mest markant: Før stod seks store kaffekværne med hver sin bønne og gav butikken sin solide duft. Det fik arbejdstilsynet sat en stopper for - ingen knuste fingre i kværnen 2020! Nu er der én kværn tilbage sikkert bag glas, og vinduet er i stedet fyldt med chokoladevarer og tetilbehør. 100 år mere?

• Man - Ons: 10.00 - 17.30
• Tor - Fre: 10.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 14.00
• Søn: -

Lalou Vinbar er en fin, lille vinkirke, hvor vinen forkyndes af byens mest entusiastiske og troende kendere.

En Ivan og en Thomas.

To storkøbenhavnske oehnophile, der har boet, rejst og arbejdet med vin, har bosat sig i Svendborg og har åbnet en vinbar i Odense. Én lun og glaspolerende bag disken. Én udfarende og fortællende ved bordene.

Et vinpar og en vinbar rundet af respekten for et kunstarbejderhverv, der forsager det hurtige og det effektive. Et hverv, som forsager det, der kan betale sig, og som derfor på ironisk vis tiltrækker flest af dem, der kan betale.

Foruden de vinbarer, der slet ikke er vinbarer, findes måske tre typer af vinbarer i tiden.

Glitzvinbaren, der tiltrækker såvel de nyrige som de gammelrige med det vin, de kender, og fortællinger om dyre vaner.

Hipstervinbaren, der sælger fortællinger om, at vin ikke bare er dråber til de rige, men også kan være en intellektuel bedrift at drikke, og som derfor balancerer på en hårfin grænse mellem at være interessante og være helt ligegyldige.

Og så er der vinbaren, der vel allerbedst kan kaldes en vinbar. Et sted, hvor man kan lære om vin og om dem, der dyrker den, men hvor respekten for vinen og de mennesker, der står bag, forbyder en at betragte det som andet end vin.

Sådan en vinbar er Lalou - navngivet efter den franske naturvinsproducent Lalou Bize-Leroy.

Og altså Thomas og Ivans vinbar. For her drikker du de vine, som Thomas og Ivan ved mest om og bedst kan lide. Mens du sidder under de vinstokke, de to har hjembragt. Og lytter til de historier, de selv har fået overleveret i fugtige østrigske, spanske, italienske og franske kældre. Du slipper helt for, at de har forsøgt at regne ud på forhånd, hvad du nok bedst kunne lide, men du slipper også for en arrogant fortælling om, hvad du bør kunne lide.

Vin fra Europa. Både naturvin og konventionel vin. Ingen dårlige, blinde passagerer, de kan lave penge på. Et vinkort med rigeligt hvide, røde, søde og mousserende glas til mellem 70 og 150 og flasker med priser lige fra det aldeles rimelige til det absurde.

De to er ikke bare vinkendere, de er også kokke. Og det betyder, at deres spiselige tilbehør er et af stedets allerstørste trækplastre. På Lalou kan du få de allerbedste små serveringer af sortfodsskinke, carpaccio, rillette, trøffeltoast, ansjoser, franske oste og oliven, som man overhovedet kunne forestille sig.

Og kvaliteten er afsindig høj - kødet smelter i munden, her kan du lide selv blåskimmelosten, her kan selv fiskehadere lide fisk og det er her man lærer at kunne lide oliven.

Vær opmærksom på Lalous mange smagninger, som dyrker særlige regioner, glemte druer eller sammenligninger vine på samme druer, dyrket i forskellige lande. Der er den meget populære Vin & Ost-smagning, der matcher vin med de rette oste og hjælper dig til at gøre det samme. Og der er den årlige Leroysmagning, til dem der vil - og har råd - til at smage Lalou Bize-Leroys topvine. Og så er der nu endelig også Vin for begyndere, hvor du lærer det grundlæggende smagehåndværk.

Lalou er min stamvinbar i Odense, og det bør også være din.

• Man: -
• Tir: 14.00 - 23.00
• Ons: 16.00 - 23.00
• Tor: 16.00 - 00.00
• Fre - Lør: 14.00 - 00.30
• Søn: -

Byens mest interessante restaurant? Hvis du spørger mig, så ja. Og de sidste to års nævnelse i Michelinguiden underbygger det.

Ingen andre i Odense leverer let, nordisk velsmag på en så overlegen og underspillet facon som Jacob Burmølle-Jensen, der for et par år siden vendte hjem til Odense efter en række år hos blandt andet Naert og Kadeau i København og Bare i Bergen, hvortil der stadig er tråde i Vårs menu.

Mange nynordiske restauranter har det mere i munden end i smagen. Du kender dem, deres fortællinger og deres grafiske identitet flere måneder før, de åbner.

Ikke Vår. En notits i Fyens og en facebookside var, hvad det kunne blive til, da restauranten åbnede i maj 2017. Intet markedsføringsbudget, ikke nogen menu de første måneder og ingen skarpe uniformer. Bare åbne døre, uformel servering, en billig introduktionspris på frokost og velsmag - uovertruffen, overrumplende velsmag.

Det betyder ikke, at Vår er et sjusket sted. Nej, tværtimod. Der er fuld råvarekontrol, når Jacob selv henter sine grøntsager hos Nørregården. Og det er helt bevidst, når kødet for eksempel kommer fra Steensgaards principlandbrug. Det skal være bæredygtigt, det skal være fynsk, og man skal behandle hinanden og naturen ordentligt.

Signaturen er de kirurgiske smagsbalancer - mellem salt, syrlighed, umami. Mellem det lette og det fede. Menuen bæres først og fremmest af kål, bær, agurk, selleri, løvstikke, dild, æble, fisk, skaldyr og sæsonens andre grønne og lette klæder, men enkelte retter med gris og okse finder også vej. Og mens de fleste kokke kan trække smage ud af gris og okse, der vintersimres, så er det utroligt - ganske enkelt utroligt - hvad Vår kan få ud af spæde, sarte danske grøntsager.

Derfor bruges der også massevis af timer, inden du dukker op. På bouilloner, fonder og emulsioner. Fermentering, saltning og preservering. På at trække hver en smagsnuance ud af sæsonens råvarer.

Kan du ikke lide fisk? Intet problem - det kan du her. Lyder det ikke som noget for dig? Forkert, det er det. Jeg kigger aldrig på menuen, inden jeg bestiller bord hos Vår, for det gør ingenting, hvad de har besluttet at servere.

Der er heller ikke kompromiser, når det kommer til vinen. Det er naturvin og opsøges aktivt i fremadstormende vinregioner i blandt andet Grækenland, Slovenien og Serbien, men også under nærmere og mere velkendte himmelstrøg.

Selv restaurantnavnet er en subtil reference til den røde tråd i både mad- og vinmenu, og den følelse, du efterlades med, efter at have gennemgået menuen: Let, grønt og frisk forår.

Der er noget afbalanceret, selvsikkert og modigt ved en restaurant, der lader sig opdage gennem smagen og fortællingerne fra dem, der har spist der.

Aftenmenuen står lige så kompromisløst som alt andet: 5 retter: 575 kr., 10 retter: 875 kr. Du kan tilkøbe vinmenu, der fordobler prisen, eller saftmenu til hhv. 275 og 425. Du kan også bare lade dem vælge et par glas - og skulle du have lyst til at springe en ret over, så finder de helt sikkert også ud af det.

Bemærk bare, at du skal forudbestille saftmenu, og at det er svært at gå ind fra gaden, fordi køkkenet arbejder med præcision.

Hvis Vårs priser er for høje, eller du har brug for en lidt lettere aften, så søg mod Vår på første, der er bistro og vinbar og næsten lige så skarp som stuerestauranten. Her sammensætter køkkenet en menu af tre retter til 300 kr., og du kan få vinmenu, kaffe, the og sødt til 550 kr.

Hold også øje med restaurantens facebookside for eminente særarrangementer og smagninger.

Vår har åbent onsdag - lørdag 18-21.30, mens Vår på første er åben onsdag-lørdag 18-21.

• Man - Tir: -
• Ons - Lør: 18.00 - 21.30
• Søn: -

Odenseklinker, granit, letbanespor, odensegråt byrumsinventar og nyplantede træer. På Torvegade og Vestergade er byrummene snart formfuldendte i 2021-standard og her ligger så et par bygningslevn fra da gadegennembrud var moderne.

I en af de bygninger ligger den lille vietnamesiske købmand, DanViet. Lad mig sige til en start at jeg håber den gentrificering, der i de kommende år uundgåeligt vil løbe som en steppebrand henover Vestergade-Overgade, efterlader DanViet uberørt. Måske i virkeligheden den sidste eksotiske købmand i bymidten?

Det er overrumplende at træde fra smukke, nye byrum ind i en lille bitte parallelverden af vietnamesisk hverdagsliv. Her er bugnende hylder, små trange supermarkedsgange, en umiskendelig, udefinerbar duft af Fjernøsten og vietnamesisk pludren fra kasseapparatet, hvor der af en eller anden grund altid står en kunde i samtale, som så fortrækker kortvarigt mens du betaler, inden samtalen genoptages.

I en vietnamesisk butik dominerer vietnamesiske madvarer, men der er også plads til andre varer fra fjernøsten. Massevis af chilipastes, soyatyper og madvarer lavet på tørret fisk eller svampe. Der er vietnamesisk østerssauce, men der er også thailandsk sriracha, japanske nudler og koreansk kimchi.

Der er et par køleskabe med grønt til husbehov - pak choi, citrongræs og (gys) koriander - og nogle gange kailan, som jeg opdagede netop her, og som er fremragende at svitse med hvidløg, ingefær og chili til verdens hurtigste ret.

Og frostvarer i form af blandt andet kød og fisk.

Et umuligt stort udbud på så lidt plads og en venlig, kompetent rådgivning til den forvirrede eftermiddagsindkøber, der skal gøre klar til madklubben.

En tilsvarende oplevelse, men lidt større udvalg møder du hos Saigon Marked, der ligger i krydset mellem Nyborgvej og Ørbækvej. Danviet vinder på placering, fordi det er så vigtigt, der er plads til variation i bymidten.

• Man - Fre: 09.30 - 17.45
• Lør: 09.30 - 16.00
• Søn: 09.30 - 13.00

Det første, du ser, når du går forbi Me, er de små, farvede plastikstole, der står ude på gaden. I modsætning til mange andre restauranter og cafeer i byen, der sluger det offentlige rum ved i alt for høj grad at bygge mure og hække omkring deres gæster, så har Me skabt indtrykket af en lille gyde i Hanoi. Og ligesom i Hanoi betyder det, at man kan se på og blive set på af de forbipasserende. Sådan som byer nu en gang fungerer og skal fungere.

Indenfor pryder et stort og detaljeret vægmaleri af Ho Chi Minh City den ene væg og giver god mulighed for, at man kan lade tankerne vandre, hvis vejret udenfor er dystert.

Den sande, men afmålte, magi sker i køkkenet. Det er her, der produceres fyldige og sovsede bánh mì-baguettes fyldt med friske urter, friske forårsruller, risnudler og pho på samlebånd. Hurtigt, men godt og skabt på friske råvarer.

Til at supplere er der blandt andet slowjuice og lemonade.

Som altid i vietnamesiske restauranter gælder det, at hvis du skal styre udenom ondskabens krydderi - koriander, så skal du sige det højt og tydeligt. Men så får du også noget af byens allerbedste fra Vietnam.

• Man - Tor: 11.00 - 20.00
• Fre - Lør: 10.00 - 21.00
• Søn: 11.00 - 20.00

Slentr en langsom tur rundt i den gamle bymidte. Gå langsomt forbi alle junkfoodfacaderne og slikbutikkerne nær Flakhaven. Stop i stedet ved Den Lille Smalle og nyd en langsom juice. Her er et sted, der lever op til sit navn: caféen er virkelig lang, smal og ikke ret stor, men der er alligevel rum både ude og inde.

Det er det eneste sted i Odense, hvor du kan få slow juice. Og hvorfor skulle det være noget særligt, spørger du? Slow juice er langsom, fordi frugten eller grøntsagerne presses i en langsommere proces end i de normale centrifugerende juicer (dem, der giver dig et lydchok, hver gang nogen trykker på start-knappen), og derfor indeholder den færdige juice flere vitaminer end normalt. Angiveligt. Og der er mange sunde valg på menukortet hos Den Lille Smalle.

Hvis du ikke er vild med langsomt pressede grøntsager, er der også fremragende kaffe at få. Og morgenmad, og brunch: smoothie bowls, avokadotoasts, mysli og alt det jazz. Veganske alternativer til mælk, glutenfri kager. Alle kan være med. Sundt.

• Man - Fre: 9:00 - 18:00
• Lør: 9:00 - 17:00
• Søn: 10:00 - 16:00

Harder’s er teknisk set den ældste lokale bogbutik i Odense. Ikke en aldrende nestor med træpaneler - en nøgtern og jordnær overlever, som sloganet “Bøger! - Try Harder” antyder. Grundlagt i 1935 på adressen Hjallesevej 6, og med et kort ophold i firserne i Gråbrødrecentret (et sted, som byen siden kollektivt har fortrængt), har den nu fundet sig til rette på et dekorativt hjørne i Nørregade. Måske har den klaret sig, fordi den på sin nuværende beliggenhed også er indkøbssted for bøger til skoleelever fra Henriette Hørlücks længere nede ad gaden. Eller måske, fordi Tonni Harder står der selv og smiler og altid er klar til at bestille det hjem, han ikke har på hylden - ingen studentermedhjælpere her.

Papirvarer er nøgleordet - bøger er papir, og det er lotterisedler også, og printerpapir. Der er kontorartikler bag disken, og Yatzy og puslespil i udsalgskasser udenfor, og HCA-magneter og postkort i glasmontrerne på facaden målrettet turister, der passerer forbi ad Hans Jensens stræde. Men der er også fagbøger og digtsamlinger og billedbøger og oversat litteratur.

Hjørnebutikken har sit grundlag i en anden tidsalder, hvor ugleskiltet udenfor signalerer, at her sælges bøger, men isenkræmmerånden fra samme periode gør, at Harder tilføjer printerpatroner til sit sortiment, hvis kunderne kalder på det. Bøgerne er brugsvarer, og jeg læser altid det, jeg køber her på samme dag. I sommerhalvåret dukker der en bakke med tomatstiklinger op ved siden af de andre kasser udenfor. “Det er altså ikke så vigtigt med tomaterne”, siger Tonni, men jo - det er det.

• Man - Lør: 09:00 - 17:00
• Søn: -

Da Café Kosmos åbnede i 2017 i en krog af Lottrups Gård, vækkede de et sted til live, der før var ingenting: Sådan en baggård mishandlet af firserbyfornyelse, som ikke i min levetid nogensinde kunne finde ud af, hvad den skulle være, og som man bare passerede igennem uden at lægge mærke til, hvor man gik. Nu lever der en vegansk-økologisk utopi på små 20 m2, og det er et (rent plantebaseret) smørhul. Hele sommeren er der langborde og bænke og almen hygge i gården, og nogle gange yoga, mens attenårige telefonsælgere holder rygepauser i en fjern verden på altanen flere etager oppe. Kosmosfolket drømmer om at plante mere grønt, og hvis nogen kan lave en jungle, tror jeg på de her idealister.

Helle, Mie, Jamie, Theis, Henrik og de andre rødder gjorde sig først bemærket som en udbrydergruppe fra madholdet på Ungdomshuset under navnet ØKOLLEKTIVET og drev gadevogn med en vegansk burger på musikfestivaler, indtil burgeren havde fået så stort et følge, at den kunne opretholde en hel café. Stamkunderne var mange fra begyndelsen - jeg tæller mig selv iblandt dem - og siden 2018 har kærligheden været landsdækkende med udnævnelsen af Kosmos som ‘årets veganske spisested’ to år i træk.

Hele menuen hos Kosmos er baseret på lokale leverandører og økologi, og dagens ret er der, hvor nye opfindelser bliver testet eller resterne fra gårsdagens opfindelser genbruges. Der er matcha latte og glutenfri boller, men ingen klemt frelsthed i luften. Det er den slags hjertelig, men overbevist veganisme, som jeg husker det fra min opvækst blandt råkostspisere og rødkindede biodynamikere, tilsat en forkærlighed for ordspil og indierock fra Manchester i højtalerne. Det, man spiser her, er sprødt, frisk, ligefremt, muntert, ligesom Kosmosholdet selv. Og KH betyder “Kosmos Hugs”.

• Man: -
• Tir - Tor: 11:00 - 20:00
• Fre - Lør: 11:00 - 21:00
• Søn: 11:00 - 20:00

Faraos Cigarer er mange ting, men det er først og fremmest tegneserier og selvfølgelig allermest Tintin. Også hvad merchandise angår. Jeg kan således huske, at det var et must på barndommens københavnerture, at man lige skulle ned forbi butikken i latinerkvarteret og stå og stirre helt provinsielt benovet på den store plastfigur af den ikoniske rød-hvide raket fra Månen-Tur-Retur i vinduet.

Derfor glædede det også mit barnejeg betydeligt, da Faraos Cigarer efter en fusion med rolle- og figurspilforretningen Dragons Lair åbnede butik i Odense i juni sidste år. Og sikke en butik! Hvor man i København har opdelt sig i underafdelinger for tegneserier, merchandise, brætspil og rollespil, har man i Odense samlet alt det bedste i én butik. På 650 m2! Min sjæl, hvad vil du mer’?

At træde inde i dette tempel for magi og eventyr er lidt ligesom at falde ned i kaninhullet fra Alice i Eventyrland. Virkelighedens love er suspenderet og en verden af troldspejle og trylledrikke åbner sig. Og hvem har ikke behov for lidt velgørende virkelighedsflugt i disse dage, hvor vi dagligt skal forholde os til dystre prognoser og et tilhørende vokabularium af ildevarslende begreber som inkubationstid, infodemi og superspreder? 

Det første der møder én på venstre hånd er en glasmontre med figurer, de fleste fra Tintin. Hvad med fx en figur af den røvirriterende forsikringsagent Max Bjævermose? Han, der blev centrum i kontroversen om den nye danske oversættelse, fordi forlaget ville ændre hans navn til Constantin Strøm. De endte dog med at beholde det gamle navn. Måske var det bare et pressestunt for at skabe opmærksomhed omkring nyoversættelsen? 

Når man kommer op ad trappen, kan man fortsætte lige ud ned til spilområdet bagest. Oftest drejer jeg bare til venstre ned til tegneserieafdelingen; åbner måske et af Hugo Pratts populære Corto Maltese-album, blot for at konkludere for syttende gang at sort-hvide tegneserier bare ikke rigtig er min ting. Så jeg går over til Tintin og beundrer de lækre røde stofrygge på retroudgaverne af den nye oversættelse. Gode sager!

Mit aktuelle karantæneflip er imidlertid Pierre Christin og Jean-Claude Mézières franske sci-fi-saga om rumagenterne Linda og Valentin, som forlaget Cobolt har startet en genudgivelse af i syv samlebind under titlen Linda og Valentins samlede eventyr.

Lad dig ikke snyde af den børnede titel: Det her er tegneseriekunst for voksne med filosofisk tyngde og oprigtig social bevidsthed. Og som al god sci-fi peger den uafvendeligt tilbage mod nutiden. Jeg kunne væve længe om Linda og Valentin, men skal her nøjes med at præsentere den første tretrinsraket af album fra perioden 1967-1971:

Det hele startede lidt famlende og funny book-ish med albummet Onde Drømme. Men allerede næste album, Storbyen der druknede, markerer et kvantespring og er nærmest værd at læse på grund af den klima-profetiske setting alene: Et postapokalyptisk, druknet New York. Men plottet fejler nu heller ikke noget med dets gangstere, sumpe og en masse zeitgeisty elementer, fx en farverig karakter opkaldt efter den kosmiske jazzmusiker Sun Ra!

De fleste læsere er dog enige om, at Christin og Mézières først for alvor finder deres form med det tredje album, De Tusinde Planeters Imperium, der med dets interstellare plot er første skud i retning af det, man i dag kalder en space opera. Rent visuelt et af de mest overdådige albums, hvor Mézières virkelig træder i karakter som tegner. Ind imellem nærmest psykedelisk i sin farve- og detajlerigdom.
Faraos Cigarer har den selvfølgelig stående på hylden, tilmed i en indbundet særudgave med otte siders introducerende bonusmateriale om baggrunden for serien. Nye rumrejsende kan passende begynde her.

Hvis man ikke er til filosofisk fantasiflugt, men ønsker at tackle den aktuelle Coronavirkelighed head-on, er der lige hjemkommet et nyt brætspil, Pandemic Legacy, hvor man sammen med sine venner kan prøve at se, om man kan håndtere en epidemi bedre end Brostrøm og co. gør lige nu. Ikke blot for en enkelt aften, men henover et længere spilforløb, hvor hver beslutning kan have fatale konsekvenser. Hvis du har mod på at udleve din indre inddæmningsstrateg, lyder det unægtelig som den perfekte anledning til at blive indendørs resten af karantænetiden. Husk at spritte hænderne af!

Og så fik jeg ikke engang nævnt den der fosforiserende figur af det blækspruttelignende monster Cthulhu fra Lovecrafts univers.

Følg Facebooksiden for opdateringer: https://www.facebook.com/faraoscigarer/

• Man - Fre: 10:00 - 18:00
• Lør: 10:00 - 16:00
• Søn: -

Den første duft, der møder dig, når du træder ind i Mortens smalle butik på kongensgade, er duften af chokolade. Den anden duft – ja, hvad er det egentlig? Safran? Rosmarin? Pebermynte?

Der er ingen tvivl om chokolademager Mortens kæmpe passion for chokolade og ej heller hans store rejse ind i de forskellige stykkers smagsrejse. Historierne og vellysten lyser ud af ham, når han fortæller om sæsonens varianter og de chokoladestykker, som han har dømt værdige til at blive i sortimentet – han laver det hele selv; de fyldte chokolader, chokoladestængerne og chokoladepladerne.

Stykkerne er smukt udsmykket, stilrene – størstedelen af mønstrene ville snildt kunne kopieres af tapetdesignere, der ønsker sig et bestsellerprint. Og så bider du i chokoladen: dine smagsløg bliver budt på en vandring gennem alt det, du aldrig nødvendigvis havde tænkt skulle fyldes i en chokolade, og alt det du kender, som bare smager bedre. Morten har tænkt på det hele, og hvis du er chokoladeelsker, så kommer du også til at elske Mortens chokolader: om det er for hans legesyge tilgang til hans håndværk eller hans umiskendelige præcisionsarbejde med de klassiske smage.

Morten tilbyder også både flødebollefremstillingskurser og smagninger af sæsonchokoladerne. Hold øje og book billetter på hans hjemmeside.

• Man: -
• Tir - Fre: 13 - 18
• Lør: 10 - 15
• Søn: -

Dania er som byens ældste beværtning noget af et lokalklenodie, og denne værtshusenes grand old lady bærer sin alder med en stilfærdig værdighed. Det er som at træde ind i en tryg tidslomme, hvor kun den digitale jukeboks vidner om, at vi ikke længere befinder os i de brune værtshuses storhedstid i 70erne og 80erne.

Aldersgennemsnittet blandt stamgæsterne er tilsvarende højere end på de andre Vesterbrobeværtninger, og atmosfæren i det lille lokale kan måske umiddelbart virke lidt indspist, men man ser også ofte grupper af unge ved bordene, der trænger til at sætte tiden på pause for en stund. De brune værtshuse er i det hele taget ofte inkluderende rum, hvor de kulturelle, sociale og aldersmæssige skel, der gælder udenfor dørtærsklen, er sat på standby.

Det er passende at Vesterbros række af værtshuse, dets bodegabælte, begynder med Dania, der med sine brun-gule nuancer, gardiner og rød-hvide-ternede duge på bordene på mange måder fremstår som det kvintessentielle, danske, bevaringsværdige stenbrosværtshus.

Brun tjekliste

Jukeboks: Ja

EM på skærm: Nej

Gårdhave: Nej

Håndbajer: 22 kr.

• Man - Søn: -

Alle forsøg på at kontrollere dem der går - og hvordan de gør det  - tyder på at gang stadig på en måde må være undergravende – Rebecca Solnit, Wanderlust

Det temmelig massive Odense P parkeringsanlæg er selve billedet på kontrol og ordning af rum. Den horisontale kolos breder sig bugtende under TBT-området på omkring 40.000 kvadratmeter og huser 1000 biler. Der er 22 trapper, 11 af dem med elevatorer. Den ovenliggende verdens massive vægt er (symbolsk) synlig i det lave loft og de bærende søjlers gitter – robust, elegant, poleret; en gåtur mellem søjlerne vil instinktivt få dig til at rette ryggen og skuldrene.

Fodgængeren er omhyggeligt indbygget i anlæggets design: Det gule fortov følger den samme kurs som den kommende letbane ovenpå, hvilket skaber en fornemmelse af samhørighed og gør det nemt at finde vej. Et ret poetisk valg af design, hvor spejlingen af det bugtende letbanespor over jorden med menneskekroppen nedenunder giver anledning til at spekulere over vores måde at være sammen med biler på i det hele taget.

Hvor mange af vores fodgængergader i centrum er designet som forlængelser af bilruter, snarere end omvendt? Er kroppens menneskelighed tænkt ind her? Eller er det bare endnu en indretning af rum med henblik på at sikre at kroppen opfører sig føjeligt og ordentligt - et nødvendigt og allestedsværende greb i byrumsdesign?

Hvordan ville undergravende - altså afvigende i Rebecca Solnits forstand - fodgængergang se ud nede i byens lange og buede mave?

Stop op og kig-faktor: 5 ud af 5. Rene og smukke vinkler, flot belysning med overraskende lommer af naturligt lys

Dark design-faktor: 5/5. Muzak spilles uophørligt i radioen, også på trapperne. Belysningen er kun en skygge fra at være fluorescerende.

Overvågningsfaktor 4/5 Synlige overvågningskameraer. Du kan løbe, men det er vanskeligt at gemme sig

Filmisk faktor på en skala fra nul til Quentin Tarantino: Quentin Tarantino. Stort potentiale for re-enactments af plakaten til Kill Bill.

• Man - Søn: -