Kunst er ikke blot underholdning

Kunst er ikke blot underholdning
Gæster | Skrevet af: Mikkel Larris | 17. november 2017

Er der rent faktisk kunst i Odense? Hvor kan man se kunst?

Hvis man står i en anden by end Odense og kigger mod Fyn, ser man med billedkunstnerøjne, at der engang var en kunsthal med internationalt format, og at der er et kunstakademi. At der indimellem sker en smule. Men der er ikke noget, man generelt vil holde øje med, fordi der altid sker noget spændende, for sådan et sted er Odense ikke.

BRANDTS, hvad nu?

For nogle år siden, da det hed Kunsthallen Brandts Klædefabrik, havde vi i Odense en rigtigt fin kunstinstitution, som kunstinteresserede rejste til Odense for at besøge. Vi havde kunstudstillinger med store internationale navne, som udviklede udstillinger særligt til kunsthallen i Odense.

Nu er institutionen vokset og viser næsten ikke længere kunstudstillinger, men mest udstillinger med alt muligt, - der er ikke den store grund til at gå på Brandts, hvis man vil se kunst. Brandts 13 har godt nok vist nogle udmærkede udstillinger i et par år, men lukker så vidt vides snart. Hvor skal der så vises god kunst af høj kvalitet i Odense?

tag kunsten alvorligt i odense!

Vi har da også Filosoffen, siger du måske, - men det er en snart gammel historie, som aldrig bliver rigtig god, at stedet er et kommunalt sted, hvor kunstnere skal betale for at udstille. Det kan måske være fint nok, men man får sjældent gode udstillinger at se et sted, hvor kunstnerne skal have penge med hjemmefra for at vise deres kunst. Særligt ikke, hvis der er så forholdsvis lidt prestige eller penge i det.

Hvis man synes, at niveauet på kunsten er fin på Filosoffen, og at alle dem, der kan li' at male skal have lov at udstille, er det da OK, men hvis man nu overførte det niveau til musik, så kunne vi sagtens spare de mange penge, der går til Tinderbox og hvad, der ellers støttes af festivaler og koncerter. For så var de lokale musikere, der spiller på de mindre scener i byen rigeligt fint.

Hvis vi derimod tog kunsten alvorligt i Odense og sagde, at vi ville have verdensnavne til at udstille her, ligesom vi siger, vi vil have verdensnavne til at spille musik her, så ville kunstscenen jo se noget anderledes ud. Det kunne godt være mit ønske.

Kunstnere er rigtigt gode til at arbejde gratis, men det er problematisk i sig selv, at kunstinstitutioner ofte ikke betaler et ordentligt honorar til dem, der leverer indholdet til udstillingerne.

1% til kunstnerisk udsmykning

Odense Kommune har tilsluttet sig den ordning, hvor man forpligter sig til at bruge 1% af byggesummen i offentligt byggeri og anlæg til kunstnerisk udsmykning. Det er en rigtig fin ordning, hvor man sikrer, at der bliver tænkt i kunstnerisk udsmykning til glæde for alle borgere, og samtidig skaber jobs for billedkunstnere.

Jeg har som formand i kommunens billedkunstråd de sidste 4 år været med til at sikre den kunstneriske kvalitet af udsmykningerne i kommunale byggerier. Det har betydet, at vi i Odense har flere nye udsmykninger af gode danske kunstnere, og det er en ordning, som man i mange andre kommuner i landet ser på med beundring. Andre steder har der ikke været politisk vilje til at tilslutte sig ordningen i samme grad som her.

Jeg vil gerne opfordre til, at vi i Odense opgraderer vores kunstmiljø, bl.a. ved at bevare 1%-ordningen og kunstakademiet og støtte andre institutioner som Hollufgård og Det Grafiske Værksted, som sikrer, at der er værkstedsfaciliteter og et miljø for kunstnere i området.

Kunstakademiet

Jeg vil også opfordre til, at vi finder en varig løsning for kunstakademiet. For det er vigtigt, vi har et kunstakademi. Fordi vi gerne vil have et kunstmiljø i byen. Det kan godt være, man ikke lige kan se, hvad godt kunstakademiet gør for Odense, men så skal man kigge bedre efter.

Kig på de sidste mange års kunstaktiviteter i Odense, - udover kommercielle gallerier og Brandts er rigtig meget af det, der er foregået, båret af kunstnere uddannet på Det Fynske Kunstakademi.

Mange kunstnere, der er aktive i Odense og på Fyn i det hele taget, ville ikke være her, og ikke bidrage til det kunstmiljø, der er her, hvis det ikke var for kunstakademiet. Og hvis du igen ser på, hvordan Fyn ser ud med billedkunstnerøjne set fra en anden del af landet, så vil du se, at kunstnere uddannet på Det Fynske Kunstakademi har en særlig plads og identitet.

Læs også kunstakademiets rektor Lars Bent Petersens artikel i Altinget forleden: https://www.altinget.dk/kultur/artikel/rektor-stadig-brug-for-at-nytaenke-de-kunstneriske-uddannelser

 

Sort fugl over Odense

Mikkel Larris er uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1991 - 1997 og bosiddende i Odense. Formand for Odense Kommunes Billedkunstråd. Har arbejdet med kunstformidling og kurartering i bl.a. DCK - den censurerede kunstudstilling, Days of Art and Love og Art&Science udstillinger på SDU. Udstiller for tiden mest med kunstnergruppen QWERTY.
www.mikkellarris.dk



Luk

This Is Odense anmelder kulturpolitik

This Is Odense anmelder kulturpolitik
Meninger | Skrevet af: This Is Odense | 15. november 2017

Det er ikke nemt at finde kulturpolitikken i den kommunale valgkamp. Derfor har vi på This Is Odense sat os for at grave det frem til jer fra dybderne af partiernes valgprogrammer, budgettaler og hjemmesiders undersiders fodnoter.

Som optakt til Kulturklyngens paneldebat lørdag den 18. november i Storms Pakhus præsenterer vi her 38 udvalgte guldkorn, højdepunkter og WTF-momenter. This Is Odense anmelder partiernes politik for kultur og byliv i Odense:

 

1. HUSMORHYGGE I FRAUGDE ER OGSÅ KUNST!

Kultur udfoldes i hele kommunen – i de mange foreninger, bands, på spillesteder og i haller og lokaler rundt om i kommunen. Kultur skabes i samspil – for os er det afgørende, at de frivillige kræfter har mulighed for at skabe og selv arrangere, at der ikke er nogen "rigtig og forkert" måde at udfolde kulturens mange facetter på, men at kultur på mange måder er, hvad ildsjæle skaber sammen. - Venstres valgprogram KV2017

Ingen smagsdommeri her. Folkeligheds-dyrkelsen når nye højder: ”I vores verden er alle kunstdommere!”. Vi fornemmer en slet skjult snobbe-nedad-denalmindeligemandsstregpåetstykkepapir-erogsåkunst-politik. Frivillige og ildsjæle har altid haft muligheden for at gøre hvad de vil - de gør det jo selvsagt ikke for penge. På den måde er de politik uvedkommende - for politikere fordeler penge.

Kulturpolitik er netop at foretage prioriteringen af, hvad der er "rigtigt og forkert" for det politiske fællesskab.

 

2. DEJLIGT, MEN SYGT UKONKRET

Vi skal understøtte hele det såkaldte vækstlag, vi har en masse talenter – for eksempel indenfor det musiske – som vi skal give gode forhold, så de kan udleve deres drømme og håb for fremtiden. - SF-Odenses valgprogram til byrådsvalget 2017

Hvad er 'gode forhold'? Hvordan vil de understøtte - penge, lokaler eller bare et klap på ryggen og en fesen takketale? Hvorfor er vækstlaget “såkaldt”? Nævn bare et talent ud af de mange, de mener, der er! Vi vil vædde på, at de ikke kan, da de sikkert ikke ville kunne definere et “såkaldt” vækstlag til at starte med.

 

3. HVAD HAR ”NY ODENSE” VIRKELIG GJORT FOR AT HÆVE NIVEAUET?

Mens byfornyelsen er igangsat af bystyret, kan erhvervsfolk og græsrødder tage æren for festivaler og initiativer som ”Ny Odense”, der hæver niveauet og viser, at den gamle eventyrby er klar til nye tider. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

Hvad har initiativet ”Ny Odense” virkelig gjort for at hæve niveauet på noget som helst? Findes det overhovedet længere - udover som hashtag i Anker Boyes facebookkommentarer? Ny Odense startede som en bevægelse, der drømte om en bedre by. Det minder nu mere om et slogan for en virksomhed, der skal sælge en by, i stedet for at skabe den.

Det virker, som om at alle de erhvervsfolk, der laver HCA Festivals, tror, at de laver en international festival med kant. Det kunne være fedt med et par lokale mæcener med kærlighed til kultur og andet end fadøl i lillehjernen.

 

4. ODENSE!

Odense skal være en sjov, spændende og interessant by at bo i og besøge. Du skal kunne glæde dig til stor underholdning, overraskelser og nye impulser. - odense.konservative.dk/politik

Ingen vil vel sige det modsatte: "Odense skal være en usjov, uspændende og uinteressant by at bo i" ..? Man kan reducere sætningen til “Odense!” uden der vil gå ret meget mening tabt.

 

 

5. DET KUNNE ELLERS VÆRE FEDT, HVIS BRANDTS VAR VERDENSKENDT

Vi er så privilegeret at have et kreativt og mangfoldigt kulturliv i Odense. Vi har hele fødekæden lige fra amatører til professionelle og alt der imellem. Og vi har nogle helt fantastiske kulturinstitutioner, lige fra verdenskendte Brandts og H.C. Andersen til Tidens Samling og andre mindre, men utroligt spændende tilbud. Vi har noget for enhver smag, fra det finkulturelle til det eksperimenterende og undergrundsagtige. Det skal vi alt sammen værne om og give mulighed for at udfolde sig – for det er en gave til Odense. - SF-Odenses valgprogram til byrådsvalget 2017

Så det betyder, at partiet vil arbejde for at beholde kunstakademiet og musikkonservatoriet i byen, i fald staten skulle ønske sig at effektivisere og sammenlægge? Det er så mærkeligt, når det politiske niveau forholder sig til ”undergrunden”, og italesætter det som en del af et politisk program. Det får det på en eller anden måde til at holde op med at være undergrund. ”Undergrunden” nævnes, som om det er noget, og det anerkendes, men det er lidt med handsker og ildtang…agtigt.

 

6. DEN KLICHÉ-BOG VAR VIST PÅ UDSALG I 2013

Vi er begyndt at tale Odense op. Gør vi det selv, går andre med. De får lyst til at gæste byen. Og at flytte hertil. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

Uha den kliché-bog kender vi også. Nu mangler vi bare at finde ud af, hvad “op” er?

 

 

7. STOLT MED STOLT PÅ. MEN AF HVAD?

Vi har en fantastisk by med en stolt historie. Stoltheden blev en kort periode gemt væk i en parentes, men [vi] mærker, at den er der igen. Det er faktisk dejligt, at sige man kommer fra Odense. Der er kultur, kunst og smukke gamle bygninger. Der er nyt og uprøvet. Og vi har tegnet stregerne for byens udseende. Nu skal rammerne fyldes ud. - Radikales budgettale 2018

Yes. Der skal fyldes ud? Med hvad og af hvem?

 

 

8. FORTÆTTES!! JAAA!!

Vi ønsker, at Odense centrum skal være et fyrtårn for Fyn – et centrum, der forskønnes og fortættes, og som skaber gode oplevelser for hele Fyn. - Venstres valgprogram KV2017

Check! 👍

 

 

9. KULTUR laver JOBS

Lige nu ser vi en stor opblomstring af restauranter, vinbarer og cafeer i Odense. Der bliver bygget et nyt hotel. Og vi har med ODEON fået et stort kultur- og konferencehus, der skal tiltrække tusindvis af gæster. […] Det giver en gylden mulighed for, at vi kan hjælpe nogle af vores større grupper af ledige i arbejde. Den udvikling skal vi række ud efter. - Socialdemokratiets og Borgmesterens budgettaler, 2018

Kunsten som løftestang. Måske kan den også feje gade, passe børn og løse bandekonflikter, når den nu alligevel bare et redskab for arbejdsmarkedet?

Ej, tanken er ikke dårlig - der er jobs i servicebranchen. Men kan vi i processen spørge, hvad vi har brug for? Hvad bymidten mangler? Det er stærkt med de mange nye restauranter! Men er det gjort nemt og mindre risikofyldt at starte op som selvstændig? Vi mangler iværksætteri og specialbutikker big time. Et nyt hotel (som ligner de andre?) og et konferencehus - det er de kedelige arbejdspladser.

Og ja, ODEON som kulturhus er en spændende tanke. Bare en skam, at de fleste aftener er booket med Linie 3, Chippendales og andet gejl.

 

 

10. IKKE BARE BOLIGER PÅ HAVNEN

Odense Havn skal præges af liv og aktiviteter og ikke blot fungere som et boligområde iblandet enkelte kontormiljøer. Havnekulturfestivalen, loppemarkeder og sportspladserne er gode elementer, der er med til at skabe et havnemiljø, der er interessant at være i. Flere aktiviteter kan med fordel lægges ved havneområdet, så endnu flere får øjnene op for de muligheder, der er i området, og så private handlende får lyst til at investere i området. - Byudvikling i Odense Radikale visioner for fremtidens Odense, august 2016

Hvad er årsagen til, at der ikke opstår et egentlig butiks- og caféliv på havnen? Hvis vi ønsker et havneområde, der ikke alene er pæne boliger med grimme facader, så kræver det politisk handling. Det kræver krav. Det kræver, at man tør bevare de eksisterende kvaliteter, og det kræver, at man aktivt vælger at have andet end boliger – også på længere sigt.

Gør som Svendborg har gjort med Frederiksøen, Værftsøen, det er klogt og nemt og billigt og fremmer formålet.

 

 

11. HVAD SÅ MED BROKVARTERERNE?

At det er ”rundt omkring i kommunen”, og ikke kun i en radius på nogle få hundrede meter omkring Rådhuset på den nedlagte Thomas B. Thriges Gade eller i Vollsmose, kommunen bakker op om lokalsamfundene og borgernes egne initiativer, er vigtigt for os. Derfor er det også vores ønske, at forstadspuljen ikke bliver brugt i centrum – men igen bliver til en egentlig forstadspulje. - Venstres budgettale 2018

Er kvartererne i bymidten og på havnen ikke lokalsamfund? Bor der ikke mennesker, som vil skabe sig et liv og går op i deres lokalområde?

 

12. UDKANTENS KVALITETER

Odense er langt mere end centrum. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at afsætte midler til en lang række projekter i Odenses forstæder. Vi ønsker udvikling i hele byen, og vil ikke være med til at skabe et udkantsodense. - Det Konservative Folkepartis budgettale 2018

Man bor vel i udkanten, fordi man foretrækker netop udkantens kvaliteter. Så kan man tage ind til det stærke centrum og få hele baduljen, når man ønsker det. Vi mener bestemt, at et stærkt centrum er til gavn for hele Odense.

 

 

13. HØRT! ❤

Vi kæmper for, at Odense skal være en kulturby med tilbud og muligheder til alle – uanset alder eller pengepung. Et kreativt, mangfoldigt og skævt kulturliv er noget af det, der kendetegner en dansk storby. Det kræver, at Odense investerer i de kreative miljøer. - odense.enhedslisten.dk/maerkesager/

Fedt! Men hvordan kæmpe? Sådan ”det kunne være fedt, hvis vi lige kigger på det her-agtigt” eller sådan rigtig kæmpe? Det virker lidt som målrettet kommunikation til en allerede overbevist målgruppe a la amen i kirken eller ”har I det godt, Odense!? Kan ikke høre jer! HAR I DET GODT, ODENSE?!”.

Men hey, det er en god start, at de vil noget andet end blot at tale Odense op eller være stolte af H. C. Andersen.

 

14. SEMESTERSTARTSDISKO MED HEINEKEN OG SHOTSRØR

Der bliver taget godt imod de nye i Odense med koncerter og studiefester. Det er ikke kommunen, der betaler gildet, men bakker op sammen med hele byen. Det er det, der skal til, når vi skal have noget til at ske. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

Studiefester? Er det semesterstartsdisko med Heineken og shotsrør? Det virker ikke som noget at bryste sig af.
Skal det forstås, som at det faktisk ikke er kommunen, der betaler gildet, eller at det ikke BØR være kommunen, der betaler? Vi forstår det ikke helt, uanset hvilken af mulighederne det er.

Men klart kan vi bakke op om fest og en velkommen-indstilling. Det føles sørgeligt at skulle erklære sig enig i noget, som man ønsker er selvfølgeligt.

 

15. CAMPUSVEJ: ET DILEMMA

Omkring det nye OUH, SDU og det nye Cortex Park skal der laves et miljø, som er interessant og udviklende for de studerende, medarbejderne og besøgende. Der er rig mulighed for at lave et egentligt campus-område med caféer, studiemiljøer og kulturliv. Det skal være et inspirerende miljø i sig selv, der ikke er afhængig af IKEAs kantine. - Byudvikling i Odense Radikale visioner for fremtidens Odense, august 2016

På den ene side kunne det fandme være lækkert, hvis der ikke var så mega dødt på Campusvej. De studerende gemmer sig rundt omkring på kollegierne og på uni og er hverken en del af bylivet i Odense C eller M. De studerende skal losses i gang, men det kan tage årtier – og rigtig mange penge – at skabe et rigtigt bymiljø ud af en bar mark med håndboldboliger, parkeringspladser og en videnby (hvad fuck er det?).

På en anden side, så er det lidt absurd, at man bare ikke sætter alle kræfter ind på at få alle de mennesker til at myldre rundt inde i centrum i stedet for, hvor de så også ville bruge deres penge og engagere sig alle mulige mærkelige steder i byen. I København kan man studere i den indre by og være en del af storbylivet hver dag. At cykle ud på marken ved SDU føles mere som bare en skolegang.

Lad os få omsat alle de (for tiden passive) kræfter, der er på uni, til noget sejt. Tænk, hvis vi byggede satelitter af uni inde i byen. Kreative uddannelser på havnen? Yes! Tænk, hvis det ikke bare var Suspekt og Emil Stabil, som spillede koncerter på uni, men der var et slags spillested eller noget andet, man kunne tage til, andet end i fredagsbaren!

 

 

16. DET ER VIST RET INDLYSENDE

Mennesker med handicap skal i videst muligt omfang have mulighed for at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter. Det betyder at kulturinstitutioner og kultur- og fritidsaktiviteter skal være tilgængelige for mennesker med handicap. Endvidere skal kommunen tage ansvar for, at der laves tilbud til børn, unge og voksne med handicap. - Handicappolitisk udspil Odense Radikale Venstre, oktober 2017

Klart. Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Men hvem er egentlig uenig i det? Er der dårlig handicapadgang til kulturlivet?

 

17. IT TAKES A VILLAGE TO RAISE A CHILD

Flertallet af nutidens og fremtidens seniorer lever længere og bedre med flere ønsker og muligheder end tidligere. De er aktive i såvel det frivillige som kulturelle Odense og er fortsat aktive medskabere af vores by. Vi skal skabe muligheder for og fremme deltagelse både ved at tænke andre muligheder og oplevelser ind i såvel det frivillige som i byens kulturliv. De ligger inde med livslang viden, som skal sættes positivt i spil – både i forhold til at give viden videre til vores børn og i forhold til at udvikle vores by. - Venstres valgprogram KV2017

Virkelig dejligt udsagn og tanke, og vi får lyst til at vide mere om den verden, hvor de forestiller sig dette i. Tænk, hvis flere arkitekter tegnede flergenerations-boliger, så familier kunne flytte sammen og have glæde af og være til glæde for sine gamle. Lad os få flere ældre (og al deres erfaring og viden) i spil! ❤

 

 

18. DE GRATIS GLÆDER I ODENSE

Natur og kultur på recept til dem, der befinder sig i en særlig sårbar livssituation. - Alternativet Odenses hjertesager, KV17

Gerne! To bøgekrammere og en klaverkoncert på kons, tak. Nå ja, de er der jo i forvejen, de gratis glæder i Odense.

Ok, vi forstår budskabet og kan lide det. Det er lidt ligesom “træk vejret”, “se op” eller “slå koldt vand i blodet” - det gør man ofte helt af sig selv, men nogle gange er det vigtigt at få sagt. Natur og kultur er godt for dig som menneske!

Men hvordan skal det ske? Kan det ikke klares i en samtale og med et godt råd? Kommer folk ikke frem til at gå en tur i skoven selv?

 

 

19. MERE MUSIKSKOLE

Ikke alle børn er orienteret mod teknik og naturvidenskab. For en del børn er det musikken, der trækker. Vi foreslår, at Musikskolen styrkes rent økonomisk med en million ekstra om året. - Venstres budgettale 2018

For at sætte egenbetalingen ned? Hvad med at gøre det gratis? Eller bedre, obligatorisk! 👍

 

20. MEN SKAL DE IKKE OGSÅ BARE VÆRE BØRN LIDT?

Alle børns potentiale [skal] udvikles maksimalt – ikke KUN det boglige. men f.eks. også det praktiske, det kreative og det musiske. – Liberal Aliance, la-odense.dk/politik/

Uha, det gør ondt i øjnene at læse “udvikles maksimalt” i samme sætning som “børn”. Man skal ikke længere leve, men udleve sig selv. Være velsmurt, godt kørende, oppe i gear eller som fitnessreklamerne postulerer: “Din krop, din maskine!”. Det mekaniske og funktionelle sprog har indtaget vores pædagogik, og vi bliver opdraget og ser os selv som objekter, der kan og skal optimeres for at være tilstrækkelige. Ikke bare vores krop, men også vores psyke.

Børn skal ikke “udvikles maksimalt”, uanset hvor kreativt det stimuleres eller formuleres. Barnet skal lære og lege, gerne samtidigt.

 

 

21. MERE KUNST UD I HVERDAGEN

Kunst ind i borgernes og byens liv – i vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem, dagcentre og alle de steder, hvor borgerne mødes. - Alternativet Odenses hjertesager, KV17

Endnu bedre: På de udendørs facader og husmure!
Men det er en dyr sag – kunst i hverdagen – med mindre man skærer i kvaliteten og får frivillige til at lege bamse og kylling i frokostpausen.

 

 

22. BYEN SOM ÉN STOR KOLOHAVE

Lad os få frugttræer plantet i hele byen, så vores børn og børnebørn vil kunne spise æbler, pærer og blommer, når de vandrer gennem byen. Lad os skabe rum til at man kan dyrke egne grønsager, selvom man bor på tredje sal. - Radikales budgettale 2018

Grønt på alle gader i Odense og mad til hver en sensommeraftentur! Ytringsfrihed, stemmeret og plantepligt. Ind i grundloven med det!

Men, var det her ikke kolonihavernes formål? Fælles kolohaver lyder ret fedt, men svært at forestille sig i praksis. Det er noget rod med nedfaldsfrugt, og folk vil blive sure på kommunen, hvis de så bliver stukket af hvepse, og kommunen vil føle sig ansvarlige... Men vi elsker tanken! 👍

 

23. TILLADELSER I STEDET FOR TILSKUD?

Initiativer til nye kulturprojekter vokser ud af ildsjæles idéer. Noget er offentligt finansieret, og meget er der i dag også fundet penge til hos fonde og virksomheder, for at det kan ske. Her er kommunens opgave mere at bakke op i form af rammer og tilladelser. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

“Her er kommunens opgave mere at bakke op i form af rammer og tilladelser”... end at bidrage økonomisk, eller hvad menes der? Er det bare ny måde at formulere kulturbesparelser på? Ellers er det jo ret selvindlysende sagt: Tilladelser, JA! Give ting fri. One-stop-løsninger. Dygtig rådgivning. Og tilladelser tilladelser tilladelser. 👍

 

 

24. LOKALE TALENTER OG ILDSJÆLE

De andre partier er mest interesserede i at bruge mange penge på store prestigeprojekter og festivaler for etablerede stjerner. Vi vil i højere grad støtte op om de lokale iværksættere, der skaber Odenses egne unikke festivaler og kulturelle begivenheder. Vi kæmper for, at Odense tør satse på de lokale talenter og ildsjæle, så deres ideer også kan få luft under vingerne. - odense.enhedslisten.dk/maerkesager/

Det lyder stærkt! Lokale talenter og ildsjæle er jo også meget billigere end professionelle kompetencer... Men hvordan sikrer vi, at kvaliteten også er med? Det er vigtigst. Vi er nysgerrige efter at høre, hvad det er for nogle projekter, talenter og ildsjæle, der skal støttes? Og hvordan sikrer vi den høje kvalitet og frisk luft udefra? Fint ellers.

 

 

25. ENIG!

Vi har en masse fysiske faciliteter til kulturlivet, og derfor skal det de næste mange år i langt højre grad handle om at skabe gode rammer for indhold frem for mursten. Med andre ord: vi skal prioritere midlerne til kulturoplevelser frem for at bygge nyt. - SF-Odenses valgprogram til byrådsvalget 2017

❤👍

 

26. VALGFLÆSK?

SIKO, de odenseanske idrætsforeningers paraplyorganisation, bruger ubeskrivelig mange timer på deres uvurderlige arbejde for idrætslivet i Odense. De får tildelt 65.000 kr. årligt, et meget beskedent beløb for deres indsats. Deres indsatsområde bliver stadig større, det burde deres tilskud også være. Hvor meget mere de bør modtage, er som næsten alt til forhandling. Vi er åbne for forslag. - Dansk Folkepartis budgettale 2018

Der er vel mange mennesker i Odense, der “bruger ubeskriveligt mange timer på deres uvurderlige arbejde” på frivillige tiltag, så hvorfor lige dem så direkte? Men jo, fint med flere penge til kultur og foreninger.

 

27. BYENS RUM

Odense skal være en by, der er indrettet smart og smukt. Byen skal være et sted man har lyst til at bo. Byen skal også være samlingssted for de, der ikke lige bor i byen. For at styrke dette er det vigtigt, at Odense har plads til at der bliver afholdt gadefester og at teatre og spillesteder får mulighed for at udfolde sig. Byens rum skal indrettes så det både er muligt at lave events og at dyrke det daglige fritidsliv. Gader og rum til fysisk udfoldelse skal skabes og vedligeholdes. Det gælder f.eks. legepladser for børn og voksne, skaterparker og boldbaner. - Byudvikling i Odense Radikale visioner for fremtidens Odense, august 2016

Alt godt fra havet på byens gader! 👍👍 Men hvordan skal vi sikre det?

 

28. odense å er fuld af øl

Odense er blevet mere festlig. Store begivenheder som Tinderbox, H.C. Andersen Festivals og Karrusel er blevet en del af Odenses kulturliv på blot få år og har styrket en tro på, at det vi ikke har, det skaber vi. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

(... eller "køber") 😉

Argh, kunne de ikke have fundet klogere eksempler der? Festlighed er vel næppe en særlig god indikator for ret meget. Hvad med et nyt byslogan: "Odense - det skal drikkes væk!" Eller noget med, at Odense Å er fuld af øl… 

 

 

29. DET LYDER GODT!

Nyopførelse og omlægning af boligområder, med fokus på det sociale, det bæredygtige og det kulturelle. - Alternativet Odenses hjertesager, KV17

Vi ved ikke, hvad det betyder, men det lyder godt. 👍

 

30. BEDRE TURISTINFORMATION

Informationsmateriale, tilgængelig turistinformation, åbningstider i de vigtigste seværdigheder, byguider, uddannelse af personale på hoteller og restauranter og bedre information på fremmedsprog, er nogle af de elementer der skal til, for at vi får løftet vores turismeindsats til gavn for turisterne og de mange odenseanere, der lever af - og kan komme til at leve af - turismen. I alt har vi forslag for 2 mio. kr. om året til at forbedre vores service over for byens turister. - Det Konservative Folkepartis budgettale 2018

Bedre information på engelsk er en mangel, ja. Men hvor mange af disse ting bør kommunen løfte? Skal kommunen lave byguides lige som os? Hvordan vil de fortælle, hvad der er godt og skidt?

 

31. SPÆNDENDE IDÉ

Et samlet årskort til en række kulturinstitutioner. - Alternativet Odenses hjertesager, KV17

Uha det er spændende, men med en noget kompliceret økonomi... Hvad skal sådan et kort koste, og hvordan skulle fordelingsnøglen være i forhold til forbrug? Men spændende ide!

 

32. LIIIGE ÉN ØL MERE

Står vi stille, går alt i stå, og andre byer bliver sjovere at flytte til. Starter vi festen her, kommer flere til. En festival er ikke bare fest. Det er også by-branding, der giver genlyd langt uden for Odenses grænser. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

Rimelig kækt. Lyder som en, der ikke bare er ved at overtale os andre, men også sig selv om, at det er helt ok liiige at tage en enkelt øl mere, inden vi tager hjem (host.. havner på Boogies).

 

 

33. kultur er velfærd

Betydelige besparelser på ny-anlæg, kultur- og eventaktiviteter uden relation til kernevelfærd: Der igangsættes en tilbundsgående gennemgang af kulturforvaltningen med henblik på at få et detaljeret kendskab til alle aftaler og arrangementer af denne type i Odense Kommune. Kulegravningen skal følges op af en kritisk gennemgang politisk med henblik på besparelser. – Liberal Aliance, la-odense.dk/politik/

Og bagefter skal alle hospitalsklovne, panfløjtespillere og arbejdsløse skuespillere skydes ved daggry på Flakhaven. Hurra.

Kultur er mere kernevelfærd end noget andet.

 

34. TOSSET

1 %-ordningen til kunstnerisk udsmykning ved offentlige anlægsopgaver skal reduceres med 500.000 kr. - Dansk Folkepartis ændringsforslag til 2. behandling budget 2018

No! Det er den sidste ordning, der ikke er underlagt økonomiske, rationelle, kortsigtede kalkyleberegninger, men som er mere vigtig end så meget andet.

 

 

35. FJOLLET

Vi vil bruge færre penge på Odense Filmværksted. [Foreslår, at det kommunale tilskud fjernes] - Venstres ændringsforslag til 2. behandling budget 2018

Filmværkstedet har nærmest ingen midler, i hvert fald i det store billede, så det må næsten være et personligt horn i siden på dem. Fjollet. Styrk det dog, styrk OFF, gør det selvstændigt fra Kulturmaskinen og opgrader filmmiljøet i Odense, så det spiller ind med den fordel, Fyn har på det marked i disse år.

Lad os cementere Fyns position med et stærkt, samlet og tilstrækkeligt bemidlet filmmiljø i Odense. Lad Odense blive centrum for den fynske filmkunst, for filmiværksættere og medvirke til at styrke det samlede kreative økosystem i byen.

 

36. MERE GRØNT? BARE GØR DET!

Pulje til at støtte lokalt forankrede samarbejdsprojekter, der gennem borgernære formidlingsaktiviteter, kultur og projekter understøtter den grønne omstilling i lokalmiljøet. - Alternativet Odenses hjertesager, KV17

Hellere bare top down beslutning om flere træer og flere grønne facader. Og tilladelser til at plante blomster og ranker foran sin egen gadedør i centrum, som i Amsterdam, ville være fedt og skønt.

 

37. INTERNATIONALT ER MÅSKE LIGE AT STRÆKKE DEN

Mens Thomas B. Thriges Gade engang splittede byen konkret som mentalt, binder området nu byens mest historiske kvarter sammen med kernen af Odense. Her midt i landet har ODEON rejst sig og giver nu plads til musik, kultur og konferencer af internationalt format. - Socialdemokratiets visioner for Odense, Kommunalvalget 2017

Jep, det internationale kulturhus med Netto på det mest synlige hjørne fra banegården. Flot. Og indholdet? Ja det er lidt som i Netto - kød og konserves på hylderne. "...Frooooom Paris to Berlin, in every disco I get in - my heart is pumping for låååve." - et internationalt hit

 

 

38. ”HVAD SAGDE JEG”

Vi glæder os over, at projektet på den tidligere Thomas B. Thriges Gade ikke har vist sig at medføre den trafikale eller bymæssige dommedag, som modstanderne spåede for fire år siden. Der er hverken opstået trafikalt ragnarok, butikkernes massedød eller bylivets undergang. - Det Konservative Folkepartis budgettale 2018

👍 Ja ja, vi er enige... Nu sidder vi bare og hører livekoncerter med Infernal... Åh, Lina!

 

FAKTA: Så meget kulturpolitik fandt vi i partiernes budgettaler, budgetforslag og valgprogrammer: 

Sådan gjorde vi:
For at sikre en fair og balanceret vurdering af partiernes kulturpolitik har This Is Odense udpeget en moderator til først at gennemsøge alle partiernes nyligt udgivne valgprogrammer, budgettaler og budgetforslag for politik, der vedrører kulturlivet i bred forstand.
Dernæst har denne person udvalgt en række udsagn fra hvert parti, der repræsenterer bredden i partiets politik på området. Nogle partier har stor bredde og detaljering i deres fremlagte politik, mens andre blot har enkelte punkter.
Udsagnene er blandet og anonymiseret, før de er blevet præsenteret for This Is Odenses skribenthold, der således har anmeldt dem uvidende om, hvilket parti, de tilhører. Anmeldelserne er skrevet med et glimt i øjet og er udtryk for skribenternes holdninger, der af og til stikker i ret forskellige retninger.



Luk

Det går hurtigt i Odense, men hvorhen?

Det går hurtigt i Odense, men hvorhen?
Debat | Skrevet af: This Is Odense | 14. november 2017

Der sker mere i Odense end nogensinde før. Men hvor er byens kulturliv på vej hen? Og hvor skal vi hen?

I en række valgoptaktsartikler, der leder frem til Kulturklyngens valgdebat lørdag d. 18 i Storms Pakhus stiller vi spørgsmålene og giver vores bud på nogle af svarene. Det kan også være, at et par interessante navne i byens kulturliv kommer til at give deres bud. Læs med, debatter og mød op på lørdag, hvor nogle af spørgsmålene også finder vej til valgets spidskandidater.

Et kulturliv, der tør!

Foto: Teater Momentum, 2016

 

This Is Odense har altid handlet om at vise, at vores by har langt mere at byde på, end de fleste troede. Det er mere sandt end nogensinde før, og opgaven med at overskue tilbuddene bliver sværere og sværere for hver uge, der går.

Men lige så klart, som det er, at der sker mere, lige så klart er det, at alt det nye ikke er godt nok.

Og hvad mener vi så med det?

Jo, uanset hvor forskellige vi er hos This Is Odense, så deler vi en drøm om et kulturliv, der udfordrer os og udfordrer byen. Et kulturliv, der ikke bare er til behag, men også kan stille sig i vejen.

Et kulturliv, hvor man ikke kan gøre godt og skidt alene op i, hvor mange mennesker, det tiltrækker, men også hvor mange mennesker, det flytter. Et kulturliv, der åbner sig op for omverdenen, men ikke kun er velafprøvede events på gennemrejse.

Et kulturliv, der giver kunstnere mulighed for at leve, overleve og skabe sig i Odense. Et kulturliv, man bemærker i resten af Danmark, men er lige så overrumplende en tirsdag aften i et lummert loftsrum, som det er velbesøgt en juniaften i Tusindårsskoven.

Et kulturliv, hvor debatten om, hvor vi skal hen, flyder frit.

Et kulturliv, der tør. Der er vi ikke endnu.

De store spørgsmål - det store potentiale

Odenses kulturliv er ikke større end, at de fleste kender og er afhængige af hinanden og af kommunen på en eller anden måde. Det giver nogle særlige muligheder for samarbejde, men måske betyder det også, at den nødvendige debat og selvkritik lidt for ofte forbliver skjult. Hos This Is Odense er vi også selv en del af det netværk, det må vi ikke glemme.

Men spørgsmålene skal stilles. Som udgangspunkt for vores artikelserie stiller vi derfor her nogle af de svære spørgsmål.

 

Er ODEON det, vi blev lovet, og det, Odense har brug for?

Foto: Odeons store sal, Klaus Knakkergaard

ODEON har haft en lang vej - fra ide om kulturhus i Thrigefirkanten til en kulturaftale om et musik- og teaterhus på den nuværende placering i 2005 over finansdød, gennem yderligere to tilpasninger og til endeligt projekt. Men spørgsmålet er, om ODEON er blevet til det, man ønskede, og det Odense har brug for i dag?

Med kulturaftalen i 2005 blev der afsat 90 mio. kr. til et nyt musik og teaterhus. Projektet blev kaldt et fyrtårn, og samtidig pointerede både Venstre og Socialdemokraterne vigtigheden af, at de ikke-kommercielle mindre kulturaktører i byen blev en del af det nye hus.

Da ODEON blev præsenteret som et musik- og teaterhus i 2008, var det med fortællingen om et "kulturelt kraftcenter". Anker Boye (A) kaldte huset "byens bankende hjerte", der skulle få Odense på det kulturelle landkort. Jan Boye (K) pointerede, at det ville give muligheden for at trække helt nye musik- og teaterforestillinger til byen, og Jane Jegind (V) kaldte det et "kulturelt fyrtårn, der kan få odenseanerne til at ranke ryggen". Byforsker Lars Engberg påpegede, at et kulturhus først bliver et vartegn, hvis det indeholder unik kvalitet.

Siden blev kvaliteten og prisen skåret ned, særligt på den store sal, mens der blev mere plads til at tjene penge på ungdomsboliger, supermarked og konferencer. Et mere realistisk projekt i årene efter finanskrisen vil nogen nok sige. Samtidig blev kommunens betaling øget. Jan Boye (K) fastholdt, at kvaliteten var høj. Skuespillerskolen og Musikkonservatoriet mente, det gav en helt ny mulighed for at sætte præg på byen, og at helt nye synergier ville blive skabt. Jan Boyes afløser Steen Møller kaldte huset for en mulig "international dynamo", og også S og DF var begejstrede.

Nu har ODEON været åbent i godt 8 måneder, og hvad har vi fået? Byen har fået en rost hverdagsrestaurant i Odeon Social og et kritiseret supermarked.

Vi har ikke fået den store adgang for byens ikke-kommercielle kulturaktører, som var det oprindelige ønske. Og spørgsmålet er, hvordan de helt præcis ville passe ind i huset.

Det er endnu for tidligt at sige, om skuespillerskolens og musikkonservatoriets nye placering vil give ekstra værdi for byen.

Det, vi til gengæld kan gøre op, er fyrtårnskvaliteten af ODEONs eget kulturelle program og de bookinger, andre aktører har lavet i ODEON. Det er her, hvor virkeligheden afviger mest fra det formål, der var med at bygge huset i første omgang.

Et udsnit af det hidtidige og kommende program lyder på: City Singler, Tina Dickow, Chippendales, Linie 3, The Bootleg Beatles, Kim Larsen, Stine Bramsen, Caroline Henderson, Svend Brinkmann, Midt Om Natten-musical, Cliff Richard, samt selvfølgelig Odense Teaters og symfoniorkesterets produktioner.

Det er meget svært at få øje på fyrtårnskvaliteten i nogen af ODEONs arrangementer. Der spiller intet, som ikke også spiller i resten af landet, og de fleste af de ovenstående navne kunne optræde på andre scener i byen. Og til trods for dårligere akustik måske endda passe bedre ind der? Det kan i værste fald betyde, at Odense får dårligere arrangementer, og at ODEON blot kannibaliserer på andre sceners cashcows.

Helt simpelt kan man måske driste sig til at spørge, om Odense har fået nogen ny kultur ud af ODEON, som byen ikke havde i forvejen?

Men behøver det virkelig at være sådan? ODEONs særlige værdi må ligge i størrelsen og kvaliteten af de arrangementer, de kan tiltrække. Men hvor er ODEONs bookingambitioner? Hvor er modet til at være det fyrtårn, det er bygget til? Tror man virkelig stadig ikke, at Odense og odenseanerne, med den kæmpe udvikling byen er inde i, er klar til at efterspørge noget nyt? Og hvad er kommunens påvirkningsrolle?

 

Lever Posten op til sit ansvar som regionalt spillested med fokus på kvalitet?

Foto: Line Svindt, Posten - næsten udsolgt til Black Rebel Motorcycle Club
i sidste uge

Posten er Odenses regionale spillested - et af 18 i landet og til at sammenligne med VEGA, Radar, Train og Global/Jazzhouse, hvis man kigger på København og Århus.

Det er også et spillested med en fin økonomi og et meget stærkt sponsornetværk. Sammenligner man økonomien med Vegas kan man se, at de to steder stort set modtager det samme i offentlig støtte (Vega 6,1 mio. kr., Posten/Dexter 6,2 mio. kr.), at de stort set har samme sponsorindtægter (Vega 1,8 mio. kr., Posten/Dexter 1,4 mio. kr.). Forskellen består, i hvad de to institutioner omsætter for på baggrund af deres arrangementer. Egenindtægterne hos Posten/Dexter lyder på 10,3 mio. kr., mens det for Vega er 56 mio. kr.

Hos Posten lyder strategien på at tilbyde publikum "livemusik af høj kvalitet" og store udenlandske navne, og de senere år har Posten også haft et ønske om at dyrke vækstlaget og undergrunden. 

Efter udvidelsen i 2007 har Posten plads til 900 på den store scene. Til sammenligning har VEGA plads til 1.550, Radar 300 og Train 1.000.

Alt sammen burde betyde, at Posten, udover de klassiske danske navne, der er på rundtur i Danmark, også skulle kunne tilbyde både højkvalitets upcoming navne  og mellemstore navne fra udlandet.

VEGA kan blandt andet frem til april fra genrebiblioteker som hiphop, singer-songwriting, indie rock, folk rock, pop rock, heavy, alternative rock, moderne klassisk og elektronisk byde på mellemstore navne som Joey BadaSS, Destroyer, Alex Cameron, Sun Kill Moon, The Kooks, Mastodon, Mando Diao, Thomas Dybdahl, Iron and Wine, Niels Frahm, First Aid Kit og Editors. Næsten alt sammen indenfor Postens bookingprofil.

I samme periode frem til april har Posten et program med kopibands, danske turnébands og udenlandske navne, som de færreste vil kende, uden at det skyldes, at de er på vej til gennembrud.

Kan den bookingprofil ikke strammes op? Burde Posten ikke være det spillested i Odense, der kan trække de mellemstore udenlandske bands til?

Og hvad med stemningen og miljøet? Hvordan kan det være, at publikum ikke bliver hængende på Posten, når koncerterne er overstået? Hvorfor har man ikke fornemmelsen af et skabende, kreativt miljø, når man træder ind ad døren? Er man ikke lidt mere et nummer i garderobens praktiske afvikling end en gæst, der er en del af stedet?

 

Mangler byen en brugerdrevet vækstlagsscene og et egentligt kreativt miljø?

Foto: Kenneth Danielsen, De Vilde Hjerters værksted i Odense Offentlige Slagtehuse

Det leder naturligt til det næste spørgsmål, som er, om Odense ikke mangler en egentlig vækstlagsscene, omgivet af produktions- og øvefaciliteter for kunst og kultur med lidt mindre kommercielt potentiale? Et kreativt miljø, uden velordnet og velstruktureret kommunepatina, og som ligger i eller ved bymidten?

Hvor koncertbookere ikke er tvunget til at slutte tidligt, og hvor de skabende kunstnere og arrangører selv kan være med til at skabe både rammer og indhold? Er det ikke en af grundene til, hvorfor det er så svært at få øje på byens faktisk relativt mange dygtige, skabende mennesker? At der ikke er noget egentligt sted at udfolde sig? Kansas City forsøger at være det sted i dag, men ligger for langt væk, og har hverken tag i publikum eller byens vækstmiljø.

Kulturklyngen arbejder på sagen, forskellige kultur og uddannelsesinstitutioner snakker sammen og initiativer som Røde Himmel og andre dygtige folk omkring Ungdomshuset og Flow HF har i lang tid efterspurgt plads med højere til loftet.

Hvad skal der til, for at det kan lykkes? Hvor vil det ligge bedst? Kan det sidste stykke fuldendte industrihistorie på Siloøen være en mulighed som ramme? Det er endnu ikke al byens industriarv, der er omdannet til boliger, men vi er hurtigt på vej derhen - og det skaber i hvert fald ikke en storby. Hvad skal kommunens rolle evt. være i sådant et projekt? Og hvordan undgår vi, at det bliver endnu et midlertidigt rum, som skal flytte videre, når pengene flytter ind?

 

Hvor er Brandts på vej hen? Og hvad skal der blive af Brandts 13?

Foto: Disney-udstilling på Brandts

Det nye Brandts er stort og mere skinnende og er for alvor ved at positionere sig som en endnu større mastodont i det odenseanske kulturlandskab. Der er ikke udelukkende, men især, pop-kunst og poppet kunst på plakaten, og snart udvides med fjerdesalen, hvor kunstakademiet har hjemme i dag, ligesom Mediemuseet ryger ud. Mere plads - større udstillinger - flere gæster.

Brandts har siden relanceringen udstillet blandt andet tatoveringer, mode, flyvemaskiner, Lundstrøm, Disney (uden skyggen af kritik), havet og nu Lars von Triers livsværk. Det sker helt sikkert med det beundringsværdige mål at få flere mennesker gennem døren og positionere sig i landskabet af danske kunstinstitutioner. Men hvad har Brandts tabt i processen? Er det Brandts' rolle at købe en allerede kurateret udstilling om og af Disney? Og skal det føles som at træde ind i en Imerco-butik at åbne døren til en kunstinstitutions boghandel? Exit through the giftshop, please. And buy your identity here.

Som en del af den nye profil har Brandts de seneste 3 ½ år haft den vovede lillesøster på Jernbanegade 13, som vi flere gange har kaldt byens mest interessante udstillingsrum, men som nu er på vej mod lukning.

Brandts 13 har haft rollen som den del af imperiet, der skulle skubbe, flytte og forandre med fotokunst, installationskunst og upcomingkunstnere fra både Fyn, resten af Danmark og sågar resten af verden. Samtlige udstillinger har holdt et højt kunstnerisk niveau.

Men hvad sker der med alt det, når Brandts lukker ned for Brandts 13? Forsvinder de ambitiøse udstillinger? Og hvad skal der ske med bygningen - det gamle Fyns Kunstmuseum? Kunne man frygte en investor så snittet til at lave luksus-seniorboliger indfarvet i kulturelle fortællinger fra fortiden?

 

Er der plads til kunstakademiet i Odense og i hvilken form?

Foto: Det Fynske Kunstakademi i Brandts Klædefabrik

Det er et af de spørgsmål, som faktisk er blevet diskuteret. Desværre mest op til og efter budgetforhandlinger og uden de helt store armbevægelser og visioner.

For mere interessant end diskussionen om, hvorvidt Odense Kommune må give driftsstøtte til en videregående uddannelse, er vel spørgsmålet om, hvad kunstakademiet har potentiale til at give byen? Et kunstakademi som en af ankerinstitutionerne i et nyt kreativt miljø med spillested, produktionslokaler og udstillingsrum. Hvad kunne det skabe af interessant kunst? Hvad kunne det skabe af miljø, som byens borgere og de kreative selv har lyst til at færdes i? Hvad kunne det give af positive benspænd til en by, der har så meget fart på, at en kæmpemæssig lystavle, der lyser hele byen op med reklamer for Svendborg og kantinen i Beldringe Lufthavn, virker som en god ide?

Og hvad gør kunstakademiet selv for at kunne imødegå en positiv fremtid?

 

Lever bibliotekerne op til deres potentiale for det kæmpemæssige budget?

Foto: Odense Kommune - det nye Borgernes Hus

Byens biblioteker modtager årligt godt 70 mio. kr. og er derfor en af byens største kulturinstitutioner, hvis man tolker begrebet en anelse bredt. Det er også en institution, der har mange forskellige lokaliteter spredt over hele byen og derfor har potentialet til at møde mange forskellige mennesker.

At drive bibliotek i 2017 må være lidt ligesom at planlægge en by for selvkørende biler. Mulighederne er store, men man aner ikke, hvad fremtiden byder på, og hvordan undgår man at ødelægge det, der allerede virker?

Det betyder dog ikke, at den bedste løsning er at sætte bøgerne på hylden og vente på at få svaret serveret af tiden. Næsby Bibliotek startede Harry Potter-festival i et biblioteksbaglokale for 15 år siden og har nu næsten 15.000 årlige gæster.

Musikbiblioteket skabte, indtil de midlertidigt skulle agere hovedbibliotek under ombygningen til Borgernes Hus, nogle af byens mest interessante kulturarrangementer - hvad bliver der af dem i de nye guldbeklædte rammer i banegården?

Og hvorfor er der ikke langt flere af den slags eksempler? Pengene burde være der. Hvad kan lykkes i det nye Borgernes Hus? Bliver der endeligt skabt et sted, hvor folk har lyst til at være, skabe og lege? Eller bliver det "endnu et bibliotek"?

 

Hvem er de store events for og har vi fundet balancen mellem at købe events ude fra og bruge lokale kræfter?

Foto: Robbie Williams, Tinderbox Festival

Odense er kommet på landkortet for store events de seneste år, takket være de mange midler fra Odense & Co. Arrangementerne er veleksekverede og i en størrelse, som ingen før har formået at trække til byen.

Det skaber en naturlig begejstring, men har også fået mange til at stille kritiske spørgsmål. For hvem er arrangementerne til for? Er de for odenseanerne, der allerede bor her, eller for dem, vi gerne vil have til at flytte til udefra - og hvis det sidste gælder, er det så de rigtige arrangementer, der støttes?

Og hvad er egentlig balancen mellem at købe arrangementer fra dygtige nationale og internationale arrangører, der ikke behøver starte i det små, og lokale arrangører, der ikke har samme ressourcer og kassebeholdning, men kan binde kronerne og erfaringerne i lokale hoveder?

Det er et enormt svært spørgsmål. Kunne nogen lokale aktører have arrangeret Tinderbox i samme størrelse og med samme succes? Nej, formentlig ikke, og det samme kunne siges om en lang række andre af de events, der har været afholdt. Der ER forskel i evner, erfaringer og omsætning. Men hvor mange af de evner, erfaringer og omsætning bliver så i byen, når arrangørerne rejser videre? Når pengene forsvinder?

Det har været en integreret del af strategien at binde knowhow og indkøb lokalt, men er det lykkedes? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er stor frustration blandt dele af byens kommercielle eventarrangører. Har de ret? Hvad synes du?

Gør din stemme hørt - skab din by!

Hvad mener vores politikere egentlig om det? Mener de overhovedet noget? Hvem og hvad er kulturen til for? Hvor ligger mulighederne gemt i Odense? Hvilke kulturinstitutioner har potentialet til at kunne gøre det bedre end i dag, og hvordan skaber man et unikt kulturliv, der rækker ud til hele verden, samtidig med at det er særligt odenseansk? Er der plads til at drømme om andet end kroner og ører i næste års kulturbudget? Er kulturen alene til at for at skabe vækst og tiltrække borgere, eller kan den have værdi i sig selv?

Det er nogen af de mange spørgsmål spørgsmål, vi går og grubler over. Hvad synes du? Er vi helt galt afmarcheret? Hvad bør politikerne diskutere op til valget? Og hvad bør vi diskutere når valgkampen er overstået?



Luk

Når Odense stadig bare er en privilegeret mandeklub

Når Odense stadig bare er en privilegeret mandeklub
Meninger | Skrevet af: This Is Odense | 21. juni 2017

Hvor er det dog dejligt at bo i en by, hvor det lokale rådhus ikke bliver misbrugt til private loger, ordener, mandeklubber, skyttelaugsfester eller andre elitære, diskriminerende og antidemokratiske aktiviteter. Hvor er det godt og vigtigt, at man ikke længere bruger folkets hus til velbjergede, hvide slipsemandsfester, hvor pingvinerne sidder og deler land og rige mellem sig… eller:

En fed fest for de få

For jer, der ikke bevægede jer rundt i bymidten sidste tirsdag (den 13.6), så var der skyttelaugsfest i Odense. En fest for de få siden 1704. For Odense Kongelig Borgerlige Privilegerede Skyttelaug, der i mere end 300 år bemærkelsesværdigt er lykkedes med helt at holde kvinder ude, når de har fejret sig selv på rådhuset. Selv kongehuset virker til at have mere ligestilling end skyttelauget. Imponerende.

Alle deltagere er klædt ud som pingviner og i fuldt ornat. Der skal ædes, synges og skydes. De klapper hinanden på skuldrene - og laver måske et par aftaler eller tre. Hvem ved? Motiverne for det hele er efterhånden ret tågede. Måske er et håndslag fra en med-skytte meget mere udslagsgivende for at kunne starte noget op i Odense end iver, vilje og gode ideer. Man får den følelse, uanset om det er rigtigt eller forkert, at vi ikke er lige.

Og det er det, der er skræmmende: At der stadig findes sådan noget som skyttelaugsfester. Og én ting er, at det findes, men at holde halvlukket årsfest på rådhuset ved højlys dag, som om det slet ikke er noget at skamme sig over?

Man skulle tro, at de selv kan se, hvor absurd det er, at rige magtmænd holder halvprivat fest i folkets hus? Slipsemænd med grønne havenisseknapper til tonerne af et eller andet hornorkester.

Men har det en virkelig betydning?

Ja! Det er ikke bare hvem som helst, der kommer ind i de her cirkler, faktisk virker det ret meget som hele pointen. Det er eliten, politikerne, magthaverne, pengemændene, direktører fra store virksomheder, institutioner og embedsfolk. Godt gammeldags spidsborgere.

Mest slående er deres eget oldermandbillede (som i andre loger, er der også et internt hierarkisk system i Skyttelauget), hvor vi ser direktøren for Odense Cityforening og H.C. Andersen Festivals, Fyns største ejendomsudvikler, Odenses hotelkonge, en tidligere topchef fra Grundfos, en administrerende direktør i en 200 år gammel familieejet holdingkoncern og en IT-millionær posere veltilfreds.

Se billedet her

Men det er ikke bare erhvervslivets pinger, der mødes. Magtens tredeling forenes ganske symbolsk på denne dag, når repræsentanter fra byrådet, politiet og domstolene træder sammen for at skåle og feste.

Se billeder fra Fyens Stiftstidendes reportage fra festlighederne i 2011.

Og for at gøre historien komplet, så er hovedsponsoren for hele molevitten, hvad der i praksis er det lokale mediemonopol, Fyens Stiftstidende. Den avis, der mere end noget andet medie er ansvarlig for, at lyssky lokumsaftaler ser dagens lys og for at eventuelle demokratiske uligheder udjævnes. Endda endnu mere nu, hvor det er lykkedes Jysk-Fynske Medier at sluge endnu en konkurrent, da de har overtaget Lokalvisen Odense.

Se listen over skyttelaugets sponsorer her

Hvorfor er det stadig en ting?

Er tonen lidt hård, så er det fordi, at den slags forlorne magtstrukturer, der er så åbenlyst forkerte og ydmygende for både den demokratiske proces og offentlige debat, er svære ikke at bliver provokeret af.

Det giver det håbløse - men sikkert sande - indtryk, at magten stadig kun er hos få rige, der mødes, hvor de lyster, spytter i glassene og dikterer byens gang efter behag. Og så gider de ikke engang at skjule det.

Det lugter langt væk af aftalt spil og er demoraliserende for alle andre, der prøver at skabe en bedre fremtid for byen, og ofte af frivillighedens vej.

Men hvordan kan det stadig være en ting? Hvordan kan det ske i en så offentlig og demokratisk institution som rådhuset anno 2017? De fleste vil nok kunne være enige om, at det allerede var åndssvagt i forrige årtusinde. Vi ved, at sådanne diskriminerende magtstrukturer findes, men hvorfor skal det ligefrem fejres på rådhuset?

Der er decideret lavet undtagelser i Rådhusets udlejningsprincipper, som ellers har den ret klare betingelse, at "Der skal være offentlig adgang. Arrangementet må således ikke være for særligt indbudte", så organisationer med "tradition" kan være der, selvom de jo ikke er offentlige for halvdelen af befolkningen.

Rådhusets udlejningsprincipper kommer derfor til at modsige sig selv, så bl.a. Skyttelauget kan få lov til at holde årsfest i salen.  Hvorfor har traditionerne særlige undtagelser?

Hvordan kan nogen undre sig over, at Odense på mange punkter fastholdes i fortiden og har svært ved at skabe den nødvendige udvikling, når sådan noget her stadig kan finde sted?

Hvis den slags foregik i København, så ville Politiken, Information og Berlingske ikke tøve et sekund ved spalternes skafot. Men er Odense virkelig så lille, at den slags kan foregå i fuld offentlighed og uden nogen tør sige fra?

Kan vi blive enige om at...

Det er egentlig ikke, fordi vi drømmer særlig stort her. Vi forventer ikke, at det her indlæg ændrer eventuelle magtstrukturer over en nat. Men kan vi ikke blive enige om, at vi ikke holder logefester på rådhuset, hvor halvdelen af samfundet er udelukket per definition?

Kan vi ikke blive enige om, uanset hvor festligt og uskyldigt det kan bortforklares, at det symbolske faktisk betyder ret meget. At vi selvfølgelig ikke kan godkende sådanne aktiviteter i vores alle navn. Vi er jo også afsendere, når det er på rådhuset.

This Is Odense og Dansk Kvindesamfund Odense vil foreslå, at det var sidste gang, der har været skyttelaugsfest på Odense Rådhus, og at der for fremtiden skal være lige adgang på lige vilkår for alle køn under hele arrangementet, uanset hvor det fremover skal afholdes.

Af Dansk Kvindesamfund Odense og This Is Odense

[Artiklens billeder tager udgangspunkt i Tv2Fyns dækning af Skyttelauget offentlige optrædener. Tv2Fyn har intet med denne artikel at gøre]


Luk

Ceci n'est pas un Campfire

Ceci n'est pas un Campfire
Meninger | Skrevet af: Mikkel West | 8. juni 2017

For noget tid siden udspillede der sig en farce af utrolige dimensioner i Odense, da Cronhammars markante skulptur Campfire af uransagelige årsager blev skåret i stykker og sendt til ophug.

 

Vi bliver nok aldrig i stand til at kunne kortlægge et helt præcist hændelsesforløb, men det står dog klart, at den skrotningsansvarlige part indvilger i at betale for opførelsen af en kopi.

 

Cronhammars værk stod som et fyrtårn blandt bybilledets ulideligt store urskov af uinspirerede, figurative og fallocentriske skulpturer. Jeg kunne godt li' den, da formsproget gav rum til nyfortolkning, hver gang man cyklede forbi den. Det var en tydeligt stedspecifik skulptur, hvis betydning man ikke umiddelbart dechifrerede. 

Men kan man bare lave en kopi af den originale skulptur og stille den et eller andet sted? I min optik er sådan en manøvre med til at mindske værkets betydning og devaluere det til et stadig flot, men også et mere gement objekt. Det er ikke længere Cronhammars Campfire, men blot en repræsentation af det. 

Kunstværket er dødt og bliver ikke levende igen af, at der laves en kopi, medmindre man lader ødelæggelsen være motor for at skabe et nyt værk. En monumental kommentar til massekonsumen bestående af 10 kopier, produceret i forskellige materialer strækkende sig over hele Odense. Et nyt vartegn på, at man i den moderne by tager den moderne kunst seriøst. Et revitaliseret værk med en ny betydning.  

Velfærden er mere end institutioner, overførselsindkomster og anlæg. Den handler i lige så høj grad om, at vi har en smuk og inspirerende by at færdes i, hvis formsprog ikke giver alle svarene på forhånd. Facader, skulpturer, belægninger og byrum har alle stor betydning for vores livskvalitet, og hvor meget vi bruger livet til. Derfor er værker som Cronhammars skulptur ekstra vigtige.



Luk


This Is Odense