Tarup Center Ta’ i Tarup!

Tarup Center
Shopping | Rugvang 36, Odense NV | Skrevet af: Jakob Cæsius Krohn | 3 anbefalinger

”The old world may be dead .. but .. I still love the old world” (The Modern Lovers: “Old World”)

Til nytår bragte This is Odense et longread om den utrolige udvikling, Odense undergår i disse år. Jeg hælder ikke en dråbe maliciøs malurt i bægeret med denne anbefaling, men lidt godmodigt drilleri er dog møntet mod medskribenten, der præsenterede den ultimative straf for os i TIO, nemlig at skulle skrive om Tarup Center! Nogle gange er jeg nemlig, for nu at bruge det nye buzzword, ved at kvæles i lækkerhed. For at give hipster-city-slickerne lidt luftforandring har jeg før ført dem til Odense SV, Odense SØ og Odense NØ, ja sågar Vollsmose, men Nordvestkvarteret har altid været det sted, hvor jeg – og det er altså ikke noget, jeg finder på – for vild i mine drømme. Lige indtil den dag, mareridtet materialiserede sig, da jeg og den gamle flamme cyklede forvildet rundt mellem de klonede Koch-huse for at finde Galschiøts værksted, hvilket så på det nærmeste blev skilsmisseårsagen. Ellers havde jeg stort set kun været i Jernalderbyen, og den er der jo så al mulig grund til at riste en rune over, men det må blive en anden god gang. Og dog vil jeg føre jer lysår tilbage:   

Jeg er så gammel, at jeg har oplevet, da det danske landbrugssamfund fik nådestødet med Kommunalreformen i 1970 og EF-medlemskabet i '72. Nu vil jeg nødig lyde, som Ole-sad-på-en-knold-og-sk.., øh sang, men noget af det allerførste, jeg kan huske, er, at jeg drog til verdens ende i den målt med børneøjne enorme præstegårdshave og skuede ud over den eng, hvor der tidligere gik får rundt og græssede, men hvor ”Hyrdevang” nu skød op med raketfart. Dermed ændrede den lille landsby, jeg kommer fra, totalt karakter. Senere har jeg erfaret fra min far, der førte kirkebogen, at der ikke var én eneste af nytilkommerne, bortset fra degnen og ham selv, som havde rødder andetsteds end i lokalmiljøet, men der var alligevel tale om en ny mennesketype. Parcelhusfolket. Mange tog bilen på arbejde i den nærliggende købstad og handlede også der. De skal have skylden for alverdens ulykker, men der gik ikke mange år, før en by på ungefähr 500 indbyggere med købmand, brugsbutik, slagter, brødudsalg og endda slikbutik, var forvandlet til en spøgelsesby, hvor der stort set kun var en bank(bus) tilbage.

Nu tror De nok, kære læser, at jeg er gået i det morten korchske mood. Men nej, den æra betragter jeg, jf. Jernalderbyen, som en saga blot. Faktisk går mine varme følelser til det første kontante tegn på et samfund i opbrud: Det store, stygge forstadssupermarked med et cafeteria, hvor man kunne få en dejlig klam, ikke altid helt optøet burger, med sovs – og derfra  til Tarup Center, Odenses ældste indkøbscenter, hvor jeg synker ned i en tidslomme på Café Spisehuset, der byder på en herrregårdsbøf med ærter, og en Center Pub, hvor man må ryge, og så i øvrigt en fed feel good-stemning. Det er imidlertid en uddøende kultur, ligesom den glatte, kolde tid, der fulgte: Pt. er et sekscifret antal CD’er og DVD’er på brandudsalg: ”Alt skal væk”. Hvor vil jeg dog elske at opleve dette forstadsmøde mellem verden af i går og verden af i morgen. Virkelig? Ja!

“Well, listen .. and share the modern world with me” (The Modern Lovers: “Modern World”)

  • Man - Ons: 10:00 - 18:00
  • Tor - Fre: 10:00 - 19:00
  • Lør: 10:00 - 16:00
  • Søn: -
Link til sted Find vej


This Is Odense