Der ligger en brolagt gårdsplads bag Domkirken, som man aldrig går ind i, fordi den ligner, at den kun er for præster og præsters ærinder. Vover man sig alligevel ind, og går i retning af den blomstrende guldregn i det højre hjørne, og går ned ad trappen, kommer man ind i Historiens Hus.

Chok – her gemmer sig under hvælvede lofter bibliotek, læsesal, arkiv og foredragssal – og en god grøn udsigt over klosterhaven. Det hele fuldstændigt åbent og offentligt.

På førstesalen ligger byens bedst gemte læsesal midt i biblioteket med fjorten pladsers ren klosterkølig læsefred. Stemningen er middelalder via skønvirke – bygningen er i sin grund Skt. Knuds Kloster og blev i industri-Odenses mest nøgterne år brugt som klædefabrik: her midt i det højhellige stod byens første dampmaskine utroligt nok i 1839!

Måske derfor brændte klosteret  i starten af århundredet, og efter 1919, hvor man genopførte bygningerne, gik man anderledes følsomt til værks og indrettede til datidens multikulturhus med offentlig læsesal. Her sidder stadig arkivarer klar til at hjælpe, eller til at lade dig passe dig selv i studier eller grublerier under læselamperne.

Der bliver i det hele taget udøvet en meget menneskelig historieformidling i det hus. Udover deres faste serie Husker Du… (en slags kollektiv-erindringsforedrag om steder eller tidsperioder, hvor deltagerne også bidrager med huskestof) og Torsdagsmik (formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker) er der regelmæssigt arrangementer, der gør brug af den viden som Lokalhistorisk Arkiv og Stadsarkivet rummer om menneskeliv i byen.

På Historiens Hus lærte jeg for eksempel, at der i Odense fra 1983 til 1991 lå en kvindebogcafé ved navn Basviola. Den lå i Grønnegade med buet firserskrift i store vinduer, og udover at sælge bøger havde den et kaffehjørne, som var mødested for fem basisgrupper; SF’s kvindegruppe, Kvinderådgivningen, Kvinder over 40, Lesbisk Bevægelse og Arbejdsgruppen for kvindestudier ved Odense Universitet (som det dengang hed). Ingen adgang for mænd, naturligvis. 

Denne pirrende oplysning dukkede op i mit liv under et foredrag på Historiens Hus om rødstrømpebevægelsen i Odense, hvor der i øvrigt blandt publikum sad adskillige af hovedpersonerne fra den tids aktivisme, som bidrog undervejs med korrigerende kommentarer. Pirrende - både for nysgerrigheden og for min forståelse af, hvordan byer i høj grad bæres af de mennesker, der vil noget, og gør det. Og når de mennesker forsvinder, eller tidsånden, der bar projektet gør, forsvinder steder også, tit helt uden spor.

Historiens Hus sigter efter sammensmeltning af nedskreven og mundtlig historie, og når byen som nu skifter ansigt, er det sjovt at minde sig selv om, at den har gjort det før, og den kun er vores lige nu.  Det forstærker i hvert fald min glæde ved at færdes i byen, at jeg bliver mindet om, at der ligger lag af andres bevægelser i alle husfacader (og bag og under dem).

• Man - Tir: 12.00 - 16.00
• Ons: 10.00 - 16.00
• Tor: 14.00 - 19.00
• Fre - Søn: -

“Vi har sygt mange stoleben. 72 x 4 udenfor og 130 x 4 indenfor ...” - svarede Studenterhus Odenses daglige leder, da vores skribent Jacob Keinicke i forbindelse med stedets åbning spurgte ind til antallet af stoleben. Det er nu fire år siden, og ud over at være blevet en etableret del af den odenseanske musikscene er stedet faldet perfekt ind i Farvergårdens miljø. Det er velbesøgt af studerende såvel som alle andre, der er glade for billig kaffe, øl og toasts. Og der er stadig sygt mange stoleben.

Der er altid et væld af mennesker på Studenterhuset. Hvad end det er folk med hænderne om en kop kaffe og næserne i tykke bøger eller stukket sammen om et gruppeprojekt, eller bare mennesker, der nyder at kunne få en øl uden at skulle punge ud med en halvtredser. En god studieby skal selvfølgelig have et studenterhus, og i Odense er det lykkedes at lave et godt samlingspunkt, hvor både gymnasieelever og universitetsstuderende tager hen for at arbejde, og hvor der ikke bliver set ned på den, som bare kigger forbi for at pjække med en øl og et spil backgammon.

• Man - Ons: 10.00 - 22.00
• Tor - Lør: 10.00 - 24.00
• Søn: 10.00 - 18.00

En vaskeægte usorteret gen'er, som de så ud før verden gik af lave. På landet har man marskandiserlader med bras i stakke, som ingen andre end de mest ihærdige orker at gennemgå, mens byerne hænger på kun alt for overskuelige genbrugsbutikker med rækker af kunststof-pantsuits i Merkelstil og kaffestel tapet sammen i sæt, og så de der kuraterende luksuskrejlere, der sætter nye prisskilte på, når kobber og teak kommer på mode.

Men heldigvis findes også Svalernes Genbrug med den perfekte legering af skrammel og guld; en lykkelig blanding af det bedste fra begge verdener. Foreningen har et særligt øje for at dyrke gode, uopdagede steder; den gamle lagerhal på Ørstedsgade, hvor de har haft hjemme siden 2015, er i hvert fald på sin egen måde lige så dejlig som fabriksbygningen i baggården på Vindegade var det.

Ulandsforeningen Svalerne er klunsere af et godt hjerte og af den gamle skole. På væggene er stencileret slogans som både i stil og sentiment får en til at tro, at de har ligget her siden 1970erne. Overskuddet går stadig til hjælpeorganisationer i Indien og Bangladesh. Har man tid nok, finder man det, man (ikke vidste, man) ledte efter bag brødmaskiner, lysekroner, legetøjsindianere og tv-møbler.

Svage sjæle som undertegnede kan også nemt ende i en situation, hvor man cykler et helt sæt havemøbler hjem over skulderen, selvom man hverken har en have eller på anden måde brug for dem; bare fordi de stod i gården og lokkede med deres bolsjestriber til ingen penge.

Samler du en god bunke, får du sølvskeerne med uden ekstra omkostning, og der er næsten altid skærekage og kaffe på termoen.

Byens bedste pulterkammer har åbent to gange om ugen, og du skal komme tidligt, så du har tid til at snuse.

• Man - Tir: -
• Ons: 15.00 - 18.00
• Tor - Fre: -
• Lør: 10.00 - 14.00
• Søn: -

Er dit hjem uden for dit hjem. Et sted, hvor du kan fordybe dig i dine studier, drikke kaffe for en tier og æde en figenstang, mens du putter dig i tæpper, skramler med din medbragte madpakke og overspringshandler med at kigge på kunsten på væggene (udstillingen skifter fire gange årligt) eller bøgerne i reolerne.
Finder du en særlig interessant bog, kan du bare købe den, og når du har bestået din eksamen og helst ikke nogensinde vil læse dine bøger igen, så kan StudieStuen sælge dem for dig.

StudieStuen er indrettet med klunsede møbler. Lampeskærmene er frynsede. Tæpperne er hæklede. Der er den gode stol, den lidt for hårde stol og den, som vakler. Hjemligt.

Her går du lykkeligt glip af gennemtærsket cafémusik (du får i stedet noget så sjældent som stilhed eller behersket jazz), og lige så lykkeligt slipper du for stressende læsesale, hvor lyden af hektiske fingre mod taster hurtigt sender dit blodtryk på himmelflugt. Okay, men mit i hvert fald.

Konceptet taler til alle studerende, som ikke længes efter campusoplevelsen på Universitetet i Det Fjerne, men som holder af, at pauserne kan nydes ved at træde over dørtærsklen og direkte ind i bymidten. Eller i samtale med nogle af de andre studerende, naturligvis. Uden ond skulen eller schhh’en fra mere ambitiøse medlemmer af racen.

StudieStuen er rammen om et væld af arrangementer, som afspejler de frivilliges brede interesser. Det lille sted har været strikkestue, dansestue, syngestue, foredragsstue, brætspilsstue, koncertstue, lyrikstue og meget mere. Men mere end noget andet er stedet et værested drevet af flinke frivillige, som alle kender hinanden, og derfor er det meget familiært. Men altså – en flink og åben familie, hvor der er plads under vingen, om man vil.

• Man: 10.00 - 18.00
• Tir: 10.00 - 21.00
• Ons: 10.00 - 18.00
• Tor: 10.00 - 21.00
• Fre: 10.00 - 18.00
• Lør - Søn: 10.00 - 16.00

Magtens plads: Rådhuset og Domkirken. Konger og præster. Kirken intimiderer med sin fysik, men har ikke længere magt, som den har agt. Rådhuset knejser endnu, selvophøjende, smykket med latterligt lånte fjer i form af Justitia på toppen, den objektive retfærdighed - ha!

På torvet i midten, hvor du skal føle dig lille og afmægtig, er skulpturen Oceania - den nøgne kvinde - lagt. Hendes skød er vendt mod disse maskuline dominanter. 

Men alt det kan man bare lade være med at tænke over, og så spise sin softice fra Frellsens Chokolade på de solbeskinnede bænke foran Rådhusets varme mur, mens børnene leger og rutsjer på Oceanias udstrakte krop. 

På Rådhusets sydside holder Gro Odense Byhaver til, og bagved Domkirken finder man, hvis man leder lidt, den fineste gamle krydderhave, som leder tankerne hen på klostrenes stilhed og munkeflid og et andægtigt og oprigtigt liv. 

Tril videre ned i Eventyrhaven, væk fra hård magt og ned til naturens poesi.

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

I Odenses "gallerigade" Ny Vestergade ligger et lille galleri. Det er hyggeligt - og lidt sært og storbyagtigt - og lige midt i Odense.

Stedet drives af kunstneren Christina James Nielsen, og mens man går omkring og nyder den aktuelle udstilling, kan man få sig et smugkig ind i den kunstneriske proces. Ud over at rumme gallerilokaler dobler The Studio Gallery nemlig som atelier. Christina James Nielsen arbejder med skitser omsat i metaltråd, og som gæst i galleriet har man mulighed for at kigge kunstneren over skulderen.

Galleriet har små, skiftende temaudstillinger, som This Is Odense flere gange har anbefalet: Small Wonders, On Wings og Vinterstemning.

Forelsker man sig hovedkulds i et af værkerne, kan det anbefales, at man besøger galleriets månedlige auktion, som altid annonceres i forvejen på galleriets hjemmeside.

• Man: -
• Tir - Tor: 10.00 - 16.00
• Fre: 12.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 14.00
• Søn: -

Drik aften-øl på kanten af Odense Å med solen i ansigtet og utravle mennesker på tæpper omkring dig. Spring mellem åkandeblade på Eventyrlegepladsen, sejl til ZOO med flodpram eller hop i åen på din sidste skoledag.

Mosen er latinerkvarterets sydligste bastion, hvor det bedste fra byen og naturen samles på ét sted; vand, træer, græs, andefodring, åfart, kunstudstillinger, skulpturer og legeplads. Et godt sted at hænge ud med venner, engangsgrill og dåsebajere om sommeren. Et lige så godt sted at søge hen, hvis hestehalen skal svinges, og din tyngdekraft-trodsende sportskrop skal vises frem i neonfarvet løbetøj.

Der er på solrige dage altid mindst én sølvgrå ghettoblaster, som spiller musik fra svundne årtier. På legepladsen: børn. På de åbne græsarealer: fulde folk. Rig mulighed for at høre en sandhed eller to, altså.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Dér, midt i området for udviklingen af den mest moderne bydel af Odense med letbane, supercykelsti, affaldssug og grønne tage, ligger et lille uanseeligt, analogt kunsttempel.

Her er grafik noget, man laver i hånden og udstillinger ikke noget, man fortæller særligt meget om.
Et af byens utallige uprætentiøse rum for kunstnerisk udfoldelse, som kun de færreste kender til og endnu færre besøger.

Men det er samtidig et af de bedste. En sammenslutning af nu ca. 300 kunstnere fra over 20 lande, et rustikt autentisk udstillingssted for professionelle værker og et åbent værksted for medlemmerne, hvor der kan arbejdes med teknikker som ætsning, træsnit, fotogravure og litografi.

Der har det ligget siden 1976, mens verden er passeret forbi på motorgaden uden for vinduerne. Nu genskabes de gamle gadestrøg mellem H.C. Andersen-kvarteret og Nørregade-kvarteret, og så vil det grafiske værksted ligge som en naturlig fortælling, der binder fortid og fremtid sammen.

• Man: -
• Tir - Fre: 11:00 - 17:00
• Lør: 10.00 - 14.00
• Søn: -

Stige Ø er Odenses Amager Fælled. En tidligere losseplads, hvor der nu er bynære naturudfoldelsesmuligheder, plads og kilometer. Skraldet har skabt et stort, rekreativt, bakket område. Her kan man søge ud af byen og leve naturliv. Det er her, den gode løbetur i terræn ligger. Det er her, mountainbike-folket kører dirt jump-bane. Og der hvor de pumpede crosfitters og legebørnene kan få afløb for deres indre jægersoldat på den toplækre forhindringsbane. Det er her, man skal ud at ligge i shelter og lave bål og cykle og løbe i bakkerne og flyve med drager og få vind i håret og se ud over vandet - det er det gode liv. Alt, hvad du måtte ønske at vide om øen, finder du her.

Så har du brændt hele dit sommerferiebudget af på at købe urimeligt dyre, kolde fadøl på Roskilde, eller har du bare lyst til at afprøve dine overlevelsesevner inden for en bekvem (cykel)radius, så er en overnatning eller to på "skraldeøen" sagen. Der står gratis shelters og naturoplevelser og venter på dig - om det er at fange din egen aftensmad på øens fiskespots, lege amatørornitolog og kigge efter havørnene, klappe de vilde heste eller bare sidde og nyde aftenen og lade stilheden sænke sig - der er masser at opleve for dem, der synes, natur er awesome. Og hvis du ikke føler dig SÅ eventyrlysten, eller simpelthen ikke har tid, kan du eventuelt også bare afsætte et par timer til at gå/cykle/rulle på opdagelse i bakkerne og de mange aktiviteter, som øen byder på.

For dem der synes, det ikke lyder spændende nok: Stige Ø er efter sigende også stedet, hvor narkomaner, der ikke har betalt deres gæld, får klippet fingre: “Når en narkoman en sen aften får besked på at sætte sig ind i en bil, fordi han eller hun skal ud på Stige Ø ved vedkommende udmærket, hvad klokken er slået." (http://www.tv2fyn.dk/article/370924:Narkomaner-mishandles-paa-Stige-oe).
Det tilfører da unægteligt den shelter-tur lidt ekstra suspense.

This is - also - Odense. Træk stikket, smæk telt, trangiasæt og (varm) sovepose på ryggen og campér med en yndlingsflaske på toppen af Stige Ø.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

På Munkebjergskolen ligger et observatorium.

Når man læser den sætning, reagerer mange nok på en af to måder. Det kan være, du tænker: "Sådan et observatorium, hvor man kan kigge på stjerner, i Odense, på en skole?". Eller også mærker du en genkendelsens glæde fra din skoletid. Fra den første gang, du for alvor kunne placere dig selv i kontekst og på en og samme tid mærke følelsen af ubetydelighed og begæret efter at drømme om mere og større.

Jeg hører til i sidste kategori. Det er - som så mange andre ting i Odense - en af de perler, vi som odenseanere har glemt at værdsætte: Et af de klenodier, vi glemte, vi havde - det eneste observatorium på Fyn med offentlig adgang. Men det er her endnu.

I 1917 døde den rige, jødisk læge, Seligman, fra Middelfart (som dengang stadig var en oprigtig del af Fyn). Seligman var en ivrig amatørastronom, og ved sin død testamenterede han sin fine stjernekikkert til Odense Skolevæsen med et håb om, at den ville blive brugt i et folkeobservatorium for skoleelever og andre borgere i byen.

Først 17 år senere, da man var blevet færdige med at overveje alle tænkelige opstillingssteder, hentede man kikkerten ud af sin kasse på Odense Katedralskoles loft og placerede den på den ny Munkebjergskole.
På daværende tidspunkt lå skolen i udkanten af Odense og var endnu ikke offer for byens lysforurening.

Kikkerten, der dengang stadig var en af Danmarks bedste, er der endnu. Til trods for renoveringer fra den mangeårige observator, Erik Clausen, kan den dog ikke længere stå mål med mere moderne udgaver, og Munkebjergskolen ligger nu midt i byen omgivet af gadelamper, så langt øjet rækker. Det betyder også, at det ikke er muligt at iagttage f.eks. galakser og tåger. Til gengæld er kikkerten en af de smukkeste og mest velbevarede eksemplarer fra sin tid, som stadig er i brug, og du kan fint se månen, dobbeltstjerner og stjernehobe. Især månen skulle være særlig flot.

Når du sætter øjet mod den fine Carl Zeiss optik fra omtrent år 1900, ser du ikke alene på en fjern virkelighed, der har udspillet sig for længe siden, du står også på samme sted og tænker de samme tanker som tusinder og atter tusinder har gjort før dig.

Observatoriet holder - uanset vejret - åbent om mandagen fra 1. februar til 1. april og fra 15. september til 1. december.

På de faste åbningsdage vil besøgende blive lukket ind mellem 19:50 og 20:00. Mødestedet er den nordligste indgangsdør i skolegården på Munkebjergskolen.

Når der er stjerneklart, lyser en stor hvid lampe uden på kuplen, og så vil observatoren med håndkraft åbne kuplen mod himlen. Det koster den nette sum af 20 kr. at tiltvinge sig adgang - og det må siges at være pengene værd.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt vejret er godt nok og ikke vil besadle cyklen uden grund, kan observatoren kontaktes på info@munkebjergskolensobservatorium.dk eller via facebook, hvor du også kan følge med i forskellige arrangementer.

• Man: 19.50 - 23.00
• Tir - Søn: -

Er det sommer? Sol? Varmt? Tid til kolde øl, verdenslitteratur og nøgenbadning? Så findes der ikke noget bedre end at hoppe i – øllene, bøgerne eller vandet!

Men hvor vi normalt ville tage et smut ud til Hasmark, Kerteminde eller - om ikke andet - ud til friluftsbadet for en doven dukkert, vil jeg her give et noget hengemt og absolut overset alternativ til din sommerbadning: Davinde Sø!

Det behøver dog ikke at være sommer for at nyde søerne. Området er ganske fantastisk hele året rundt. I sne, blæst, regn eller i det spirende forår.

Søerne har længe været en af Odenses skjulte perler, og jeg har selv ikke kendt til dem før for ganske nyligt. Kort fortalt, så er det et tidligere grusgravs-område, der nu er omdannet til en række søer, omgivet af den pureste natur – bladfyldt og græsgrønt.

Mere præcist hedder området Tarup-Davinde og ligger på vejen mod Ørbæk. Det kan sagtens nås på cykel ad omveje, men hvis børnene ikke er helt cykelmodne endnu, eller man har pakket alle 24 bind af Grimbergs Verdenshistorie med i tasken, så er der måske lidt langt. Odense Kommune har lavet en lille info-side over området med forskellige ruteforslag, så man lige kan orientere sig, inden man tager turen derud.

Læs mere om søerne og området her.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Jeg har altid haft bøgerne med mig, og da jeg i sin tid flyttede til Odense for at starte på uni, blev bogantikvariatet på Klaregade mit faste holdepunkt, min oase i virkelighedens ørken. Odense er en studieby, og der burde derfor være en hel del, som kunne have glæde af denne lille delikatessehandel, men jeg har sjældent mødt andre på mine ture derinde, selvom jeg kommer ofte. Det er mærkeligt, for priserne er egentlig fair nok, bøgerne ofte i god stand, og der et ok flow af nye (gamle) bøger.

Stedet er ikke vanvittigt stort, men der er en helvedes masse bøger og en så skønt duftende atmosfære, som kun gamle bøger kan give. De har især nogle rigtig fine reoler med filosofi, historie, antropologi osv. En ok afdeling med danske klassikere og et fint udvalg af engelsksprogede hovedværker. Bøgerne er kategoriseret efter land eller emne, og der er ofte et pænt udvalg over hele linjen. Det eneste, der altid har irriteret mig, er, at de ikke har et særlig godt udvalg af fransk litteratur.

Dog er det næsten det eneste sted i byen, man kan købe digte og dramaer efterhånden, så det er virkelig dejligt. Ejerne er virkelig søde og ved præcist, hvad der gemmer sig i bogstakkene, så man skal bare spørge, når man efter et par timer har vandret sig træt i labyrinten.

• Man - Fre: 12.00 - 17.30
• Lør: 11.00 - 14.00
• Søn: -

Det her handler om at få sig en gemytlig aften med fadslamberter og en god gang røvballemusik på et værtshus i Skibhuskvarteret. På Vognhjulet hænger der kærlige karikaturer af husets venner og klassiske Storm P.-ølreklamer. Og da jeg kiggede op over pisserenden på herretoilettet – og lykkeligvis slap for den klassiske værtshusjoke om at man ikke må se ned på en langtidsledig – var vægdekorationen rendyrket gøgl og gejl.
Men dette kan ikke rokke ved, at Vognhjulet har taget det store spring fremad.

Skibhusstuens åbning med overinspektørens tale og strygersuppe af Stig Stradivarius, som jeg dog kun hørte via Den evige Terps mobil, var et syvmileskridt. Siden har jeg uden bondeanger spenderet en sodavand til ungerne på den – lige – vej hjem fra kolonihaven for at vise dem denne fine attraktion med gamle fotos fra dengang, Skibhuskvarteret ikke var blevet domicil for den kreative klasse, men stadig gik under navnet Skarntyde- eller Sutskokvarteret. Og på Vognhjulet lever (flaske)ånden stadig.  

• Man - Ons: 11.00 - 01.00
• Tor - Lør: 11.00 - 02.00
• Søn: 12.00 - 01.00

En by uden et bredt sortiment af brune værtshuse kan ikke kalde sig en ærlig storby. Men dem kan Odense selvfølgelig også byde på. Tinsoldaten (”Tinneren”) og Tingstedet er legendariske. Men lidt uden for alfarvej, i Skibhuskvarteret, ligger vandingsstederne som perler for fulde svin. Og bedst af dem alle er Ungarsk Vinstue. Vægmalerierne angiver den helt rigtige husar- og sigøjnerånd, ovenpå kan du få dig et slag skomager, beundre krofatter Arnes raritetskabinet/rædselsgalleri og lytte til Rock Nalles eviggrønne ”Min fars roemark i Skjern” på jukeboksen.

Ved særlige lejligheder er det også muligt at få dækket op med fin dug på billardbordet, som da denne signatur fyldte 3 x 15 år. Live-koncerter og andre arrangementer afholdes jævnligt, og hvis kromutter Connie tillader det, bidrager Arne meget gerne til løjerne.

Pas på hønsestien ned til herretoilettet!

• Man - Ons: 09.00 - 19.00
• Tor - Fre: 09.00 - 22.00
• Lør: 11.00 - 22.00
• Søn: 11.00 - 18.00

Lad dig ikke snyde af navnet - der er hverken forlystelsespark eller turistfælde i sigte i Eventyrhaven; en grøn gryde af en park, der er som skabt til solbad midt i byen. Jo, officielt hedder den H.C. Andersens Have, og digteren står da også og troner i halvanden persons størrelse på bakken og modtager hvert år blomsterkranse på sin fødselsdag, men der er aldrig nogen, der kalder parken andet end Eventyrhaven, og i virkeligheden er H.C. kun til stede som en drømmende tankestreg. De vigtige statuer er i stedet Aksel Hansens længselsfulde nymfe Echo (1888) og Erik Heides skulptur helt nede i åen, Papirbåden (1985), der pirrer henholdsvis voksnes og børns fantasi.

Trods legeplads og et salsahjørne med is og udskænkning har Eventyrhaven en mere forfinet, ja endda hemmelig aura end nogen anden park i byen. Måske fordi den faktisk er en ø; måske fordi den har en fortid som lukket land; først som klosterhave, senere som Læseforeningens indhegnede paradis, hvor kun bedsteborgere måtte nyde deres læsning indtil 1942.

Siden blev hele området, inklusiv klosterkirkens urtegård, åbnet for offentligheden, og i dag kan alle slikke sol eller lege på havens bakkedrag. Bakker i Odense, faktisk! Trappestrøget går stejlt ned mod åen og nærmest trygler om en hovedkulds dødscykling. Men vender man sig om til fods og kigger tilbage, har du udsigt op mod rådhus og domkirke, der bliver mere fjerne og fremmedartet høje, jo længere ned man kommer. Man kan ikke længere høre trafikken suse fra Albanigade, hvor letbanebyggeriet har omdannet vejen til byggeplads, men alting er alligevel hvid støj bag anderap og de reggaespillende skoleelever, der garanteret har lagt et tæppe på plænen.

Følg årstiderne i den blomstrende cirkelhave, og dyrk buegangene med bænke i skjul, hvor man kan stjæle kys eller drikke dåseøl i skygge, uanset hvor solen står på himlen.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Graabrødre Klosterkirke var oprindeligt et kloster og et sygehus - med en kirke. Men kirken forfaldt i 1800-tallet, og i dag er det hospitalssalen, der er indrettet som kirke. Som et sjælens hospital, kunne man så sige.  

Den hvælvede gang, man går igennem ind til kirken, bestod og er oprindelig. Den er ældgammel, helt tilbage fra 1200-tallet. Det er her under de smukke, lave lofter, man drikker den rigtige rødvin efter gudstjenesten. Der er menighed og fællesskab, hvis man vil. Er man helst fri, går man fri. 

Gudstjenesterne ligger på et dejligt tidspunkt, søndag kl. 17, så hvis man har en brandert på, kan man nå at sove den ud inden.

Det er Domkirkens præster, der på skift går på prædikestolen, så man kan ramme både den liberale, den indremissionske og den reflekterende variant.

Rundt om ligger klosteret, som den dag i dag er befolket med nonner, men også med almindelige, ældre damer. Ret lækker adresse til ret billig penge. I denne deres privilegerede tilstand råber de tit ad de unge skatere, der holder til på den anden side af gågaden, foran Skatehouse. Det er selvfølgelig lidt latterligt at ønske sig, at livet ikke skal larme - der er åbenbart lidt vej endnu i de helliges Kristuslighed. For Kristus var da klar på noget larm og ballade - sådan som jeg har forstået ham. 

• Man: 14.00 - 16.00
• Tir: -
• Ons: 14.00 - 16.00
• Tor: -
• Fre: 14.00 - 16.00
• Lør - Søn: -

”Hør og forstå: Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden” (Jesus)

Hvad der betyder mest for mig, når jeg tager ud for at spise, er ikke himmerigsmundfulde, men at jeg render ind i nogle spændende storytellere. Derfor vil jeg anbefale Ungdomshusets Café i Nørregade 60.

Og bare rolig nu: Denne er ikke forbeholdt klassiske ”ungdomshustyper” med piercinger og sorte hættetrøjer. På langt de fleste hverdage uden for skoleferierne kan alle komme ind fra gaden og få sig en god frokost eller et aftensmåltid til billige penge i den bygning, der tidligere har huset såvel en spritfabrik som arbejdsformidling. Her er der altså mulighed for at møde folk i alle mulige aldre og afskygninger. Ikke mindst finder man de ungdomsskoleansatte, som gerne udgør en farverig forsamling. Det samme kan siges om husets daglige brugere, der udgøres af alt fra nørdede rollespilsudøvere over smarte fitnessdansere til seje musikanter.

Den allerførste gang, jeg besøgte Ungdomshusets Café, stødte jeg såmænd ind i Sune fra Talent, som også er noget af en ”character”. Yderst rammende sagde han: ”Folk her er ikke skøre – men det gør ikke spor, hvis man er”. Jeg har også overværet, hvordan salig Steen Viggo Jensen parterede en grævling for de af chefkok Thor oplærte unge elever fra Kold College og produktionsskolen, mens han under overskriften "Vorherres køkkenhave" fortalte om sin tid som hjemløs i skovene, hvor en menu af mjødurt og overkørt pindsvin stillede ham tilfreds. Jeg går dog stærkt ud fra, cafeen havde lukket for offentligheden den dag.

Åbningstiderne er da heller ikke altid til at stole på, hjemmesiden ej heller. Nogenlunde faste traditioner er imidlertid Monday Café, en international spiseklub for studerende og et folkekøkken med vegansk middag til blot 50 kr. om torsdagen. Personligt foretrækker jeg dog den saftige burger til samme pris. Amen, altså!

"Spis, drik og vær glad", som der står i Bibelen, men husk nu også at tale sobert til hinanden – altså uden mad i munden.

• Man: 09.00 - 20.45
• Tir - Tor: 08.00 - 20.00
• Fre: 08.00 - 14.00
• Lør - Søn: -

Det er sandpapir, det er smøger, det er faldet fra barstolen og de barmhjertige timer fra 2-5. Det brune værtshus nede i kælderen er et fredshus. Tørstens oase, øllernes dominans, menneskelighedens hule. 

Jeg kommer fra provinsen, hvor værtshusene ikke er alternativet, men standarden. Det er der, man mødes, enten i skipperens kahyt eller i grimhedens tempel, til refleksion over hverdagens begivenheder, den dybe sorg, den store glæde eller blot for at slukke sin tørst. Der er en frihed i værtshuset samtidig med, eller måske netop fordi, at genkendeligheden styrer. 

Da jeg kom til Odense, viste det sig, at der faktisk ikke rigtig var et brunt værtshus, der var til at holde ud. Alt for meget laden-som-om eller virkelig snask. Det er en balancegang ikke at være for tilrøget, for grimt, for snusket. Det er faktisk en lille genre i sig selv at være et behageligt, beskedent brunt værtshus. Sådan kan jeg godt beskrive Tingstedet i hverdagene. I weekenden er næsten alt en kamp, hvis man bare vil nyde en øl og en snak, men til hverdagens branderter er Tingstedet stedet, jeg ville komme. 

Hernede er der både stemning, kamprøg og billige bajere. Her mødes slænget, når de andre lukker tidligt. Her kommer vagabonden, når hunden er træt af at gå. Her mødes kunstnerne, når de får troldesplinten galt i øjet.

Men her er ikke kønt. Ikke pænt brunt med gamle møbler og et poolbord. Det er hvid-gule nikotinvægge og u-hip kunst og møblement. Det er "grimt" på en meget tilfredsstillende måde. Men ment på en absolut smuk måde. Grimt skal forstås på en udesignet, ikke-arrangeret måde. Tingstedet er sin egen og bærer charmen i de søde mennesker bag og foran baren. Ingen fine fornemmelser men blot ærlig  

Tingstedet er praktisk for åndeligheden. Det upyntede giver på en eller anden måde en slags fred over sig. Et pusterum fra det polerede, det designede og rette - måde fysisk og mental. Jeg tror, værtshuset vante rammer har reddet mange flere mennesker gennem årene end de har gjort til alkoholikere. De er på sin egen måde et åndehul, et helle. Og Tingstedet er midt i Odenses nyfine tendenser et af de sidste tilbage - og det helt uden digitale spor.

• Man - Tor: 10.00 - 00.00
• Fre - Lør: 10.00 - 03.00
• Søn: 10.00 - 18.00

Værtshuset, hvor folk har drukket sig i gulvet siden 1506.

Det er også lang tid siden, jeg har været på Tinneren. Som stedet hedder alle andre steder end på skrift.

Til gengæld boede jeg der nærmest i det halve eller hele år efter gymnasiet, hvor jeg, som ellers aldrig igen skulle kues til at lave noget kedeligt, alligevel endte med at servere friteret mad natten igennem på Burger King, indtil jeg brækkede armen, og stedet brændte ned. Urelaterede begivenheder i øvrigt.

Efter nattevagtens friture-kasket var pakket ned, men før vi gik hjem i samlet flok for at se japanske gysere hos Anders og Maria, gik vi på Tinneren til en hel del morgen-øl sammen med de sidste repræsentanter fra alle nattens fester. Byens bedst blandede klientel.

Og det var brunt, og det var rart, og båsens sæder var bløde, og morgensolen nåede aldrig rigtig igennem de farvede, sprossede vinduer. Og jeg kan ved Gud ikke huske særlig meget mere. Men hvad mere har man også brug for?

• Man - Ons: -
• Tor: 12.00 - 21.00
• Fre: 11.00 - 00.00
• Lør: 00.00 - 00.00
• Søn: 00.00 - 11.00

Odense Havn er ikke en havn og derfor er Odense Havnebad heller ikke et egentlig havnebad. Odense Havn er et mudderhul, en blindtarm, brakvand for enden af en kanal. Der mangler gennemstrømning i vandet, og derfor kan det ikke gøres rent nok til at bade i. Og bade, det vil borgerne, det har borgere altid villet. Derfor denne ø med et badekar i, et friluftsbad, et rent og kloret svømmehalsystem.

Jeg er opvokset i vandkanten i Det Sydfynske Øhav, og nogle gange føler jeg mig som en idiot at være flyttet ind midt på øen, allerlængst væk fra vandet. Havnebadet hjælper. En dukkert er i sigte. Og der er tilmed saunaklub og vinterbadning, og det hele er gratis, det er meningen. Det er også pænt: Klassiske små badehuse på den ene side og det ligeså klassiske udkigstårn med røde og hvide striber på den anden.

Der er håb og drømme i det bad. Badet trækker os ned på havnen og genopliver en aktivitetsløs ørken (?), hvor ikke engang en ismand eller en pølsebod hidtil har kunnet tjene til det daglige brød. Det sker nu. Det sker for havnen med Havnebadet. Jeg er næsten sikker. Det sker for havnen nu.

Der er forskel på sommer- og vinteråbningstider, så kig forbi hjemmesiden, så du er sikker.

• Man: 06.30 - 09.30
• Tir: 18.00 - 21.00
• Ons: 06.30 - 09.30
• Tor: 18.00 - 21.00
• Fre: 06.30 - 09.30
• Lør - Søn: 08.00 - 11.00

Løb for pokker, løb! Altså, jeg løber ikke selv bare for at løbe, men jeg ved, at det gør en masse andre. Så hvorfor ikke gøre det på et prisvindende anlæg?!

SDU's atletikanlæg er verdens bedste. Den internationale olympiske komité har sammen med Association for Sports and Leisure Facilities kåret anlægget som verdens bedste udendørs idrætsbyggeri.

Bum, sådan et anlæg kan man næsten ikke andet end at anbefale. Det er også virkelig fedt at rende rundt på. Der er slet ikke, som man forestiller sig eller frygter. Det er en bane for både konkurrence og leg. Og det sidste er særdeles vigtigt. Løb skal sgu være sjovt, ellers er der en helvedes masse andre sportsgrene, der lokker mere til både fantasi og adspredelse. 

Men løb er bestemt en folkesport. Uroligt mange løber. Enten for sundhedens skyld, for at klare hjernen eller for at vinde noget - måske mest over sig selv. Det er jo kun godt, men tænk, hvis den ideelle bane også var til det?! Det er den, og den er lige i Odense.

Så på med skoene, ud til SDU, tag børnene med, hvis du har sådan nogle og løb! Løb så sveden driver af dig, og benene jubler i syre og ilt!

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

Skt. Jørgens Parken er the shit. Stadigvæk. Også selv om det er blevet til et løbehjulshelvede i dagtimerne - men mere om det senere. 

Et skate-areal beliggende i den fattige ende af åen. Græs (ulovligt), øl, sol, bål (det må man vist heller ikke), asfalt, curbs, hips, banks, eurogabs, ledges, flatbars, stor vert, manual pads, rails … det er lidt løgn, man må tage til Fælledparken i København, hvis man vil ha’ det hele. Men Skt. Jørgens Parken forever. Skate or Die. 

‘Skate or Die’ er mere end et diktum til teenagere om at køre på bræt. Skateboarding er et eksistentielt valg. Det er To Be or Not to Be. Det er en måde at bruge verden på. Hvor omgivelserne ikke er begrænsninger, men muligheder. Det, du vil, skal du tro på, sætte dig for, blive ved med, indtil det lykkes. Man får mange prygl gennem sit skateboard-liv. Slag. Men hvert slag er bare et skridt nærmere målet. Slam, hårdt! Der er kun én begrænsning, og det er din egen formåen. Det er menneskets vilkår, The Human Condition. 

Dét med løbehjulene: Hvem skulle have troet, at det skulle slå igennem at køre på løbehjul?! Store drenge drøner rundt på det der børnelegetøj?? Jeg har en tese om hvorfor: Generationen er opflasket med, at intet må gøre ondt. Skateboarding gør ondt. Løbehjul gør ikke. Det er nemt. Det funker fra starten af. Kørekørekøre, se, hvor jeg kan komme afsted, op og ned og henover ramper, jeg er sej med det samme … Nej. Du er ikke sej. No Pain No Gain. Man kan ikke opnå noget af betydning uden at have betalt en pris.  

Odense har skateboard-legender. Først ham her, fra VHS’ens tid, en flyvende Silas Eriksen alias Kill, fra Wrong teamets Make It Or Break It: https://www.youtube.com/watch?v=dQR66UGinms .

Og fra næste generation, en endnu vildere danser, Flex Sebastian O’Connor: https://www.youtube.com/watch?v=CbeRBtQHv98 . Ingen har overgået ham siden, han er et europæisk fænomen. 

De er hættetrøjeOdenseromantik. Street life i socialklasse 5. Skate or Die. 

Når du har fået kastet dit løbehjul i havnen, og købt dig et skateboard, og slået dig dine 10.000 gange i Skt. Jørgens Parken, og om vinteren i Hallen på Grønløkkevej, og du er blevet habil, så får du måske billet til Fuckes hemmelige pool.

“Brug Byen”, “Odense leger” - og alt det skidt der af kommunale slagord - ingen har hørt så godt efter som skaterne. Men ingen er heller så udrensede fra kommunens 'Fritid- og Kultur'-budgetter: Odenses ude-skate-arealer er udsultede som få andre steder. Fra Skagen til Bornholm indkøber man store anlæg af beton-bowls, og det er kun fordi indehaveren af skate-beton-firmet FSR, Claus Hermansen, en gammel Odense-skater, forbarmede sig over barndommens gade og selv finansierede udførelsen, at en tiendedel af Sankt Jørgens Parken nu er værd at køre på.      

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

Slentr en langsom tur rundt i den gamle bymidte. Gå langsomt forbi alle junkfoodfacaderne og slikbutikkerne nær Flakhaven. Stop i stedet ved Den Lille Smalle og nyd en langsom juice. Her er et sted, der lever op til sit navn: caféen er virkelig lang, smal og ikke ret stor, men der er alligevel rum både ude og inde.

Det er det eneste sted i Odense, hvor du kan få slow juice. Og hvorfor skulle det være noget særligt, spørger du? Slow juice er langsom, fordi frugten eller grøntsagerne presses i en langsommere proces end i de normale centrifugerende juicer (dem, der giver dig et lydchok, hver gang nogen trykker på start-knappen), og derfor indeholder den færdige juice flere vitaminer end normalt. Angiveligt. Og der er mange sunde valg på menukortet hos Den Lille Smalle.

Hvis du ikke er vild med langsomt pressede grøntsager, er der også fremragende kaffe at få. Og morgenmad, og brunch: smoothie bowls, avokadotoasts, mysli og alt det jazz. Veganske alternativer til mælk, glutenfri kager. Alle kan være med. Sundt.

• Man - Fre: 9:00 - 18:00
• Lør: 9:00 - 17:00
• Søn: 10:00 - 16:00

Transformationen af Thomas B. Thriges Gade har givet Odense et nyt mødested for fællesspisning med venner og fremmede. Danskere elsker en anledning til at medbringe forskellige retter til et fælles bord og dele måltidet med kollegaer, venner eller i frivillige fællesskaber - det har jeg for længst opdaget som tilflytter fra Letland.

På Odeon Social praktiseres en lidt anderledes form for fællesspisning: man vælger hverken, hvad man spiser, eller hvem, man spiser det med. Ved hvert bord sidder man otte mennesker, og man får tilfældigt plads sammen med folk, man sandsynligvis aldrig har mødt før. Maden serveres ikke samtidig af en hær af tjenere, men fordeles gradvis bord for bord. Hver dag i ugen har sin særlige menu - et par dage med fisk; torsdag er altid vegetarisk; søndag er tømmermændsmad - så der er noget for enhver smag. Maden deler man altså med syv andre, og selvom det måske i første omgang er lidt grænseoverskridende, er det også en sjov måde at møde nye mennesker på. Det er ikke sikkert, at du møder din nye bedste ven her, men du får med garanti et par timers hyggelig snak med fremmede, som du ellers ville have gået tavst forbi på gaden.

• Man - Søn: 10:00 - 22:00

Imellem Albanigade og Frederiksgade ligger Albanibryggeriet som en massiv kompromisløs kæmpe med høje, røde mure hele vejen rundt. Jovist, de fylder hele øens kiosker med Odense Pilsner, men bygningen har ikke givet meget tilbage til byen - altså før for nylig.

Siden 2016 har Albanibryggeriet blotlagt det hjørne af bygningen, som ligger længst nede mod åen, og på den høje væg ved siden af murstensbuer fra en svunden tid finder man fem høje former skabt af hvide og sorte trækantede klinker. Indimellem stikker trekanterne drilsk ud i luften fra den bagvedliggende udtryksløse murstensvæg. De små greb smyger sig i zigzag-mønstre hen over de fem store paneler, og hvis man stiller sig helt op til kunstværket, kan man faktisk gribe fat i nogle af dem.

Installationen på bagsiden af Albanibryggeriet er nemlig på en gang skulptur og klatrevæg. Kunstneren bag klatrevæggen, Jacob Skov, har udviklet de forskellige elementer i væggen i samarbejde med lokale klatrere og har dermed skabt kunst, man må lege på.

Udover at åbne selve bagmuren på bryggeriet op for kunst- og klatreentusiaster, er det lille grønne område op til væggen også blevet ryddet, og en lille legeplads er skudt op. Bryggeriets enorme organisme åbner sig på en smuk måde op for andre af byens skabninger, og det lille grønne område imellem mur og å er blevet en lille oase midt i byen.

Næste skridt må være at banke muren ned under en af buerne og åbne en lille bar, som sælger fejlmarkerede flasker til de unge mennesker, der slænger sig i pallemøbler i solskinnet. Den tager i bare Albani!

• Man - Søn: 00:00 - 24:00

Dania er som byens ældste beværtning noget af et lokalklenodie, og denne værtshusenes grand old lady bærer sin alder med en stilfærdig værdighed. Det er som at træde ind i en tryg tidslomme, hvor kun den digitale jukeboks vidner om, at vi ikke længere befinder os i de brune værtshuses storhedstid i 70erne og 80erne.

Aldersgennemsnittet blandt stamgæsterne er tilsvarende højere end på de andre Vesterbrobeværtninger, og atmosfæren i det lille lokale kan måske umiddelbart virke lidt indspist, men man ser også ofte grupper af unge ved bordene, der trænger til at sætte tiden på pause for en stund. De brune værtshuse er i det hele taget ofte inkluderende rum, hvor de kulturelle, sociale og aldersmæssige skel, der gælder udenfor dørtærsklen, er sat på standby.

Det er passende at Vesterbros række af værtshuse, dets bodegabælte, begynder med Dania, der med sine brun-gule nuancer, gardiner og rød-hvide-ternede duge på bordene på mange måder fremstår som det kvintessentielle, danske, bevaringsværdige stenbrosværtshus.

Brun tjekliste

Jukeboks: Ja

EM på skærm: Nej

Gårdhave: Nej

Håndbajer: 22 kr.

• Man - Søn: -

De brune Vesterbroværtshuse kan stadig virke afskrækkende set udefra med deres druk, røg og råberi. Og jo, de mest trofaste kunder er til tider hårde ved sig selv og hinanden. Det er reelt bare sjældent så slemt som de fleste tror, hvis man er villig til at parkere sine fordomme i døren og gå ind og sige 'hej' og bestille en øl.

Det gælder også på Billarden, der nok er den af byens beværtninger, der mest har måtte slås med et blakket ry. Et sådant ry er, velfortjent eller ej, notorisk svært at slippe af med, når det først har bidt sig fast, men de nye ejere Kenneth og Dan gør et hæderligt forsøg, og det er nok værd at bakke op om.

Meget har i hvert fald ændret sig på adressen siden det nye makkerpar overtog det i januar 2020 og kaldte det Billarden 2020 Aps for at markere en ny begyndelse for stedet, der oprindelig husede en bank indtil det i 1993 blev lavet om til en billardklub og siden fik spiritusbevilling og blev til et åbent værtshus.

Som noget af det første valgte de klogt at fjerne de grumme, gamle jerngitre fra vinduerne, der nok har givet et par forbipasserende nogle forkerte associationer i tidens løb. Derefter malede de væggene i lysere og mere imødekommende farvere; lys og mere gennemsigtighed er en stor del af den nye stuerene stil. 

Det er dog stadig umiskendeligt Billarden, og både stedets ånd og langt de fleste stamgæster er blevet hængende efter ejerskiftet. De udveksler stadig deres joviale fornærmelser indbyrdes i baren, ligesom de nok også kan byde på et par røverhistorier eller to fra Billardens wild west-fortid.

Men der kommer også unge mennesker ind ad døren, primært grupper af studerende, der lokkes af de billige priser, rygefriheden og de rumlige omgivelser. De unge sætter sig som regel ved bordene og drikker under de lavthængende lamper, mens baren er old-timernes domæne.

Og ja, man kan selvfølgelig stadig spille gratis keglebillard på Billarden.

Brun tjekliste

Jukeboks: Ja

Gårdhave: Ja

Håndbajer: 22 kr.

• Man - Søn: -

Det sidste stykke af Bazar Fyn findes nu i Bolbro. I samme koksgrå bygning som Føtex og omfavnet af områdefornyelse, nye og kommende plantebede og ny lyskunst fra Chaos Engine, ligger Mango Bazar Fyn.

Med navn efter den grønthandler, der i foretagsom arabisk stil slugte bazarens øvrige grønthandlere i Thrigefirkanten, indtil den var den eneste tilbage. Det blev den af flere årsager; på grund af Amer og de øvrige ansattes vindende væsener, gode madopskrifter og tips til den helt rette modenhed på grøntsag X, et overordentligt stort grøntudvalg og ind i mellem forundrende billige eller - hvad der virkede til - tilfældige priser.

Nu har Mango Bazar Fyn udvidet til at optage andre dele af den hedengange bazar. Hvis Eurodeli er en købmand, så er det her tæt på et supermarked; og et væsentligt mere velassorteret af slagsen end dem du handler mest i. Og så er det klædt i tunge dufte fra Arabien og sød arabisk musik, fra alle de børn, der løber rundt mellem hylder og voksenben.

Når du kommer ind er der en shawarma-biks til højre, ligefrem et overdådigt grønt og frugtudvalg (men stadig desværre ingen økologi), i hjørnet en lille oase, hvor du kan købe, male og smage kaffe og te, så massevis af hyldemetre oliven, bland selv-nødder, krydderier, tørrede bælgfrugter, mejeriprodukter, olier og en velassorteret slagter, hvor du endelig slutter din søgen efter lam eller andre i danske øjne ukurante dyr og udskæringer. Og så lige brødvarer også.

Udvalget tager sit udgangspunkt i det arabiske køkken og kan give dig den sprød-sød-stærke julesalat, du altid har drømt om, men kan også redde en middag fra Indien, Fjernøsten og Østeuropa.

Mango Bazar Fyn en velassorteret oplevelse.

• Man - Søn: -