Boliger, kontorer, kulturhuse, tænketanke, tegnestuer og museer indrettet i tidligere kornlagre, fabrikshaller, siloer, pakhuse, destillerier, væverier og værftsbygninger. Det er transformationsarkitektur - når man genbruger og udbygger det, der allerede står til et andet formål i stedet for at bygge nyt fra grunden. Det er en global trend og på listen nedenfor finder man enogtyve eksempler fra hele verden med helt forskellige udgangspunkter og nye anvendelser.

Det, der er fælles for dem er, at de omdannede industribygninger i dag er vartegn i deres byer, samlende for kvartersidentiteten i deres område, bærende videns- og kulturcentre eller slet og ret turistdestinationer i kraft af deres særpræg og tydelige personlighed. De udtrykker en vilje til at tænke langsigtet i omdannelsen af tidligere industriområder til moderne brug. Dermed bæredygtigt - dermed helhedstænkende.

21 forskellige bud på hvordan man med arkitektonisk opfindsomhed og følsomhed overfor lokalmiljøets behov kan genbruge bygninger til tidssvarende formål og få ikke bare mursten og beton men også atmosfære og historie foræret:

 

1. MOCA, Toronto (Canada)

Fem etager i en aluminiumsfabrik der lukkede i 2005, blev i 2016 renoveret og omdannet til moderne kunstmuseum af architectsAlliance og ERA med støtte fra the City of Toronto

 

2. Tate Modern, London (UK)

Det tidligere Bankside kraftværk (bygget 1947-1963) ved Themsen blev omdannet til museum for moderne kunst i 2000. I dag den mest besøgte turistattraktion i England.

 

3. Mikkeller 'Baghaven', Refshaleøen (DK)

Tidligere værftsbygning omdannet til populært mikrobryggeri med udskænkning i iværksætterbydelen Refshaleøen med havneudsigt ind mod København.

 

5. The Warehouse Hotel, Singapore (Singapore)

 

Et tidligere krydderipakhus fra 1895 blev omdannet til luksushotel med signaturstil, infinity pool på taget og udsigt over floden i 2016 af Zarch Collaboratives

 

5. New Lab, Navy Yard Brooklyn (USA)

Tidligere lagerbygninger på New Yorkbydelen Brooklyns havnefront blev omdannet til high-tech kontorfællesskaber og erhverv i 2016 med fokus på robotics, bæredygtig energi, nanoteknologi, life sciences og urbanisme med forbillede i den prestigefulde universitetshub MIT Lab.

 

7. The Fondazione Prada i Largo Isarco, Milano (Italien)

Et lukket destilleri fra 1912 blev omdannet til hovedkvarter for det italienske modehus Prada i 2019 af tegnestuen OMA med stjernearkitekten Rem Koolhaas i front

 

7. Studio Pier 88, São Paolo (Brasilien)

Tomme pakhuse fra 1960erne i Vila Leopoldina-området blev omdannet i 2015 til en serie af professionelle fotostudier og værksteder/showrooms af Pietro Terlizzi Arquitetura

 

8. La Fabrica, Catalonien (Spanien)

En udtjent cementfabrik fra 1920erne udenfor Barcelona, hvis 30 haller og siloer fra 1973-1975 blev reduceret og ombygget til 8 siloer med bolig, tegnestue og hovedkontor for (og af) arkitekten Ricardo Bofill og hans familie

 

9. GUCCI Art Lab, Firenze (Italien)

Et tidligere industrielt pakhus blev i 2018 omdannet af Luigi Savio til modehuset Gucci, som nu udnytter bygningens 37.000 m2 til kreativt laboratorium, tænketank og håndværksmæssige udviklingsværksteder.

 

10. Herbal House, London (UK)

Forhenværende industritrykkeri og hovedkvarter for mediehuset Daily Mirror blev omdannet til kontorhotel og kreativ hub af tegnestuen BuckleyGrayYeoman i 2017.

 

11. Fagor-Brandt, Lyon (Frankrig)

Tidligere opvaskemaskinefabrik aktiv fra 1980-2010 på 29.000 m2 i Lyons gamle arbejderbydel Gerland nu anvendt til kulturformål som den franske samtidskunstbiennale 2019 og den elektroniske musikfestival Nuits Sonores.

 

12. Kulturværftet, Helsingør (DK)

Tidligere skibsværft omdannet i 2010 til et kulturhus der rummer Nordsjællands største scene, et spisehus, udstillingsrum, møde- og konferencefaciliteter, museum og Biblioteket Kulturværftet.

 

13. Copenhagen Contemporary, København (DK)

Papirøen var oprindeligt lager for ruller af avispapir til den danske avis-produktion. Midlertidige lejere som Copenhagen Street Food, Copenhagen Contemporary og forskellige udstillingsrum gjorde øen til en populær destination for både lokale og turister i perioden 2014-18, hvorefter området blev byudviklet. Derefter flyttede kunsthallen Copenhagen Contemporary ud i den 7000 m2 store tidligere B&W svejsehal på Refshaleøen, hvor den ligger i dag.

 

14. Les Magasins Généraux, Paris (Frankrig)

Et mel- og kornpakhus i en nordøstlig parisisk forstad lukkede i 2001 og blev i 2016 istandsat og omdannet af JUNG Architectures til et 20.000 m2 domicil for Frankrigs største reklameberau BETC, der beskrev det som et strategisk pionerryk til udviklingsbydelen Pantin/Canal de l'Ourcq, “hvor landet møder byen” i et “nyt storparis”

 

16. Rotermanni Old & New Flour Warehouse, Tallin (Estland)

Tidligere mel- og kornlager omdannet til kontorer og erhvervslokaler i kvarteret mellem Tallins gamle bydel og havnefronten i 2009 af HGA Hayashi – Grossschmidt Arhitektuur med overbygninger af cortenstål over murstensfacader.

 

16. Coal Drops Yard, London (UK)

De gamle kulkranbroer i det victorianske industrikvarter King's Cross blev omdannet til high-end shopping og kulinarisk destination af Thomas Heatherwick i 2018

 

17. Spinnerei, Leipzig (Tyskland)

En bomuldsfabrik i Lindenaudistriktet var fra 1884-1930 den største bomuldsproducent i Centraluropa med underfabrikker, arbejderboliger og børnehaver som blev stående efter fabrikkens endelige ophør i 1992. Spinnerei blev ikke byudviklet med det samme, men lejet ud et årti før større renoveringer i 2005 og huser i dag ti gallerier, en kollektiv kunsthal (Halle 14), og omkring 100 fastboende kunstnere side om side med restauranter, modedesignere, arkitekter, trykkerier, en guldsmed, en keramiker, en biograf, en porcelænsfabrik og en butik for kunstnerartikler. The Guardian udråbte i 2007 Spinnerei til ‘the hottest place on Earth’.

 

18. Brenneriveien, Oslo (Norge)

Den tidligere tekstilfabrik Indigo fra 1850 er kernen i kulturkvarteret i bydelen Grünerløkka, der også rummer Maridalsveien 3 som var bryggeri og næringsmiddelfabrik fra 1855 til 1972. Efter en periode som kommunale kontorer huser komplekset nu en løst organiseret blanding af private virksomheder, galleri, caféer og ungdomskulturhuset X-Ray, spillestedet Blå, Strykejernet kunstskole, baren Ingensteds og flere andre kulturvirksomheder. Om hjørnet ligger Hausmania, der siden 1999 har været besat og nu er overgået til kommunalt støttet kulturhus. En stejl gade ned mod en gangbro over elven kaldes Ingens gata og der er aftenudskænkning fra de gamle fabrikslokaler over vandet.

 

19. The Silo, Nordhavn (DK)

Tidligere kornsilo ombygget til Danmarks mest eksklusive lejlighedskompleks i 2017 af tegnestuen COBE med 38 lejligheder og en restaurant på øverste etage

 

20. Gemini Residence, Islands Brygge (DK)

To forhenværende frøsiloer (1963) i Dansk Sojakagefabriksanlæg blev i 2002-2005 omdannet til 84 luksuslejligheder af hollandske MVRDV og JJW Arkitekter

 

21. Brandts Klædefabrik, Odense (DK)

Tidligere tekstilfabrik i det centrale Odense aktiv fra 1744-1977 blev omdannet af Isager Arkitekter i 1983-87 til biograf, kunsthal og latinerkvarter med omfattende bevaring og ombygning af hele fabriksområdet til små virksomheder og mange mindre livstils- og specialforretninger, caféer og spisesteder.

Hvilke eksempler er I stødt på i andre byer?

 

NEDRIVNING, BEVARING ELLER TILPASSET GENanvendelse?

Man kunne hurtigt nævne 21 helt andre men lige så nye eksempler på opfindsom, nænsom og bæredygtig genanvendelse af arkitektur – og i industribyen Odense har vi ikke alene særligt fine forudsætninger men allerede stor succes med at gøre det:

Der er omdannelsen af Storms Pakhus, så spærkonstruktionens skaber atmosfæren omkring madboder og barer, som er blevet en publikumsmagnet med 250.000 besøgende årligt og har nærmest egenhændigt vækket den nye Nørrebrobydel til live, de renoverede Odense Offentlige Slagtehuse er gentænkt som kollegie, på havnen har selskabslokalerne og koncertstedet DOK5000 en stemning, der ikke kan opnås ved nybyg og cirkusartisterne i Dynamo Workspace anvender et råt silorum på Byens Ø som scenehal med loftshøjde, der ikke kan fås andre steder.

I andre danske byer kunne har der de seneste år fundet en transformation sted af det gamle kraftværk Nordkraft i Aalborg, så det i dag rummer kulturtilbud og idrætsfaciliteter, af Maltfabrikken i Ebeltoft som i dag er kulturhus, Papirsfabrikken i Silkeborg der er omdannet til erhvervs- og boligformål og Spinderihallerne i Vejle er transformeret til at rumme et af Danmarks største udviklings- og innovationsmiljøer.

Det er udtryk for et begyndende skift i byggebranchen, der har global opmærksomhed:

CNN: Why warehouse conversions are sweeping the globe 
https://edition.cnn.com/2017/10/26/world/industrial-renovation-one-square-meter/index.html

Recycling Warehouses - 25 Adaptive Reuse Projects
https://www.archdaily.com/944211/recycling-warehouses-25-adaptive-reuse-projects

Adaptive re-use paving the way for a more sustainable construction industry
https://blog.dormakaba.com/adaptive-reuse-paving-the-way-for-a-more-sustainable-construction-industry/

En anledning til at gøre sig tanker om genanvendelse af industriens bygninger er, at der i disse år træffes mange beslutninger landet over om at udvikle tidligere industrihavne til boligområder og erhverv. I Odense er der lige nu en historisk mulighed for at udvikle og genanvende et nærmest intakt industrimiljø på den fremskudte halvø Englandskaj - i folkemunde kaldet Siloøen -  som ligger som en smal siloskyline ud mod fjorden. Hvis man altså ikke river dem ned: for den lokalplan for området, som lige nu er  i offentlig høring, sikrer ikke en bevaring af det historiske miljø, men indeholder tværtimod en nedrivningstilladelse og gør dermed  fremtiden usikker for dette stykke lokale og nationale bygningskulturarv.

Forslaget implicerer, at en fremtidig bygherre kan igangsætte nedrivning af hovedparten af siloerne og kun havnens ældste bygning Muus’ Pakhus’ ydermure sikres bevaring. I høringssvarene er der imidlertid en klar tendens til at ønske alle siloerne bevaret; de er fælles i deres indignation over det, der opfattes som kortsigtede og uigenkaldelige beslutninger, men varierede i deres begrundelser og kan læses her: https://odense.viewer.dkplan.niras.dk/plan/24#/lokalplanid/1184/20932

Få modstandere af nedrivningen - hvis overhovedet nogen - drømmer dog på slumromantisk vis om at lade gamle bygninger med et svundet formål stå uberørte og forfalde. Lad os derfor ikke tale om bevaring versus nedrivning, men i stedet for om, hvordan en genanvendelse og transformation på Odense Havn og i andre havne landet over kan give industriens bygninger et meningsfuldt og moderne liv, der tilfører byerne kvalitet. 

Til forsiden