Møntergården Lokalfetischistisk historiefortælling i prisbelønnet (men debatteret) museumsbyggeri

Møntergården
Culture | Overgade 52, Odense C | Skrevet af: Pil Lindgreen | 13 anbefalinger

Oplev verdens kulturhistorie set med stærkt nærsynede, fynske briller, og tag dig selv i at græde en lille æblemosttåre af bar kærlighed til vor grønne ø.

Oldtid, middelalder og renæssance tages på Møntergården under kærlig, lokalpatriotisk behandling og genfortælles med fynsk dialekt, (næsten) bogstavelig talt. Møntergården har i hele mit liv, og længe før, været byhistorisk museum efter devisen: gamle ting udstilles på gamle steder. I 2013 kom så en arkitekttegnet prestigetilbygning til og pustede nyt liv i Mønten.

Fyns lange og rige historie fortjener det, men det bedste i den nybyggede fløj er nu det sidste kapitel: den nære byhistorie i kælderen, hvor Odenses omfattende industri- og arbejderfortid foldes ret gribende ud med udgangspunkt i artefakter som klædefabrikant Brandts håndskrevne lykønskningsbreve til pensionsklare, trofaste arbejdere og eksempler på alt det klæde, jern og glas, der i en ikke så fjern fortid blev fremstillet lige her i byen.

Men man behøver faktisk slet ikke købe billet for at mærke Møntergården-magien. Til fods byder det hele sig til udefra: Det nye byggeri fra 2013 er følsomt placeret og citerer sine omgivelsers århundreder gamle bindingsværk, brændte tegl og gule gavle med sort, rød og okker i sin egen farvepalet. Det moderne byggeri faldt langt fra i alles smag, men alle er enige om, at der også er opstået nye, gode byrum omkring museet, og så har bygningen – måske allermest overraskende – fået sig en ven i den uglesete, modernistiske politigård på den anden side af gaden. Ét tvivlsomt nybyggeri i et gammelt kvarter er suspekt, men to tvivlsomme nye huse er pludselig en dynamik!

Så meget for det nye; for mig er Møntergården stadig dybest set Falk Gøyes Gård fra 1646, der ligger som en sovende, rød drage med ryggen ud mod Overgade, og danner en lukket gårdsplads sammen med den endnu ældre fattigstiftelse, Pernille Lykkes Boder, fra 1617. Indholdet her er ikke ligeså kækt fortalt med skærme og lyd, men jeg har altid været til fals for historieformidling efter princippet konkret tidsrejse: det er billige tricks, men synet af vadmel, og lugten af røget flæsk, gammel mur og kogler i kakkelovn virker bare, når man skal vænne sin hjerne til tanken om, hvad det ville sige at bo i en købstad i år 1600.

Fattiggårdens lave dørkarme og tykke mure er billedskabende bare som de står, og den indre gård med brosten, et stort kastanjetræ og julemarked om vinteren er et genuint, genialt udgangspunkt for museets byvandringer og de historiske børneaktiviteter, som der i øvrigt er mange af. Mit eget hjerte har banket for Møntergården, lige siden jeg som medlem af børnearkæologerne Hugin og Munin lå med en lille børste og udgravede (nøje plantede) romerske mønter og benskeer i en sandkasse i museets gård.

Traditionen for levende historie, som kan smages og mærkes i sprøjt på ansigtet fortsættes ivrigt i dag med brygning af middelalderøl og gladiatorkampe med ægte, halvnøgne mænd, der udspiller sig i gårdrummene mellem nyt og gammelt.

  • Man: -
  • Tir - Søn: 10.00 - 16.00
Link til sted Find vej


This Is Odense