Jeg forestiller mig hvordan det må være i Odenses venskabsby, Kiev, hver morgen i disse dage. At vågne op i kældre og metrostationer og se februarsolens sarte, blege solstråler endnu en gang. Som den allermest sanselige påmindelse om civilisationens tynde fernis.

Hvad kan man mon møde i byens gader i dag? Hvad mon en tur ud i naturen ville afsløre nu?

Den tid på året hvor man er mest i tvivl om foråret mon er på vej, eller mørket denne gang omslutter os for altid.

Men lyset er på vej og intet sted maler lyset mere foranderligt og med flere nuancer end i naturen.

Derfor er denne uge, der både virker som begyndelsen på enden, og samtidig er første uge af foråret, også en oplagt anledning til at besøge Brandts' nye udstilling med 100 danske landskabsmalerier og fotografier.

Der vil være høj himmel, sommerfarver og romantisk overdådighed fra guldaldermalernes naturudflugter, der vil være det mystiske mørk, der også kendetegner den vilde danske natur, bondens udmattelse i kampen for at tvinge udbytte ud af markerne, og så vil trækplastret uundgåeligt blive fynbomalernes malerier af den simple og ligefremme natur.

For mig er der ingen, der bedre indkapsler forårets komme end Johannes Larsens lyse fuglebilleder. Her får man altid fornemmelsen af den kølige vind, der endnu kan oppiske vandet og det lys, der netop er begyndt at male bløde nuancer på skyer og svanefjer.

Udstillingen løber fra lørdag den 5. marts til 23. oktober og udgøres af 100 værker fra Brandts' egen samling.