Langt væk fra de mange gamle træer i varierede sorter, indgangspartier i massiv granit og mausoleumlignende familiegravsteder på Assistenskirkegården, hviler Aksel Larsen på Fredens Kirkegård i arbejderbydelen, Skibhuskvarteret.

Selvom den er mærket på kirkegårdskortet ved indgangen, skulle jeg gå forbi tre gange, før jeg opdagede den. En birolle ved forældrenes gravsted og i skygge under tætstående, tjavsede nåletræer. Omgivet af arbejderhusenes tagrygge i alle retninger og på en mådeholden kirkegård med lav kendisfaktor og som mest præges af tomme båse.

I den tid jeg stod foran stenen, blev jeg både ramt af en følelse af selvfølgelighed og en let tristhed.

Selvfølgelighed fordi en søn af en træskomager fra Brændekilde og en mand af proletariatet selvfølgelig skal begraves mådeholdent, så fokus er på sagen frem for personen.

Tristhed fordi en så markant person i Danmarkshistorien ligger i så råbende glemsel. En mand, der både er blevet betragtet som en helt, der frisatte venstrefløjen og som en paria på den danske venstrefløj.

Aksel Larsens politiske karriere gik fra Socialdemokratiet til Venstresocialistisk Parti (da S indgik forlig under Påskekrisen). VP skulle blive til DKP, hvor Aksel Larsen i 1932 blev formand, selvom det Kommunistiske Internationale var tvivlende på grund af trotskistiske tilbøjeligheder. Under krigen blev han en ledende del af modstandsbevægelsen, som betød han endte i koncentrationslejr, inden han kom hjem til Danmark med de hvide busser. Efter krigen blev han ekskluderet for at tale invasionen af Ungarn imod. Derfor stiftede Aksel Larsen SF, som han sad i folketinget for indtil sin død i 1972.

En stålsat venstreradikal, der forsvarede Sovjetunionen, men i sidste ende lod sig overmande af tvivlen. Efter sin død er det blevet afsløret, at han på den ene side var vidende om, at partifællen, Arne Munch-Petersen, døde ved Stalins hånd, men på den anden side endte med at videregive oplysninger til CIA i årene efter invasionen af Ungarn.

En sammensat arbejdersøn, der formede Danmark og nu hviler ved Fredens Kirke.