Bygges byen bedre? Karakterer til 18 nye byggerier

Bygges byen bedre? Karakterer til 18 nye byggerier
Debat | Skrevet af: This Is Odense | 7. marts 2018

Nye bygninger vælter frem i Odense. Og det er jo godt (nok). Eller er det? Folk ser enten alt nybyggeri som modernistiske kasser i beton eller hylder det som eksempler på en by i udvikling, der tager taktfaste skridt mod storbydrømmen.

Men det er alt for forsimplet. Byens byggede miljø er fortællingen om Odense som by til os selv og alle, der besøger byen. Det er forbindelsen mellem vores historie og vores fremtid. Det er afgørende for, hvordan og hvor meget vi bevæger os - om en gåtur fylder os med lykkestoffer eller katastrofetanker. Det er endda vigtigt for, hvor meget vi taler med vores naboer og, hvordan vi er sammen. Det er vigtigt for, hvordan vi lever.

Først former vi byen, og så former den os.

Derfor er byens byggede miljø også alt for vigtigt til, at vi kan overlade det til dem, der bygger. Især nu hvor der bygges så hurtigt, at byen vi kender kan være væk, før vi ser os om. Måske ændrer den sig til det bedre, måske til det værre - risikoen er størst for, at det sidste sker, hvis ikke vi diskuterer det. For det er vel det, det handler om? At spørge om hvert eneste byggeri gør byen bedre eller ej.

Derfor giver This Is Odense i denne artikel karakter til 18 nye byggerier, som er færdige, næsten færdige eller netop kommet af tegnebrættet og kommer med nogle bud på, hvad der kunne blive bedre. Vi er ikke eksperter, men vi mener, at alle bør være med i diskussionen om, hvad der skaber en god by. Så læs med og giv din mening til kende!

1. Dideriksens Hjørne - Sandal Ejendomme/Projektas herning/Nj Gruppen

Markant forandring er på vej på Vesterbro. Farvel til klondykestemning med små byhuse blandet med høje karrébyggerier, farvel til obskure og sjove små butikker, der har levet en hengemt tilværelse til lave huslejer. Goddag til tæt by. Første skridt er Sandal Ejendommes hjørnebygning på Vesterbro og Vindegade, der har erstattet Dideriksens Hjørne.

Positivt: Det nye hjørne fortsætter faktisk den gamle lejlighedskarré, så strækningen nu er høj og tæt og byagtig, og bygningen har en skala, der passer til miljøet omkring den.

Negativt: Man har forsøgt at lave variationer i facadens farve uden stor succes. Altaner - ja, men af lav kvalitet, der ikke er tilpasset ejendommen. Tonede ruder ind til Fakta, et kedeligt trappetårn og ikke-levende facade langs Vesterbro skaber et uinspirerende møde med gaden. Endelig er overgivelsen af gårdrummet til stenørken og parkeringsareal ærgerlig. Kunne man ikke finde bare lidt plads til opholdsareal, træer og andet grønt?

Samlet karakter: 2 pile

2. Sankt Gertruds Stræde+Store gråbrødre stræde - Karsten Bill/AI

I lang tid var denne lidt mørke plet midt i byen reserveret til parkering mod Sankt Gertruds Stræde og en lille faldefærdig bygning med genbrugsbutik mod Store Gråbrødre Stræde. Nu fyldes hullerne ud, og måske skabes der et levende butiks- og udeserveringsområde fra Gråbrødre Plads og ned til Store Gråbrødre Stræde, hvor også ølbaren Mikkeller åbner om kort tid. Byggeriet er ikke færdigt, og der ser ud til at være en vis forskel på den oprindelige visualisering fra AI og det byggeri, der er på vej, så det er ikke muligt at give en endelig karakter.

Positivt: En død bagside kan blive forvandlet til en levende gade, nu hvor hullet fyldes ud, især hvis der bliver butikker eller restauration i stueetagen. Det hjælper også meget, at det karakterfulde træ i Store Gråbrødrestræde har fået lov til at blive stående. Facadens sten har farvespil, og der er en vis variation i helhedsindtrykket. Med en rimelig succesfuld tilpasning til nabobygningers tag er byggeriet et godt eksempel på, hvor mange steder der kan fyldes huller ud i Odense, med et stort plus til bylivet til følge.

Negativt: Facaden er ikke helt afstemt afstemt med de røde teglstensomgivelser. Hvis der bliver boliger og ikke butik i stueetagen, mister man meget af fordelen ved den nye tæthed og gaderummet vil ikke leve op på samme måde

Samlet karakter: (Foreløbigt) 4 pile. Hvis der bliver boliger i stueetagen, må der gives 2 pile i stedet.

3. VesterPort, Vestre Stationsvej/Rugårdsvej - Reitan/FAB

En gang gik byens kant ved jernbanen og den sydøstlige del af Østre og Vestre Stationsvej. På den anden side af vejen var der jernbanebygninger og jernbanespor. Efter jernbanen blev omdirigeret, er der aldrig blev bygget en ny bykant. Men den er for alvor på vej nu, hvor nye byggerier vil skyde op hele vejen langs med gadestrækningen, og hvor letbanen vil gøre gaden mere interessant for fodgængere og ophold. Derfor er det vigtigt, det bliver gjort ordentligt.

Vestre Port har levet en omtumlet tilværelse - fra 90'er-prestige-biografbyggeri over nedrivning og endelig til et nyt projekt med boliger, Rema 1000, lagkagehuset, café, restauranter og fitnesscenter. Da byggeriet endnu ikke er færdiggjort, er det ikke muligt at vurdere det endelige resultat.

Positivt: Aktivitet til området med indkøbsmuligheder, caféliv og boliger. Parkering i den eksisterende parkeringskælder.

Negativt: Foreløbigt ser byggeriet en smule skuffende ud. Der er ikke meget variation i facaden, og farverne minder lidt om grebet til Dideriksens Hjørne, der bliver brunt i brunt. Hjørnet, der i det nu nedrevne biografbyggeri havde en måske ikke køn, men i hvert fald excentrisk karakter, fremstår nu noget kedeligt med den meget bløde brune bue. Men måske det hele reddes af et last-minute ønske om en tagterrassejungle med træer, der kan ses, når man kører ad Østre Stationsvej.

Samlet karakter: (Foreløbigt) 3 pile. En jungle på taget ville udløse noget nær en fordobling af point!

 

4. Karré 1, etape 2, Østre Stationsvej - OPUS/5E Byg/C.F. Møller

Hvor der før var togvaskehal ligger nu tre karrébyggerier med et kvart vellykket forsøg på en fortolkning af gadens tårnbyggerier - dels i form af massive højhuse og nu også med en markering af hjørnet mod Kongens Have. Karré 2 er en spøjs V-form opført i lyse, gule tegl med en vis variation. Byggeriet er meget fremskredent, men endnu ikke færdigt, så det kan ikke vurderes endeligt.

Positivt: Her er en vis facade- og materialevariation i lyse, gule teglsten og i altaner, der i et eller andet omfang giver en sammenhæng med gaden. Der er et tydeligt forsøg på at skabe en markering af hjørnet ud mod Kongens Have; her er en bygning, der har noget på sinde. Gade- og sigetlinjer fra Hans Tausensgade er heldigvis ført med over og skaber bymæssig sammenhæng på tværs af Stationsvej. Og parkering under jorden er godt.

Negativt: Hvor er de levende stuefacader? Der er ingen, heller ikke ud mod byens bro, hvor det havde været perfekt med en restaurant, når letbanen om nogle år gør gaden mindre trafikkeret - pladsen er der, fodgængerne er der. Hvis en restaurant ikke skal skabe pladsen, er det så her, der skal placeres food trucks? Det er heller ikke mange træk, der går igen fra tårnbyggeriet på modsatte side af Østre Stationsvej, og der er ingen sammenhæng til resten af områdets røde teglsten. Endelig kan man spørge, om det virkelig var nødvendigt med den metalbeklædning på penthouselejligheden?

Samlet karakter: (Foreløbigt) 4 pile

5. HF/VUC Fyn - hf/VUC Fyn/Skjøde knudsen/cebra

Som en del af en kæmpe uddannelseskabale i byen havnede HF & VUC FYN i City Campus for enden af Byens Bro og et nyt byggeri skød op. Området omkring bygningen er stadig nærmest komisk ufærdigt - man afventer resultatet af den netop overståede retssag mellem Odense Kommune og det firma, der ejer en stump jord mellem byens bro og VUC. Det her er en bygning, der deler vandene. Nogle er glade for lysdioderne, der giver liv til en aftentur på havnen og fungerer som et fikspunkt for cykelturen over Byens Bro, mens andre er forbandede over facadebeklædningen, der kan ligne sådan nogle metalriste, der skjuler elledninger i et nyere sjæleløst industribyggeri.

Positivt: Forsøg på at skabe et byggeri, der også lever om aftenen med lysdioderne. Markant stil. Men bygningens indre er faktisk mere spændende - kig ind forbi.

Negativt: Facadebeklædningen er relativt uinteressant i dagtimerne. Bygningen skaber ikke meget sammenhæng til omgivelserne (man kan dog mene, at det hidtil har været begrænset, hvad der var at forholde sig til). Udenomsarealerne mangler meget - hvor er træerne, de grønne strøg og de lækre opholdsarealer for de studerende?

Samlet karakter: 3 pile

6. Toldbodgade/Gammelsø - ?

Når man fremover ankommer til havnen fra Åløkkekvarteret, vil man møde dette byggeri i hvide betonmoduler, som fremstår færdigt og klar til udlejning, men som aldrig burde være bygget.

Positivt: ...

Negativt: Den allermest skrabede form for lejlighedsbyggeri med ubearbejdede facader og billige altaner. Betonmodulerne ligner mest af alt stablede betoncontainere, men helt uden containerens industrielle charme. Byggeriet hindrer oven i købet udkig mod vandet og den øvrige havn. Det er svært at se, hvordan udenomsarealerne nogensinde skal blive rare steder at opholde sig.

Samlet karakter: 1 pil (meget tæt på 0 pile)

7. Promenadebyen - bygning 4 og 5

Der var oprindeligt planer om 8 bygninger med hver deres arkitektoniske udtryk langs den nordvendte promenade. De første tre blev bygget før og under finanskrisen, og så var det slut. Ad omveje fandt de sidste byggerier en ny ejer og fik et nyt udtryk, med ny forældrekøbsmålgruppe og med en væsentligt mere skrabet arkitektur.

Positivt: Ethvert byggeri på havnen bidrager til at skabe mere liv.

Negativt: I modsætning til de første tre bygninger er bygning 4 og 5 af en billigere udgave med altangange, og her kan man se, hvilken negativ forskel det gør med ensformige facader og materialer. Også her er hvide betonmoduler fremtrædende, og vindforholdene omkring dem er formentlig ikke verdens mest attraktive.

Samlet karakter: 2 pile

8. Lokalpsykiatrien, Toldbodgade - Region Syddanmark

På hjørnet af Toldbodgade og Finlandsgade ligger den nye lokalpsykiatri som det, der møder alle, som bevæger sig af Lerchesgade fra Byens Bro og Storms Pakhus mod havnen. Projektet er endnu et hvidt betonmodulbyggeri og virker som om, det er tegnet uafhængigt af området og placeret tilfældigt på havnen. Det er ærgerligt - og særligt ironisk, når det efterhånden står klart, hvordan det byggede miljø og den menneskelige psyke hænger sammen.

Positivt: Ethvert byggeri på havnen bidrager til at skabe mere liv, og der er sporadiske forsøg på at indarbejde organiske elementer i form af lyst træ ved indgangene (but you can't polish a turd).

Negativt: Bygningen fremstår meget skrabet: Som en hvid kasse næsten uden facadebearbejdning. Helhedsindtrykket bliver værre af et stort parkeringsareal ud mod Tolbodgade, der med fordel kunne have været placeret under jorden eller i et p-hus. Når man afskærer udsigten mod vand og havn, kan man ikke være bekendt at have så uattraktive udendørsarealer - og det grønne område foran bygningen bliver nok et pløret gennemgangsområde for folk, der skyder genvej.

Samlet karakter: 1 pil

9. Nordatlantisk Hus - nordatlantisk hus/kristiansdal/Cornelius+Vöge/Isager arkitekter og Masu Planning

Nordatlantisk Hus - Nordatlantisk kulturhus, det grønlandske hus, nordatlantiske foreninger, ungdomsboliger, butik, restaurant, vejledning til nordatlantiske studerende, konference og mødefaciliteter. Rigtig gode byggerier har mange funktioner, og Nordatlantisk Hus er et rigtig godt byggeri. Et byggeri der tydeligt viser, hvad der er muligt med dygtige arkitekter og et ønske om ikke at spare sig ihjel. Et forbillede for den videre udvikling af Byens Ø skrev Akademisk Arkitektforening - sådan skulle det, foreløbigt, desværre ikke gå.

Positivt: Mange funktioner blandet sammen skaber liv. Spændende, gennemtænkt og nytænkende arkitektur, der passer godt ind på Byens Ø. Flotte facader med stor dynamik og brug af forskellige materialer, især træ. De åbne stuefacader gør, at byggeriet taler godt sammen med omgivelserne. Flot terrasse i læ og eftermiddagssol.

Negativt: ...

Samlet karakter: 6 pile

10. Ungdomsboliger, Byens Ø - KPC/Kristiansdal

På en havn hvor man frygter, at det bliver mere trenden at rive ned end at genbruge solidt havneindustribyggeri, som kan fortælle historier om Odenses fortid, er her en sjælden undtagelse. For selvom det ikke er til at se, så er Kristiansdals ungdomsboliger på byens Ø faktisk en omdannelse af en gammel bygning. Lokalplanen ønskede et maritimt udtryk med bevaring af mursten og beton. Desværre er det lykkedes så dårligt, at det havde været bedre at starte forfra.

Positivt: Ungdomsboliger på havnen bidrager til mere liv.

Negativt: Ingen facadevariation, anonyme kedelige teglsten, dræbende gentagelse og et mislykket forsøg på genbrug af det tidligere pakhus.

Samlet karakter: 2 pile

11. Stenfiskerkajen - Civica/KPC/C.F. Møller

Civicas ungdomsboliger er svære at vurdere kvaliteten af. Det er nemt at se, at byggeriet er billigt, og det falder ind i kategorien hvid beton, som der er en markant overrepræsentation af på Odense Havn. Men særligt de to bygninger, der vender ud mod havnebadet, er overraskende dynamiske - dels med deres metalpladebeklædte udhæng og dels i form af en nedtrapning mod havnebadet, som giver eftermiddagssol til sommerbaderne. Det sidste byggeri, nærmest på billedet ovenfor, ligner til gengæld mere et kedeligt lufthavnshotel end et havnebyggeri.

Positivt: Ungdomsboliger på havnen bidrager til mere liv. Nuancer i facaderne og trappeformen mod havnebad trækker op. Fra de rigtige vinkler går byggeriet i fin dialog med Promenadebyen.

Negativt: Trapper eller ej - det redder ikke helt oplevelsen af et meget meget hvidt kolosbyggeri. Den voldsomme skala er ikke afpasset til hverken ophold på Stenfiskerkajen, eller til havnebadets genfortolkninger af klassiske havnepavillioner. De hævede parkeringskældre gør bevægelse rundt om bygningerne mere uvejsomt, og det foreløbigt meget mangelfulde udenomsareal inviterer heller ikke til længere ophold, end det tager at finde nøglerne i lommen.

Samlet karakter: 3 pile

12. Klosterbakken - arkitektgruppen/C.F. Møller

"Byens bedste grund" klæber til byggeriet på, hvad der engang husede Munke Mølles Klædefabrik på en ø i Odense Å. Desværre lever udførelsen ikke op til mulighederne på stedet. Det arkitektoniske formsprog er inspireret af klosterbyggerier og udgøres af en række rødstensmurede huse. C. Th. Sørensens fine gule mur adskiller stadig byggeriet fra Eventyrhaven. Byggeriets skala og form fungerer godt i samspil med de øvrige rødstensbyggerier på Klosterbakken og giver nogle fine kig fra visse vinkler. Men udførelsen og materialerne er langt fra gode nok, og det trækker markant ned.

Positivt: Velgennemtænkt byggeri med en form, der har øje for både Eventyrhaven og nabobyggerier.

Negativt: Byggeriets røde teglsten er helt uden farvespil og variation, og derfor bliver helhedsindtrykket meget massivt - særligt mod syd. Altaner og metalbeklædningen på murene ligner blankpolerede fremmedelementer fra det ydre rum. Murværket er flere steder dårligt udført og blev allerede repareret for fugtskader få måneder efter opførelsen. Selv de bogstaver der er valgt til navngivningen af byggeriet ser forfærdelige ud. Og så er der transformerstationen ved åen, som er blevet halvhjertet gemt væk. Desuden er det fuldstændige fravær af grønt i form af træer og planter på altanerne og tagterrasserne bemærkelsesværdigt slemt! Det kan dog reddes endnu.

Samlet karakter: 3 pile

13. Borgernes Hus - Odense Kommune/AI

Det her er en renovering, der deler vandene. Målet har været at skabe opmærksomhed, og det er lykkedes med en guldfarvet facade, der stråler om kap med eftermiddagssolen. For nogen er byggeriet endnu et søm i kisten for en desperat provinsby med mindreværdskomplekser. For andre er det en facade, der vil noget, og et byggeri der har befriende lidt fokus på, hvad andre tænker. Om det blev det borgernes hus, der var tanker om oprindeligt, og om guld - når det patinerer - ser godt ud, må vi vente og se.

Positivt: Markant og modigt forsøg på at ændre banegårdcenterets dræbende facade. Forsøg på at samle flere funktioner under samme tag (bibliotek, Center for Civilsamfund, Borgerservice og Frivilligcenter Odense). Intet forsøg på anonymitet.

Negativt: Udførelsen lever ikke helt op til visualiseringen - eksempelvis er altanerne forsvundet undervejs. Guld side om side med en ligbleg hotelnuance af gul, samt en mørkegul 90'ernuance er ikke en vinderkombination.

Samlet karakter: 3 pile

14. Hotel Odeon - Odense Sport & Event/KPC/arkitema

Lækkert og nordisk. Eksklusiv kvalitet. Luksus og helt nede på jorden. High-end uden at være snobbet. Det skorter ikke på pæne og fluffy ord om det kommende Hotel Odeon fra OS&E selv. Indtil videre ser byggeriet på Thomas B. Thriges Gade dog aldedes ordinært og anonymt ud og lever ikke op til visualiseringen fra præsentationen af byggeriet. Byggeriet er endnu ikke færdigt og kan derfor ikke vurderes endeligt.

Positivt: 234 hotelværelser i bymidten er en af de bedste måder at skabe byliv og aktivitet. Der bliver aktive stuefacader ud mod letbanen, som skal køre lige forbi her. Og byrummene på TBT-Gade bliver i højeste klasse.

Negativt: Der er valgt en kedelig rød teglsten uden spil og nuancer, som bliver endnu kedeligere af uinspirerende vinduesrammer i en meget massiv blok. Og her er en af de rigtig store uudnyttede muligheder for grønne facader.

Samlet karakter: (Foreløbigt) 2 pile

15. carl nielsen kvarter - 5E Byg/årstiderne arkitekter

Boligbyggeriet fra 5E var muligvis den mindst spændende visualisering, da bygningerne på den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade blev præsenteret. Men udførelsen ser ud til at blive blandt de allerbedste. Og selvom det ikke er et mesterklassebyggeri, så er det tydeligt at se, at der er arbejdet med detaljerne. Fra den lysegule teglsten med god variation til de fine spring i facaden, som visualiseret på billedet ovenfor.

Positivt: Smuk variation - både i teglstenen og niveauerne i facaden. En diskret og meningsfuld genfortolkning af både materiale, farve og den runde gavl fra naboen Fyns Grafiske Værksted. Butikslokale i stueetagen skaber liv, og byggeriets form binder Hans Jensens Stræde fint sammen på tværs af TBT-Gade. Forhåbentlig er der grønt på vej i plantekasserne langs med facaden.

Negativt: Vinduespartierne kunne godt være mere spændende. Nogle steder ser murværket ud til at være sjusket muret med fejl og fugtskader til følge.

Samlet karakter: 4,5 pile 

16. House of Fairytales - Odense Kommune/Kengo Kuma/Cornelius+Vöge/MASU Planning

Ok, indrømmet. Der er noget tid til det her byggeri står færdigt, og vi har det kun med for at vise, hvordan det kan lade sig gøre at bygge med opfindsomhed, variation, kvalitet og god fortolkning af Odenses DNA (og må det tilføjes: Uden profitmaksimeringens snærende bånd). Det nye H.C. Andersens Hus, tegnet af en af verdens største arkitekter - Kengo Kuma - bliver et ikonbyggeri uden unødigt flash. Det mest internationale byggeri i byen, og måske samtidig det byggeri, der bedst formår at fortolke Odenses kvaliteter: Smukt, grønt og uprætentiøst.

Her er et byggeri, der binder historien sammen med fremtiden i både funktion og form. Her skal fortælles historier fra byens mest berømte forfatter formidlet af et af de mest moderne fortællekoncepter fra Nordirske Event Communications. Og i formen skabes et fremtidsbyggeri i bløde former gennem en genfortolkning af områdets bindingsværk. Og så bygges størstedelen af museet under jorden af to årsager: For at gøre plads til en genskabelse af Lotzes Have over den tidligere TBT Gade med grønt helt ned i den kommende parkeringskælderopgang, og så for at undgå at bryde radikalt med H.C. Andersen-kvarterets højde.

Hvis projektet ellers realiseres efter planen, bliver det byens fineste byggeri.

Positivt: En blanding af materialer og brug af træ. Smuk genfortolkning af områdets bindingsværk. Videreførelse af områdets højde og Odenses uprætentiøse og grønne DNA. Genskabelse af Lotzes Have som offentligt tilgængelig eventyrhave. Café ud mod letbanen. Grøn opgang fra parkeringskælderen... (vi kunne fortsætte).

Negativt: ...

Samlet karakter: (Foreløbigt) 6 pile

17. Byfællesskabet - Janus lylloff/praksis arkitekter

Bygningen til højre i billedet er en del af et moderne bofællesskab, som gymnasielæreren Janus (foran forskellige byggemastodonter) vandt retten til at bygge midt i byen til sig selv og sine medbeboere. Projektet er tegnet af prisbelønnede Praksis Arkitekter fra Svendborg og fungerer som overgang fra TBT-gades høje teglbyggerier til H.C. Andersen-kvarterets lave byhuse med pudsede facader.

Bygningen har et fint modernistisk formsprog, men det stiller store krav til den endelige udførelse, og her virker vinduesrammerne f.eks. lidt sjuskede, ligesom altanerne ud mod Rosenhaven kan risikere at give bygningen et lidt monotomt præg, hvis ikke de bliver grønne nok.

Byggeriet er ikke færdigt. Der er stadig grønt i vente, og en cykelsti der hvor billedet er taget, samt en nyanlagt Rosenhave på den anden side. Derfor kan det endnu ikke vurderes endeligt.

Positivt: Fin dialog mellem de større byggerier på TBT-gade og de pudsede byhuse i HCA-kvarteret. Spændende minimalistisk-modernistisk formsprog. Helt fantastisk med et bofællesskab midt i byen. Og flot med en offentlig tilgængelig lille park i baghaven.

Negativt: Vinduesrammer og altaner kan risikere at give byggeriet et lidt sjusket udtryk. Grønt på altaner og træer på tagterrasserne kan gøre forskellen.

Samlet karakter: (Foreløbigt) 4 pile

18. Dansk Bank - Danske Bank/kpc/Arkitema

Da Industripalæet uforståeligt nok måtte lade livet til 80'ernes fremskridtslyst, blev kompromiset, at der skulle sikres offentlig adgang til en kæmpe indendørs have i det nye finanscenterbyggeri. Desværre har Danske Bank aldrig haft lyst til at have folket rendende, og således var det de færreste, der vidste, at der lå en have derinde.

Nu er haven fældet og rødstensbygningen er ved at blive skiftet ud med en sort bygning, hvor alle Danske Banks lokale aktiviteter samles og som, i følge banken selv, skal signalere åbenhed og imødekommenhed. Og så er arkitekturen i øvrigt stort set en tro kopi af bankens to nybyggerier i Kolding og Århus. New Normal. Man kunne jo mene ironien var total, men selvom meget er slemt, så kunne det faktisk være værre. Byggeriet har en vis variation og kommer Eventyrhaven lidt i møde, også selvom man ikke fornemmer, at det faktisk er meningen man skal gå indenfor.

Positivt: Facaden er simpel, men rimelig varieret og de aktive stuefacader mod Eventyrhaven gør godt.

Negativt: Der er ingen dialog med områdets røde teglbyggerier, og ikke meget åbenhed i afskaffelsen af den offentligt tilgængelige have i bygningens indre.

Samlet karakter: (Foreløbigt) 3 pile

 

hvad kunne være bedre?

Som karaktererne viser bliver der bygget både godt og skidt i Odense. Men vores overordnede konklusion er, at det ikke er godt nok, og at det kunne være så meget bedre - særligt på Odense Havn, hvor Havnens direktør, Carsten Aa selv har indrømmet, at meget af det byggeri, han har solgt til "bærer præg af, at der skulle tjenes lidt hurtige penge". Og selvom vi ved, at mange ting spiller ind i, hvilken kvalitet der kan bygges i, så vil vi alligevel gerne give nogle eksempler på, hvordan det kunne være, hvis bygherrer, arkitekter og kommunen strammede ballerne.

Vi mener Odenses mulighed er at finde sin egen vej, og undgå at begå de fejl man har lavet i Ørestaden og på Århus Havn. Men hvis vi ikke bygger videre på byens sjæl, så bliver Odense aldrig særlig.

 

Misforstået debat om beton

På det seneste har der kørt en debat i Fyens Stiftstidende, der handler om, hvorvidt "beton" er et flot eller grimt materiale. Men er det det rigtige spørgsmål at stille? Hvorvidt beton er godt afhænger vel af, hvordan det bruges, og hvor det bygges. Lad os sammenligne nogle eksempler. Et fra Odense Havn og et japansk og engelsk eksempel. Det første kedeligt og uambitiøst, de andre med hver deres interessante udtryk og med variation i facaden:

 

Mere variation i materialer

I de 18 eksempler ovenfor råber vi igen og igen på variation. Et byggeri i Odense (Danmark) er i 95 ud af 100 tilfælde efter samme formel: En betonmur, og så evt. beklædning med tegl og uden nogen videre facadebearbejdning. Men sådan behøver det jo ikke at være. Overalt i verden benyttes f.eks. stadigt mere træ, der er mere bæredygtigt, organisk og smukt. Der er en hel verden af materialer at bruge, og variationen skaber liv og kvalitet.

Mieczysław Karłowicz Philharmonic Hall, Szczecin, Polen

 

Brug af træ i byggeriet i Zaragoza, Spanien 

 

Variation i facaden, fremfor ekstra profit i lommen

Hver en krusning der føjes til en firkantet betonboks er på kort sigt en krone mindre i indtjening for en investor, der bygger og sælger hurtigt, og som er ligeglad med den by, han bygger i. Og penge skal der tjenes. Derfor er der ofte så lidt variation i facaderne. Men variation kan skabes på tonsvis af måder - ved brug af de rette materialer, ved at bruge tegl med spil i, ved at skabe spring i facaderne, osv.

Indenfor få år kan robotter måske forarbejde alle bygningsmateriale i de former, der ønskes. Hvad er det nu, Odense er skarp på? Nåh jo. Robotter! Og der er endda lokale robotfirmaer, der laver bygningsmaterialer! Måske vi har en løsning? Her er et eksempel på, hvad robotter allerede nu kan gøre:

Tegl-facade bygget af robotter, Shanghai Arts centre, Kina

 

Inden da kan vi nyde, hvad der i hvert fald kan lade sig gøre, hvis man gør sig umage og varierer facaden på et byggeri:

Bibliotek i Barcelona

 

Lejlighedsbyggeri, Tehran, Iran

 

Kunne vi slippe for døde boligområder og få liv i stuen?

Kan I se en storby for jer, hvor den del af byen, hvor der ligger høje bygninger alene udgøres af boliger? Nej, vel? Når boliger blandes med arbejdspladser, kulturfunktioner, butikker, restauranter og meget andet, så skaber man en spændende by, hvor der er liv på alle tider af døgnet. Særligt i stueetagerne er det vigtigt, at der er noget interessant at kigge på - det skaber liv på gaden, og gør det mere interessant at opholde sig der.

Derfor er det vigtigt, at alt nybyggeri rundt omkring bymidten ikke bare bliver boliger, selvom boliger lige nu er det, man kan tjene flest penge på.

 

Hvor er det grønne?

I dag er der alle muligheder for at anvende naturen i udformningen af nyt byggeri. Grønne facader, grønne tage, grønne tagterrasser og altaner, plantebede, byhaver, træer. Men selvom der ikke er noget mere odenseansk end de grønne træk i byen, så er det desværre meget sjældent, at det grønne anvendes i nybyggeri. Og når det sker, er det som regel et tyndt grønt tag ingen kan se. Det er ikke alt, der kan gro i Danmark, men meget kan lade sig gøre.

Alt grønt kan i den rette udformning gøre et byggeri helt genialt, og så kan det jo rette op på dårlig arkitektur. Der er en grund til, at planten hedder arkitektens trøst. Skal grønt virkelig altid spares væk?

En af verdens mest berømte grønne facader - Le Musée du Quai Branly, Paris, Frankrig

 

Ligeså berømte Bosco Verticale, Milano, Italien

 

Omdan fremfor at rive ned - og skab en by med historie

Odense var i lang tid Danmarks næststørste industriby, og det har efterladt en enorm arv fra den tid rundt omkring bymidten. Efter de traditionelle industriarbejdspladser er forsvundet bliver alle de områder omdannet i rekordfart: Havnen, Østerbro, Vesterbro. Desværre sker det ofte, uden at man genbruger de bygningsværker, der har kvalitet. På den måde kan man udslette et helt områdes historie på ganske kort tid.

På havnen er der allerede forsvundet en del historie. En kran forsvandt over natten, betonsiloerne, som Aalborg Portland fraflytter ser ud til at forsvinde. Og rygterne taler om, at Odense Havn er ivrige for at nedrive det fantastiske bygningsmiljø på Siloøen. Men måske er Siloøen den sidste mulighed for at give plads til et kreativt miljø på havnen, som ellers er i fare for at blive et stort set rent boligområde. Sådan her genbruges industribyggeri andre steder i verden:

Genbrug af silobyggeri, Zetz Museum of Contemporary Art, Cape Town, Sydafrika 

 

Fra sukkermølle til hotel, Guilin, Kina

 

En lokal arkitektuddannelse og dygtige arkitektvirksomheder

En del af forklaringen på udfordringen med manglende kvalitet i byggeriet er nok, at Odense, modsat de tre andre storbyer i Danmark ikke huser nogle uddannelser, der på en eller anden vis beskæftiger sig med arkitektur. Det betyder, at der ikke er noget debatmiljø, og at der stort set ikke er nogle nystartede, innovative arkitektvirksomheder i byen. Det er der al mulig grund til at lave om på.

Deltag i debatten!

Det sidste bud må være en opfordring til alle om at deltage i debatten. Gang på gang får bygherrer lov til at kalde de allermest skrabede byggerier for højkvalitet, uden at nogen modsiger dem. Måske synes de det selv, men så er der al mulig grund til at hjælpe dem på vej.

Hvis byens byggede miljø skal blive bedre, kræver det, at odenseanerne stiller krav!

Sådan gjorde vi:

-Vi har udvalgt 18 byggerier, der repræsenterer både gode og mindre gode byggerier i eller tæt ved bymidten. De er ikke repræsentative for alle nye byggerier i byen, men giver et godt billede. Mangler vi nogle vigtige, så send os et billede eller post det på vores facebookside og kom med din vurdering.
- Vi har vurderet de arealer, der er offentligt tilgængelige eller synlige fra gaden. Karakterskalaen går fra 1 (dårligst muligt) til 6 (bedst muligt)
- Da det kan være svært at sammenligne visualiseringer og ufærdige byggerier med færdige byggerier, er der taget forbehold for ufærdige byggerier. Ofte snyder visualiseringer, fordi de er pyntede, eller fordi der spares undervejs.



Luk

Tømmermændsmadguide - 1. januar-edition

Tømmermændsmadguide - 1. januar-edition
Longread | Skrevet af: Anna Skau Tolstrup | 31. december 2017

Da kommunal-regionsvalget var overstået, tænkte vi nok alle sammen, at det sværeste valg i lange tider var truffet. Men sådan er det ikke. Som altid starter vi et nyt år ud med at skulle træffe den kritiske beslutning om, hvad årets første måltid skal være. Og det måltid skal helst kurere de dårlige minder fra aftenen før, som man som oftest ikke engang kan huske, når man modvilligt slår øjnene op et ukendt sted med dårlig smag i munden og diverse konfetti- og kransekagestykker i parykken.

Vi ved alle sammen, at de fleste leveringssteder først åbner omkring klokken 16, og eftersom mange af os åbner vores livløse øjne et par timer før, så er det væsentligt med en guide. En guide, der kan understøtte de slingrende, stålsatte, blåmærkede undskyldninger af stylter, der skal føre dig mere eller mindre sikkert til et madsted, der er det værd. En guide, der tager højde for, om du har købt en hest i din brandert (true story) og derfor ikke har mere end 20 kroner. En guide, der arbejder i friturens tegn, men også har forståelse for halloumiostens vidunder. Godt nytår, og without further ado:

PS: Jeg holder nytår på Østergade, og skal på en magisk måde bevæge mig hjem til Søndergade dagen efter. Derfor er guiden rettet i mod bymidten. Hvis byens bedste burger og/eller butterchicken no. 1 skulle være i Hjallese, så send skud ud! Det kan også sagtens være på vejen til Hjallese, En Skildring fra Alfarvej, om man vil (som også er to fremragende romaner fra Pontoppidan; Den gamle Adam og Højsang, i. e.). Jeg prøvesmager den nok ikke i morgen, men vi deler det gode med hinanden, ikke?

 

EMILS HOTHOUSE

Vestergade 89, åbner: jeg har aldrig oplevet dem lukket, hjemmeside her

Odense har nogle særlige varemærker, som vi alle sammen kender og desværre til tider underkender. Emils er en af dem. Som Søndergadebeboer i over tre år har ham der Emil med det varme hus været den ven, jeg altid har kunne regne med. Den franske hotdog til 12 kroner er efterhånden (i al fald i mine kredse) en evergreen, men det er deres pommes frites til en tyver, der er den egentlige stjerne. Du får pommes, der smager, som de skal: ingenlunde af kartoffel og usandsynlig meget af fedt og salt. Det er rigeligt fantastisk og skal nok kunne give samtlige af de nye beboere i dit hoved, der mener at de skal bygge en parkeringskælder med letbane ovenpå, et par blodpropper, så du kan få lidt ro.

MOLOTOV

https://www.facebook.com/molotovodense/

Gråbrødre Plads 4, ST, TV, åbent fra 14 - 21, hjemmeside her (facebooken informerer mere)

Molotov smager godt. Molotov er simpelt. Molotov er billigt. Og nu har jeg lavet en triade, så den littære del i en tømmermændsmadguide også er on point. Men altså…. Der er ikke så meget pis med Molotov. Fritterne er gode – tænk Sunset Boulevards, bare bedre med et tydeligt hint af kartoffel og lækre krydderier. Og så er der én mayo. Og den er god. Smager, som mor piskede den. Burgeren er klassisk med gode råvarer, der smager, som de skal. Du kan få en menu med sodavand, burger og pommes til 120 kroner. Som er billigt.  Det er god grease med hint af kartoffel. Og hvis det hele er ægte slemmo, kan man fandmer også få milkshakes. Jeg har ikke selv smagt mælke-underet, men is kan vel kurere det meste??

BURGER ANARCHY

https://www.facebook.com/burgeranarchyodense/

Gravene 2A, åbner fra kl. 14, hjemmeside her

Burger Anarchy er efterhånden en odenseansk burgerbarsbastion. Det er en lidt anderledes burger i forhold til Molotov, der kører den mere good-ol’-amurican. Men anderledes er som altid godt – og når det anderledes serveres med marvmarmelade og ahornglaseret bacon, så er det tømmermændsmadguide anno 2018 værdigt. Det er også her, at halloumiosten gemmer sig i samspil med enten vildsvin eller lam og syltede bøgehatte. De har faktisk også opfundet en hel ny burger til nytårsanledningen kaldet Big Anarchist, som er dobbelt op på ost, bøf og bacon, som nok på dagen efter dagen er det tætteste, der kommer til at simulere en genopstanden Jesus, der opfinder skiveskåret brød.

Pro fif: Genialt sted til dine højskole-veganer-uden-gluten-og-lykke-i-livet-venner - Burger Anarchy har rent faktisk formået at skabe den første veggie-bøf, jeg har brudt mig om!

NB: Der er et begrænset antal Big Anarchist (mirakler fås jo ikke i utal), og de starter deres take away med afhentning fra klokken 14 og levering fra klokken 16-21.30

 

WERNERS GRILL

https://www.facebook.com/wernersgrill/

Nørregade 22, åbner klokken 12-21, hjemmeside her

Som min mor aldrig sagde, men burde have sagt, så kan sovs kurere det meste. Og hos Werners kan du få den pøset over din burger (i. e. bøfsandwich), indeholdende hvad der svarer til Dantes vej gennem purgatoriet. I stedet for frådseri får du løgkompot, gerrighed som en hakkebøf. Hovmodet svarende til de syltede agurker og rødbeder, misundelsen i de ristede løg; dovenskabens ketter og vellystens remo. Og vreden, den boblende brune vrede, der som et vulkanudbrud opløser alt andet og som konklusion på værket præsenterer din sandwich som et naturfænomen. Werners Grill er din vej ud af skærsilden. Og hvis skærsilden virker som en lettere overdreven etiket, så har de også flæskesværdssandwich, og en sprød sværd, det er altså det meste værd.  

EYDES GASTRO PUB

https://www.facebook.com/eydesgastropub/

Kongensgade 31A, åbner klokken 12-23 (brunchbuffet til klokken 16), hjemmeside her

Skal der brunches, så lad det blive her. Eydes byder på brunch fra klokken 12, så dit bacon-begær kan blive stillet. For let’s face it, selvom sovsen har (burde have) en fast plads i tømmermændsmadspyramiden, så er bacon bare stjernen, der stråler øverst på træet. Men der er også et andet B, som Eydes formår at gøre bemærkelsesværdig: brånsvir. Jeg havde aldrig selv troet, at jeg skulle brunche med bacon og brunsviger, men det kilder alle steder, det gør ondt dagen derpå. På den anden side, så har foreningen af brun farin og smør aldrig gjort nogen noget. Det har min mor faktisk sagt.  

Det er ikke fordi, der er en synderlig morale og/eller pointe med dette frisk-fra-frituren-skribleri. Andet end, måske, at vi selvfølgelig alle sammen skal have det godt - også i selvforskyldte og (især i) lidet flatterende situationer. Vi skal hjælpe hinanden til at have det godt også dagen derpå - og selvom det nødvendigvis ikke virker sådan, så kan et par gyldne koordinater til nærmeste oliekasse også være en kærkommen håndsrækning. Jeg mener ingenlunde, at vi sikrer verdensfreden med diverse gode-ting-at-dyppe-i-henvisninger, men måske vi kan sikre freden i det lille, trætte hoved ved lækkert indtag længe nok, til at vi kan tage endnu en lur.

Godt nytår! 

Pro kebab fif: efter sigende skulle byens bedste kebab befinde sig på Nansensgade 2 hos Østens Grill. Om de har åbent, ved jeg ikke, men hvis de har, så er der kø!



Luk

Universitetet ved verdens ende

Universitetet ved verdens ende
Essay | Skrevet af: Jens Krog | 13. december 2017

Vi skal ud på en rejse. Ikke en spirituel rejse ind i os selv og heller ikke en rejse til et fjernt eksotisk land. Vi skal rejse til enden af byen og ud til Syddansk Universitets betoncampus på Campusvej 55, hvor over 20.000 studerende har deres daglige gang.

Ruten fra bymidte til fredagsbar danner et nærmest perfekt tværsnit af Odense. På godt og ondt. Turen, vi skal på, er ikke udvalgt til fortællingen. Det er bare den, jeg cykler hver dag.

Professor Labri

Vores rejse starter i Albanikvarteret lige syd for åen, hvor jeg har boet på forskellige adresser siden 2009. Lange nydelige grusanlagte gader med gamle arbejderhuse, som er piftet op i pastelfarver, leder op til Professor Labri, eller som det hed før i tiden: Bunkeren. Her er virkeligt hyggeligt. Manden, som stikker sit hoved med den høje hat samt stok- og cigarførende hænder op af betonbunkeren, er blevet beklædt med en sort, børnesikret, blød habit og tilhørende butterfly.

Gøglerens egne citater pryder den gule børnebarriere, som omkranser legepladsen, som kvarterets unge forældre om sommeren valfarter til i weekenderne, eller når der er mødreklub. Vi forlader Skt. Knuds Gade-kvarterets åndehul og sætter kursen op ad Fredensgade.

bautaport

Bautaport

Hjallelsevej er hårdt trafikeret, men når man slipper over, kan man nyde det store kunstværk på Odense Friskoles sydmur, som jeg altid troede var en sædcelle, men som viser sig at bære navnet “Bautaport”. Det virker passende, for vi skal nemlig forlade byens trafik og begive os ud i ligusterjunglen. Skjold Burnes vinhandel og blomsterhandleren ved siden af er sidste mulighed for forkælende detailhandel på vej fra at have hentet ungerne på friskolen, da hovedparten af butikslokalerne ud mod ringvejen kun sælger takeaway. Vi stryger imellem friskolen og vinhandleren og kører om kap med de børn, som har idræt på de beskyttede villaveje.

Udover en kolonihave og en enkelt boligblok er der ikke synligt opbrud i parcelhusplanen langs vores lidt alternative rute imod universitetet. Husene ser lidt billigere ud, men de er store og solide, og her bor vist mest kernefamilier. Første nævneværdige undtagelse er samtidig noget, som minder os om, hvor vi er på vej hen; 4. Maj Kollegiet på Østerbæksvej.

4. maj

4.maj Kollegiet

Det røde murstenkompleks minder mig om mine bedsteforældres blok i Bolbro, men bag murene finder man hverken børneværelser eller dagligstuer. Derimod en bastion af ungdom midt i den indre forstadsidyl. Jeg kan huske, at jeg fantaserede om at flytte herind, da jeg startede på studiet, fordi det var et af de kollegier, som lå tættest på byen. Desværre var der ingen af mine forfædre, der havde forsøgt at ofre livet i kampen mod tyskerne, sådan at jeg kunne have ansøgt. Da jeg spillede i det legendariske festorkester Rubber Boat Party, brugte vi kollegiets bar som øvelokale. Vild ungdom.

havebæk

 Havebæk Plejecenter

Muligheden er dog endnu åben for, at jeg bliver indlogeret hos naboen. Kollegiet ligger nemlig dør om dør med Havebæk Plejecenter, hvor kommunens hvide elbiler holder parkeret på linje. Når vejret er til det, sidder der ofte et par beboere på deres rollator eller i kørestol foran centeret og kigger på de forbipasserende eller ned ad parkstien på den anden side af vejen. Hvis jeg har lidt ondt af mig selv om morgenen, når jeg cykler afsted med min absolut velfungerende førlighed, får jeg altid ret dårlig samvittighed, når jeg kører forbi og ser en, som ville have byttet med mig på et splitsekund. Så tager jeg mig sammen og svinger til venstre ad Hjortebjergvej, sætter cyklen et gear op og giver pedalerne et ekstra tryk.

fahrradbahn

Fahrradbahn

Forstadfornemmelsen kommer på sit højeste på Hjortebjergvej, hvor hver eneste grund er kronet af en rektangulær villa. Alligevel kan jeg virkelig godt lide at cykle på den. Det føles som en autobahn for cykler, fordi vejen er bred og jævn, selvom den ikke er plaget af bilister på samme måde som alternativerne Rødegårdsvej og Munkebjergvej. Jeg tager altid mig selv i at cykle helt enormt hurtigt  her - både ud og hjem. Det er nok hovedårsagen til, at vi ikke følger den gængse vej ud af centrum.

I hvert fald ikke før vi rammer den enorme rundkørsel ved Ejerslykkeskolen, hvorfra vi pukler os op ad bakken mod rutens først lyskryds sammen med resten af rytterfeltet. I gamle dage var det enormt vigtigt at holde øje med lyskrydset fra man kunne se det. Det grønne “vindue” var nemlig ret kort, og man nemt kunne spilde mange kræfter, hvis man lige troede, at man kunne nå det. Det kunne man ikke.

red on ring

Rødt ved ringvejen

Mens vi står og får pusten for rødt, opdager vi, at landskabet med ét er ændret totalt. På den anden side af ringvejens fire vejbaner venter Odenses helt eget strip mall. Jeg har ikke nogen tal på det, men jeg forestiller mig at 90% af Odenses detailhandel foregår i komplekset til venstre for os, hvor rækker af forskellige forretningskæder danner en beton- og neonallé op til Rosengårdscentret.

Hvis det ikke var for de mange studerende på cykelstien, var der ikke meget, der tydede på, at vi var på vej til byens intellektuelle centrum. Det skulle måske lige være det tårn, der kan synes bag træerne for enden af vejen, og som en eller anden årsag får mig til at tænke på Ringenes Herre, men det kommer vi tilbage til.

twist

Oliver Twist

Mens vi ræser igennem industrien på den brede cykelsti i den friske morgenluft, rammes vi pludselig af en spøjs duft af lakrids. Da vi ser os omkring efter kilden, får vi øje på, hvad der ligner et glimt ind i fortiden. Til venstre for os ligger en lille fabrik, som fremstiller Oliver Twist Tobakpastiller. Måske er det den søde lugt af lakrids. Måske er det det uskyldigt udseende lyseblå retrografikskilt, der hænger over fabrikken. Eller måske er det den lille lystavle, som servicerer med information om klokkeslet og temperatur. I hvert fald vækker denne lille gren af tobaksindustrien monstrøse slyngplante væsentligt større sympati end BabySam- betonkolossen bag os. Produktet er helt vidunderligt specifikt.

nær butikken

Nær Butikken

Idet vi krydser den næste vej og forlader industribæltet, opstår der momentant anarki. De næste par hundrede meter er det eneste sted imellem universitetet og banegårdscenteret, hvor der ikke er anlagt cykelsti, og det jagende cykelfelt spreder sig ud til vejens fulde bredde, indtil de nye førerpositioner er fastlagt.

Det går så stærkt her, at man næsten ikke opdager, at tilværelsen på højre side af vejen er paradoksalt fastfrosset. Området med de gule boligblokke ser ikke ud til at have ændret sig nævneværdigt de sidste 20-30 år, og det lokale butikcenter er grundet konkurrencen fra det førnævnte strip mall reduceret til “Nær Butikken” med spillehal og cash point og frisør “Salon M&M” med prismærkningen “Dame: 0,- Herre: 100,- Børn: 0,-”.

Vi ræser hurtigt ned ad bakken for enden af vejen, igennem træerne og ind på cykelstien, inden vi svinger til venstre op til lyskrydset ved Niels Bohrs Allé. Selve universitetet er stadig ude af syne, men herfra kan vi skue udover markerne foran skoven foran campus, hvor det ene fyrtårnsprojekt efter det andet tager form. Til trods for at Vidensbybygningen er imponerende stor, overskygges den bogstaveligt talt af det mytiske tårn som knejser ved siden af.

isengard

Isengard

Campuskollegiet er 14 etager højt, og hvis lysreklamen på tårnet i centrum er Saurons øje, så er det her Isengard: Det vidner om en enorm kapacitet og vilje til at satse, men jeg ved ikke helt, hvad det er, det vil. Det er under alle omstændigheder imponerende, selvom det replikerer den betonstil, som præger resten af campus.

For mange menneskers vedkommende kan man næsten trille på frihjul herfra indtil hovedindgangen, inden man lader rustmonsteret sluge én. Vi cykler dog ned i den allerbagerste ende af universitetet. Ikke i trods, men fordi det er her, jeg arbejder, og når cyklen står under halvtaget, kan vi snige os forbi jernskulpturerne og ind af den lidt mere mondæne indgang D.

Indgang D

 



Luk

Kunst er ikke blot underholdning

Kunst er ikke blot underholdning
Gæster | Skrevet af: Mikkel Larris | 17. november 2017

Er der rent faktisk kunst i Odense? Hvor kan man se kunst?

Hvis man står i en anden by end Odense og kigger mod Fyn, ser man med billedkunstnerøjne, at der engang var en kunsthal med internationalt format, og at der er et kunstakademi. At der indimellem sker en smule. Men der er ikke noget, man generelt vil holde øje med, fordi der altid sker noget spændende, for sådan et sted er Odense ikke.

BRANDTS, hvad nu?

For nogle år siden, da det hed Kunsthallen Brandts Klædefabrik, havde vi i Odense en rigtigt fin kunstinstitution, som kunstinteresserede rejste til Odense for at besøge. Vi havde kunstudstillinger med store internationale navne, som udviklede udstillinger særligt til kunsthallen i Odense.

Nu er institutionen vokset og viser næsten ikke længere kunstudstillinger, men mest udstillinger med alt muligt, - der er ikke den store grund til at gå på Brandts, hvis man vil se kunst. Brandts 13 har godt nok vist nogle udmærkede udstillinger i et par år, men lukker så vidt vides snart. Hvor skal der så vises god kunst af høj kvalitet i Odense?

tag kunsten alvorligt i odense!

Vi har da også Filosoffen, siger du måske, - men det er en snart gammel historie, som aldrig bliver rigtig god, at stedet er et kommunalt sted, hvor kunstnere skal betale for at udstille. Det kan måske være fint nok, men man får sjældent gode udstillinger at se et sted, hvor kunstnerne skal have penge med hjemmefra for at vise deres kunst. Særligt ikke, hvis der er så forholdsvis lidt prestige eller penge i det.

Hvis man synes, at niveauet på kunsten er fin på Filosoffen, og at alle dem, der kan li' at male skal have lov at udstille, er det da OK, men hvis man nu overførte det niveau til musik, så kunne vi sagtens spare de mange penge, der går til Tinderbox og hvad, der ellers støttes af festivaler og koncerter. For så var de lokale musikere, der spiller på de mindre scener i byen rigeligt fint.

Hvis vi derimod tog kunsten alvorligt i Odense og sagde, at vi ville have verdensnavne til at udstille her, ligesom vi siger, vi vil have verdensnavne til at spille musik her, så ville kunstscenen jo se noget anderledes ud. Det kunne godt være mit ønske.

Kunstnere er rigtigt gode til at arbejde gratis, men det er problematisk i sig selv, at kunstinstitutioner ofte ikke betaler et ordentligt honorar til dem, der leverer indholdet til udstillingerne.

1% til kunstnerisk udsmykning

Odense Kommune har tilsluttet sig den ordning, hvor man forpligter sig til at bruge 1% af byggesummen i offentligt byggeri og anlæg til kunstnerisk udsmykning. Det er en rigtig fin ordning, hvor man sikrer, at der bliver tænkt i kunstnerisk udsmykning til glæde for alle borgere, og samtidig skaber jobs for billedkunstnere.

Jeg har som formand i kommunens billedkunstråd de sidste 4 år været med til at sikre den kunstneriske kvalitet af udsmykningerne i kommunale byggerier. Det har betydet, at vi i Odense har flere nye udsmykninger af gode danske kunstnere, og det er en ordning, som man i mange andre kommuner i landet ser på med beundring. Andre steder har der ikke været politisk vilje til at tilslutte sig ordningen i samme grad som her.

Jeg vil gerne opfordre til, at vi i Odense opgraderer vores kunstmiljø, bl.a. ved at bevare 1%-ordningen og kunstakademiet og støtte andre institutioner som Hollufgård og Det Grafiske Værksted, som sikrer, at der er værkstedsfaciliteter og et miljø for kunstnere i området.

Kunstakademiet

Jeg vil også opfordre til, at vi finder en varig løsning for kunstakademiet. For det er vigtigt, vi har et kunstakademi. Fordi vi gerne vil have et kunstmiljø i byen. Det kan godt være, man ikke lige kan se, hvad godt kunstakademiet gør for Odense, men så skal man kigge bedre efter.

Kig på de sidste mange års kunstaktiviteter i Odense, - udover kommercielle gallerier og Brandts er rigtig meget af det, der er foregået, båret af kunstnere uddannet på Det Fynske Kunstakademi.

Mange kunstnere, der er aktive i Odense og på Fyn i det hele taget, ville ikke være her, og ikke bidrage til det kunstmiljø, der er her, hvis det ikke var for kunstakademiet. Og hvis du igen ser på, hvordan Fyn ser ud med billedkunstnerøjne set fra en anden del af landet, så vil du se, at kunstnere uddannet på Det Fynske Kunstakademi har en særlig plads og identitet.

Læs også kunstakademiets rektor Lars Bent Petersens artikel i Altinget forleden: https://www.altinget.dk/kultur/artikel/rektor-stadig-brug-for-at-nytaenke-de-kunstneriske-uddannelser

 

Sort fugl over Odense

Mikkel Larris er uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1991 - 1997 og bosiddende i Odense. Formand for Odense Kommunes Billedkunstråd. Har arbejdet med kunstformidling og kurartering i bl.a. DCK - den censurerede kunstudstilling, Days of Art and Love og Art&Science udstillinger på SDU. Udstiller for tiden mest med kunstnergruppen QWERTY.
www.mikkellarris.dk



Luk

This Is Odense anmelder kulturpolitik

This Is Odense anmelder kulturpolitik
Meninger | Skrevet af: This Is Odense | 15. november 2017

Det er ikke nemt at finde kulturpolitikken i den kommunale valgkamp. Derfor har vi på This Is Odense sat os for at grave det frem til jer fra dybderne af partiernes valgprogrammer, budgettaler og hjemmesiders undersiders fodnoter.

Som optakt til Kulturklyngens paneldebat lørdag den 18. november i Storms Pakhus præsenterer vi her 38 udvalgte guldkorn, højdepunkter og WTF-momenter. This Is Odense anmelder partiernes politik for kultur og byliv i Odense:

 

1. HUSMORHYGGE I FRAUGDE ER OGSÅ KUNST!

Kultur udfoldes i hele kommunen – i de mange foreninger, bands, på spillesteder og i haller og lokaler rundt om i kommunen. Kultur skabes i samspil – for os er det afgørende, at de frivillige kræfter har mulighed for at skabe og selv arrangere, at der ikke er nogen "rigtig og forkert" måde at udfolde kulturens mange facetter på, men at kultur på mange måder er, hvad ildsjæle skaber sammen. - Venstres valgprogram KV2017

Ingen smagsdommeri her. Folkeligheds-dyrkelsen når nye højder: ”I vores verden er alle kunstdommere!”. Vi fornemmer en slet skjult snobbe-nedad-denalmindeligemandsstregpåetstykkepapir-erogsåkunst-politik. Frivillige og ildsjæle har altid haft muligheden for at gøre hvad de vil - de gør det jo selvsagt ikke for penge. På den måde er de politik uvedkommende - for politikere fordeler penge.

Kulturpolitik er netop at foretage prioriteringen af, hvad der er "rigtigt og forkert" for det politiske fællesskab.

 

2. DEJLIGT, MEN SYGT UKONKRET

Vi skal understøtte hele det såkaldte vækstlag, vi har en masse talenter – for eksempel indenfor det musiske – som vi skal give gode forhold, så de kan udleve deres drømme og håb for fremtiden. - SF-Odenses valgprogram til byrådsvalget 2017

Hvad er 'gode forhold'? Hvordan vil de understøtte - penge, lokaler eller bare et klap på ryggen og en fesen takketale? Hvorfor er vækstlaget “såkaldt”? Nævn bare et talent ud af de mange, de mener, der er! Vi vil vædde på, at de ikke kan, da de sikkert ikke ville kunne definere et “såkaldt” vækstlag til at starte med.

 

3. HVAD HAR ”NY ODENSE” VIRKELIG GJORT FOR AT HÆVE NIVEAUET?

Mens byfornyelsen er igangsat af bystyret, kan erhvervsfolk og græsrødder tage æren for festivaler og initiativer som ”Ny Odense”, der hæver niveauet og viser, at den gamle eventyrby er klar til nye tider. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

Hvad har initiativet ”Ny Odense” virkelig gjort for at hæve niveauet på noget som helst? Findes det overhovedet længere - udover som hashtag i Anker Boyes facebookkommentarer? Ny Odense startede som en bevægelse, der drømte om en bedre by. Det minder nu mere om et slogan for en virksomhed, der skal sælge en by, i stedet for at skabe den.

Det virker, som om at alle de erhvervsfolk, der laver HCA Festivals, tror, at de laver en international festival med kant. Det kunne være fedt med et par lokale mæcener med kærlighed til kultur og andet end fadøl i lillehjernen.

 

4. ODENSE!

Odense skal være en sjov, spændende og interessant by at bo i og besøge. Du skal kunne glæde dig til stor underholdning, overraskelser og nye impulser. - odense.konservative.dk/politik

Ingen vil vel sige det modsatte: "Odense skal være en usjov, uspændende og uinteressant by at bo i" ..? Man kan reducere sætningen til “Odense!” uden der vil gå ret meget mening tabt.

 

 

5. DET KUNNE ELLERS VÆRE FEDT, HVIS BRANDTS VAR VERDENSKENDT

Vi er så privilegeret at have et kreativt og mangfoldigt kulturliv i Odense. Vi har hele fødekæden lige fra amatører til professionelle og alt der imellem. Og vi har nogle helt fantastiske kulturinstitutioner, lige fra verdenskendte Brandts og H.C. Andersen til Tidens Samling og andre mindre, men utroligt spændende tilbud. Vi har noget for enhver smag, fra det finkulturelle til det eksperimenterende og undergrundsagtige. Det skal vi alt sammen værne om og give mulighed for at udfolde sig – for det er en gave til Odense. - SF-Odenses valgprogram til byrådsvalget 2017

Så det betyder, at partiet vil arbejde for at beholde kunstakademiet og musikkonservatoriet i byen, i fald staten skulle ønske sig at effektivisere og sammenlægge? Det er så mærkeligt, når det politiske niveau forholder sig til ”undergrunden”, og italesætter det som en del af et politisk program. Det får det på en eller anden måde til at holde op med at være undergrund. ”Undergrunden” nævnes, som om det er noget, og det anerkendes, men det er lidt med handsker og ildtang…agtigt.

 

6. DEN KLICHÉ-BOG VAR VIST PÅ UDSALG I 2013

Vi er begyndt at tale Odense op. Gør vi det selv, går andre med. De får lyst til at gæste byen. Og at flytte hertil. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

Uha den kliché-bog kender vi også. Nu mangler vi bare at finde ud af, hvad “op” er?

 

 

7. STOLT MED STOLT PÅ. MEN AF HVAD?

Vi har en fantastisk by med en stolt historie. Stoltheden blev en kort periode gemt væk i en parentes, men [vi] mærker, at den er der igen. Det er faktisk dejligt, at sige man kommer fra Odense. Der er kultur, kunst og smukke gamle bygninger. Der er nyt og uprøvet. Og vi har tegnet stregerne for byens udseende. Nu skal rammerne fyldes ud. - Radikales budgettale 2018

Yes. Der skal fyldes ud? Med hvad og af hvem?

 

 

8. FORTÆTTES!! JAAA!!

Vi ønsker, at Odense centrum skal være et fyrtårn for Fyn – et centrum, der forskønnes og fortættes, og som skaber gode oplevelser for hele Fyn. - Venstres valgprogram KV2017

Check! 👍

 

 

9. KULTUR laver JOBS

Lige nu ser vi en stor opblomstring af restauranter, vinbarer og cafeer i Odense. Der bliver bygget et nyt hotel. Og vi har med ODEON fået et stort kultur- og konferencehus, der skal tiltrække tusindvis af gæster. […] Det giver en gylden mulighed for, at vi kan hjælpe nogle af vores større grupper af ledige i arbejde. Den udvikling skal vi række ud efter. - Socialdemokratiets og Borgmesterens budgettaler, 2018

Kunsten som løftestang. Måske kan den også feje gade, passe børn og løse bandekonflikter, når den nu alligevel bare et redskab for arbejdsmarkedet?

Ej, tanken er ikke dårlig - der er jobs i servicebranchen. Men kan vi i processen spørge, hvad vi har brug for? Hvad bymidten mangler? Det er stærkt med de mange nye restauranter! Men er det gjort nemt og mindre risikofyldt at starte op som selvstændig? Vi mangler iværksætteri og specialbutikker big time. Et nyt hotel (som ligner de andre?) og et konferencehus - det er de kedelige arbejdspladser.

Og ja, ODEON som kulturhus er en spændende tanke. Bare en skam, at de fleste aftener er booket med Linie 3, Chippendales og andet gejl.

 

 

10. IKKE BARE BOLIGER PÅ HAVNEN

Odense Havn skal præges af liv og aktiviteter og ikke blot fungere som et boligområde iblandet enkelte kontormiljøer. Havnekulturfestivalen, loppemarkeder og sportspladserne er gode elementer, der er med til at skabe et havnemiljø, der er interessant at være i. Flere aktiviteter kan med fordel lægges ved havneområdet, så endnu flere får øjnene op for de muligheder, der er i området, og så private handlende får lyst til at investere i området. - Byudvikling i Odense Radikale visioner for fremtidens Odense, august 2016

Hvad er årsagen til, at der ikke opstår et egentlig butiks- og caféliv på havnen? Hvis vi ønsker et havneområde, der ikke alene er pæne boliger med grimme facader, så kræver det politisk handling. Det kræver krav. Det kræver, at man tør bevare de eksisterende kvaliteter, og det kræver, at man aktivt vælger at have andet end boliger – også på længere sigt.

Gør som Svendborg har gjort med Frederiksøen, Værftsøen, det er klogt og nemt og billigt og fremmer formålet.

 

 

11. HVAD SÅ MED BROKVARTERERNE?

At det er ”rundt omkring i kommunen”, og ikke kun i en radius på nogle få hundrede meter omkring Rådhuset på den nedlagte Thomas B. Thriges Gade eller i Vollsmose, kommunen bakker op om lokalsamfundene og borgernes egne initiativer, er vigtigt for os. Derfor er det også vores ønske, at forstadspuljen ikke bliver brugt i centrum – men igen bliver til en egentlig forstadspulje. - Venstres budgettale 2018

Er kvartererne i bymidten og på havnen ikke lokalsamfund? Bor der ikke mennesker, som vil skabe sig et liv og går op i deres lokalområde?

 

12. UDKANTENS KVALITETER

Odense er langt mere end centrum. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at afsætte midler til en lang række projekter i Odenses forstæder. Vi ønsker udvikling i hele byen, og vil ikke være med til at skabe et udkantsodense. - Det Konservative Folkepartis budgettale 2018

Man bor vel i udkanten, fordi man foretrækker netop udkantens kvaliteter. Så kan man tage ind til det stærke centrum og få hele baduljen, når man ønsker det. Vi mener bestemt, at et stærkt centrum er til gavn for hele Odense.

 

 

13. HØRT! ❤

Vi kæmper for, at Odense skal være en kulturby med tilbud og muligheder til alle – uanset alder eller pengepung. Et kreativt, mangfoldigt og skævt kulturliv er noget af det, der kendetegner en dansk storby. Det kræver, at Odense investerer i de kreative miljøer. - odense.enhedslisten.dk/maerkesager/

Fedt! Men hvordan kæmpe? Sådan ”det kunne være fedt, hvis vi lige kigger på det her-agtigt” eller sådan rigtig kæmpe? Det virker lidt som målrettet kommunikation til en allerede overbevist målgruppe a la amen i kirken eller ”har I det godt, Odense!? Kan ikke høre jer! HAR I DET GODT, ODENSE?!”.

Men hey, det er en god start, at de vil noget andet end blot at tale Odense op eller være stolte af H. C. Andersen.

 

14. SEMESTERSTARTSDISKO MED HEINEKEN OG SHOTSRØR

Der bliver taget godt imod de nye i Odense med koncerter og studiefester. Det er ikke kommunen, der betaler gildet, men bakker op sammen med hele byen. Det er det, der skal til, når vi skal have noget til at ske. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

Studiefester? Er det semesterstartsdisko med Heineken og shotsrør? Det virker ikke som noget at bryste sig af.
Skal det forstås, som at det faktisk ikke er kommunen, der betaler gildet, eller at det ikke BØR være kommunen, der betaler? Vi forstår det ikke helt, uanset hvilken af mulighederne det er.

Men klart kan vi bakke op om fest og en velkommen-indstilling. Det føles sørgeligt at skulle erklære sig enig i noget, som man ønsker er selvfølgeligt.

 

15. CAMPUSVEJ: ET DILEMMA

Omkring det nye OUH, SDU og det nye Cortex Park skal der laves et miljø, som er interessant og udviklende for de studerende, medarbejderne og besøgende. Der er rig mulighed for at lave et egentligt campus-område med caféer, studiemiljøer og kulturliv. Det skal være et inspirerende miljø i sig selv, der ikke er afhængig af IKEAs kantine. - Byudvikling i Odense Radikale visioner for fremtidens Odense, august 2016

På den ene side kunne det fandme være lækkert, hvis der ikke var så mega dødt på Campusvej. De studerende gemmer sig rundt omkring på kollegierne og på uni og er hverken en del af bylivet i Odense C eller M. De studerende skal losses i gang, men det kan tage årtier – og rigtig mange penge – at skabe et rigtigt bymiljø ud af en bar mark med håndboldboliger, parkeringspladser og en videnby (hvad fuck er det?).

På en anden side, så er det lidt absurd, at man bare ikke sætter alle kræfter ind på at få alle de mennesker til at myldre rundt inde i centrum i stedet for, hvor de så også ville bruge deres penge og engagere sig alle mulige mærkelige steder i byen. I København kan man studere i den indre by og være en del af storbylivet hver dag. At cykle ud på marken ved SDU føles mere som bare en skolegang.

Lad os få omsat alle de (for tiden passive) kræfter, der er på uni, til noget sejt. Tænk, hvis vi byggede satelitter af uni inde i byen. Kreative uddannelser på havnen? Yes! Tænk, hvis det ikke bare var Suspekt og Emil Stabil, som spillede koncerter på uni, men der var et slags spillested eller noget andet, man kunne tage til, andet end i fredagsbaren!

 

 

16. DET ER VIST RET INDLYSENDE

Mennesker med handicap skal i videst muligt omfang have mulighed for at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter. Det betyder at kulturinstitutioner og kultur- og fritidsaktiviteter skal være tilgængelige for mennesker med handicap. Endvidere skal kommunen tage ansvar for, at der laves tilbud til børn, unge og voksne med handicap. - Handicappolitisk udspil Odense Radikale Venstre, oktober 2017

Klart. Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Men hvem er egentlig uenig i det? Er der dårlig handicapadgang til kulturlivet?

 

17. IT TAKES A VILLAGE TO RAISE A CHILD

Flertallet af nutidens og fremtidens seniorer lever længere og bedre med flere ønsker og muligheder end tidligere. De er aktive i såvel det frivillige som kulturelle Odense og er fortsat aktive medskabere af vores by. Vi skal skabe muligheder for og fremme deltagelse både ved at tænke andre muligheder og oplevelser ind i såvel det frivillige som i byens kulturliv. De ligger inde med livslang viden, som skal sættes positivt i spil – både i forhold til at give viden videre til vores børn og i forhold til at udvikle vores by. - Venstres valgprogram KV2017

Virkelig dejligt udsagn og tanke, og vi får lyst til at vide mere om den verden, hvor de forestiller sig dette i. Tænk, hvis flere arkitekter tegnede flergenerations-boliger, så familier kunne flytte sammen og have glæde af og være til glæde for sine gamle. Lad os få flere ældre (og al deres erfaring og viden) i spil! ❤

 

 

18. DE GRATIS GLÆDER I ODENSE

Natur og kultur på recept til dem, der befinder sig i en særlig sårbar livssituation. - Alternativet Odenses hjertesager, KV17

Gerne! To bøgekrammere og en klaverkoncert på kons, tak. Nå ja, de er der jo i forvejen, de gratis glæder i Odense.

Ok, vi forstår budskabet og kan lide det. Det er lidt ligesom “træk vejret”, “se op” eller “slå koldt vand i blodet” - det gør man ofte helt af sig selv, men nogle gange er det vigtigt at få sagt. Natur og kultur er godt for dig som menneske!

Men hvordan skal det ske? Kan det ikke klares i en samtale og med et godt råd? Kommer folk ikke frem til at gå en tur i skoven selv?

 

 

19. MERE MUSIKSKOLE

Ikke alle børn er orienteret mod teknik og naturvidenskab. For en del børn er det musikken, der trækker. Vi foreslår, at Musikskolen styrkes rent økonomisk med en million ekstra om året. - Venstres budgettale 2018

For at sætte egenbetalingen ned? Hvad med at gøre det gratis? Eller bedre, obligatorisk! 👍

 

20. MEN SKAL DE IKKE OGSÅ BARE VÆRE BØRN LIDT?

Alle børns potentiale [skal] udvikles maksimalt – ikke KUN det boglige. men f.eks. også det praktiske, det kreative og det musiske. – Liberal Aliance, la-odense.dk/politik/

Uha, det gør ondt i øjnene at læse “udvikles maksimalt” i samme sætning som “børn”. Man skal ikke længere leve, men udleve sig selv. Være velsmurt, godt kørende, oppe i gear eller som fitnessreklamerne postulerer: “Din krop, din maskine!”. Det mekaniske og funktionelle sprog har indtaget vores pædagogik, og vi bliver opdraget og ser os selv som objekter, der kan og skal optimeres for at være tilstrækkelige. Ikke bare vores krop, men også vores psyke.

Børn skal ikke “udvikles maksimalt”, uanset hvor kreativt det stimuleres eller formuleres. Barnet skal lære og lege, gerne samtidigt.

 

 

21. MERE KUNST UD I HVERDAGEN

Kunst ind i borgernes og byens liv – i vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem, dagcentre og alle de steder, hvor borgerne mødes. - Alternativet Odenses hjertesager, KV17

Endnu bedre: På de udendørs facader og husmure!
Men det er en dyr sag – kunst i hverdagen – med mindre man skærer i kvaliteten og får frivillige til at lege bamse og kylling i frokostpausen.

 

 

22. BYEN SOM ÉN STOR KOLOHAVE

Lad os få frugttræer plantet i hele byen, så vores børn og børnebørn vil kunne spise æbler, pærer og blommer, når de vandrer gennem byen. Lad os skabe rum til at man kan dyrke egne grønsager, selvom man bor på tredje sal. - Radikales budgettale 2018

Grønt på alle gader i Odense og mad til hver en sensommeraftentur! Ytringsfrihed, stemmeret og plantepligt. Ind i grundloven med det!

Men, var det her ikke kolonihavernes formål? Fælles kolohaver lyder ret fedt, men svært at forestille sig i praksis. Det er noget rod med nedfaldsfrugt, og folk vil blive sure på kommunen, hvis de så bliver stukket af hvepse, og kommunen vil føle sig ansvarlige... Men vi elsker tanken! 👍

 

23. TILLADELSER I STEDET FOR TILSKUD?

Initiativer til nye kulturprojekter vokser ud af ildsjæles idéer. Noget er offentligt finansieret, og meget er der i dag også fundet penge til hos fonde og virksomheder, for at det kan ske. Her er kommunens opgave mere at bakke op i form af rammer og tilladelser. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

“Her er kommunens opgave mere at bakke op i form af rammer og tilladelser”... end at bidrage økonomisk, eller hvad menes der? Er det bare ny måde at formulere kulturbesparelser på? Ellers er det jo ret selvindlysende sagt: Tilladelser, JA! Give ting fri. One-stop-løsninger. Dygtig rådgivning. Og tilladelser tilladelser tilladelser. 👍

 

 

24. LOKALE TALENTER OG ILDSJÆLE

De andre partier er mest interesserede i at bruge mange penge på store prestigeprojekter og festivaler for etablerede stjerner. Vi vil i højere grad støtte op om de lokale iværksættere, der skaber Odenses egne unikke festivaler og kulturelle begivenheder. Vi kæmper for, at Odense tør satse på de lokale talenter og ildsjæle, så deres ideer også kan få luft under vingerne. - odense.enhedslisten.dk/maerkesager/

Det lyder stærkt! Lokale talenter og ildsjæle er jo også meget billigere end professionelle kompetencer... Men hvordan sikrer vi, at kvaliteten også er med? Det er vigtigst. Vi er nysgerrige efter at høre, hvad det er for nogle projekter, talenter og ildsjæle, der skal støttes? Og hvordan sikrer vi den høje kvalitet og frisk luft udefra? Fint ellers.

 

 

25. ENIG!

Vi har en masse fysiske faciliteter til kulturlivet, og derfor skal det de næste mange år i langt højre grad handle om at skabe gode rammer for indhold frem for mursten. Med andre ord: vi skal prioritere midlerne til kulturoplevelser frem for at bygge nyt. - SF-Odenses valgprogram til byrådsvalget 2017

❤👍

 

26. VALGFLÆSK?

SIKO, de odenseanske idrætsforeningers paraplyorganisation, bruger ubeskrivelig mange timer på deres uvurderlige arbejde for idrætslivet i Odense. De får tildelt 65.000 kr. årligt, et meget beskedent beløb for deres indsats. Deres indsatsområde bliver stadig større, det burde deres tilskud også være. Hvor meget mere de bør modtage, er som næsten alt til forhandling. Vi er åbne for forslag. - Dansk Folkepartis budgettale 2018

Der er vel mange mennesker i Odense, der “bruger ubeskriveligt mange timer på deres uvurderlige arbejde” på frivillige tiltag, så hvorfor lige dem så direkte? Men jo, fint med flere penge til kultur og foreninger.

 

27. BYENS RUM

Odense skal være en by, der er indrettet smart og smukt. Byen skal være et sted man har lyst til at bo. Byen skal også være samlingssted for de, der ikke lige bor i byen. For at styrke dette er det vigtigt, at Odense har plads til at der bliver afholdt gadefester og at teatre og spillesteder får mulighed for at udfolde sig. Byens rum skal indrettes så det både er muligt at lave events og at dyrke det daglige fritidsliv. Gader og rum til fysisk udfoldelse skal skabes og vedligeholdes. Det gælder f.eks. legepladser for børn og voksne, skaterparker og boldbaner. - Byudvikling i Odense Radikale visioner for fremtidens Odense, august 2016

Alt godt fra havet på byens gader! 👍👍 Men hvordan skal vi sikre det?

 

28. odense å er fuld af øl

Odense er blevet mere festlig. Store begivenheder som Tinderbox, H.C. Andersen Festivals og Karrusel er blevet en del af Odenses kulturliv på blot få år og har styrket en tro på, at det vi ikke har, det skaber vi. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

(... eller "køber") 😉

Argh, kunne de ikke have fundet klogere eksempler der? Festlighed er vel næppe en særlig god indikator for ret meget. Hvad med et nyt byslogan: "Odense - det skal drikkes væk!" Eller noget med, at Odense Å er fuld af øl… 

 

 

29. DET LYDER GODT!

Nyopførelse og omlægning af boligområder, med fokus på det sociale, det bæredygtige og det kulturelle. - Alternativet Odenses hjertesager, KV17

Vi ved ikke, hvad det betyder, men det lyder godt. 👍

 

30. BEDRE TURISTINFORMATION

Informationsmateriale, tilgængelig turistinformation, åbningstider i de vigtigste seværdigheder, byguider, uddannelse af personale på hoteller og restauranter og bedre information på fremmedsprog, er nogle af de elementer der skal til, for at vi får løftet vores turismeindsats til gavn for turisterne og de mange odenseanere, der lever af - og kan komme til at leve af - turismen. I alt har vi forslag for 2 mio. kr. om året til at forbedre vores service over for byens turister. - Det Konservative Folkepartis budgettale 2018

Bedre information på engelsk er en mangel, ja. Men hvor mange af disse ting bør kommunen løfte? Skal kommunen lave byguides lige som os? Hvordan vil de fortælle, hvad der er godt og skidt?

 

31. SPÆNDENDE IDÉ

Et samlet årskort til en række kulturinstitutioner. - Alternativet Odenses hjertesager, KV17

Uha det er spændende, men med en noget kompliceret økonomi... Hvad skal sådan et kort koste, og hvordan skulle fordelingsnøglen være i forhold til forbrug? Men spændende ide!

 

32. LIIIGE ÉN ØL MERE

Står vi stille, går alt i stå, og andre byer bliver sjovere at flytte til. Starter vi festen her, kommer flere til. En festival er ikke bare fest. Det er også by-branding, der giver genlyd langt uden for Odenses grænser. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

Rimelig kækt. Lyder som en, der ikke bare er ved at overtale os andre, men også sig selv om, at det er helt ok liiige at tage en enkelt øl mere, inden vi tager hjem (host.. havner på Boogies).

 

 

33. kultur er velfærd

Betydelige besparelser på ny-anlæg, kultur- og eventaktiviteter uden relation til kernevelfærd: Der igangsættes en tilbundsgående gennemgang af kulturforvaltningen med henblik på at få et detaljeret kendskab til alle aftaler og arrangementer af denne type i Odense Kommune. Kulegravningen skal følges op af en kritisk gennemgang politisk med henblik på besparelser. – Liberal Aliance, la-odense.dk/politik/

Og bagefter skal alle hospitalsklovne, panfløjtespillere og arbejdsløse skuespillere skydes ved daggry på Flakhaven. Hurra.

Kultur er mere kernevelfærd end noget andet.

 

34. TOSSET

1 %-ordningen til kunstnerisk udsmykning ved offentlige anlægsopgaver skal reduceres med 500.000 kr. - Dansk Folkepartis ændringsforslag til 2. behandling budget 2018

No! Det er den sidste ordning, der ikke er underlagt økonomiske, rationelle, kortsigtede kalkyleberegninger, men som er mere vigtig end så meget andet.

 

 

35. FJOLLET

Vi vil bruge færre penge på Odense Filmværksted. [Foreslår, at det kommunale tilskud fjernes] - Venstres ændringsforslag til 2. behandling budget 2018

Filmværkstedet har nærmest ingen midler, i hvert fald i det store billede, så det må næsten være et personligt horn i siden på dem. Fjollet. Styrk det dog, styrk OFF, gør det selvstændigt fra Kulturmaskinen og opgrader filmmiljøet i Odense, så det spiller ind med den fordel, Fyn har på det marked i disse år.

Lad os cementere Fyns position med et stærkt, samlet og tilstrækkeligt bemidlet filmmiljø i Odense. Lad Odense blive centrum for den fynske filmkunst, for filmiværksættere og medvirke til at styrke det samlede kreative økosystem i byen.

 

36. MERE GRØNT? BARE GØR DET!

Pulje til at støtte lokalt forankrede samarbejdsprojekter, der gennem borgernære formidlingsaktiviteter, kultur og projekter understøtter den grønne omstilling i lokalmiljøet. - Alternativet Odenses hjertesager, KV17

Hellere bare top down beslutning om flere træer og flere grønne facader. Og tilladelser til at plante blomster og ranker foran sin egen gadedør i centrum, som i Amsterdam, ville være fedt og skønt.

 

37. INTERNATIONALT ER MÅSKE LIGE AT STRÆKKE DEN

Mens Thomas B. Thriges Gade engang splittede byen konkret som mentalt, binder området nu byens mest historiske kvarter sammen med kernen af Odense. Her midt i landet har ODEON rejst sig og giver nu plads til musik, kultur og konferencer af internationalt format. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

Jep, det internationale kulturhus med Netto på det mest synlige hjørne fra banegården. Flot. Og indholdet? Ja det er lidt som i Netto - kød og konserves på hylderne. "...Frooooom Paris to Berlin, in every disco I get in - my heart is pumping for låååve." - et internationalt hit

 

 

38. ”HVAD SAGDE JEG”

Vi glæder os over, at projektet på den tidligere Thomas B. Thriges Gade ikke har vist sig at medføre den trafikale eller bymæssige dommedag, som modstanderne spåede for fire år siden. Der er hverken opstået trafikalt ragnarok, butikkernes massedød eller bylivets undergang. - Det Konservative Folkepartis budgettale 2018

👍 Ja ja, vi er enige... Nu sidder vi bare og hører livekoncerter med Infernal... Åh, Lina!

 

FAKTA: Så meget kulturpolitik fandt vi i partiernes budgettaler, budgetforslag og valgprogrammer: 

Sådan gjorde vi:
For at sikre en fair og balanceret vurdering af partiernes kulturpolitik har This Is Odense udpeget en moderator til først at gennemsøge alle partiernes nyligt udgivne valgprogrammer, budgettaler og budgetforslag for politik, der vedrører kulturlivet i bred forstand.
Dernæst har denne person udvalgt en række udsagn fra hvert parti, der repræsenterer bredden i partiets politik på området. Nogle partier har stor bredde og detaljering i deres fremlagte politik, mens andre blot har enkelte punkter.
Udsagnene er blandet og anonymiseret, før de er blevet præsenteret for This Is Odenses skribenthold, der således har anmeldt dem uvidende om, hvilket parti, de tilhører. Anmeldelserne er skrevet med et glimt i øjet og er udtryk for skribenternes holdninger, der af og til stikker i ret forskellige retninger.



Luk


This Is Odense