Det allerBest of Odense?

Det allerBest of Odense?
Meninger | Skrevet af: Pil Lindgreen | 8. november 2018

Prisfest hyldede odenseanske fyrtårne som H&M, Søstrene Grene og Magasin (!). Kan det passe, at det er det bedste, byen har at byde på? Nej.   

For en uge siden var der fest i Odeons store, grønne sal med taler, cocktailkjoler, VIP'er og klapsalver, og det var ikke sat i scene for at fejre den nationale musikbranche, internationale forfattere, globale medie- eller forretningsmoguler, men til ære for vores allesammens O’ens: Hverdagens, virkelighedens Odense og alle de arbejdende mennesker, der med deres forretninger, frivillige initiativer og kulturinstitutioner former byen, så den ser netop sådan her ud.                  

For dem, der ikke kender konceptet eller har undret sig over de blå klistermærker, der er dukket op på visse butikkers døre de seneste tre år: Best Of Odense er en publikumspris stiftet og afholdt af Fynske Medier, nærmere betegnet Ugeavisen Odense med det formål at “hylde byens handels- og kulturliv”.                               

Ugeavisens læsere afgør resultatet ved afstemning; dog er de nominerede udvalgt af en jury.

På en skala fra jublende lokalpatriot til selvhadende præ-fraflytter ligger jeg uden tvivl tættere på det førstnævnte yderpunkt. Ikke forstået på den måde, at jeg mener, at min hjemby er bedre end alle andre steder - men at min by er et spændende sted at leve på grund af og ikke på trods af de ting, der adskiller den fra andre byer. Jeg er med andre ord i målgruppen for en aften, der går lidt i Odense-selvsving. Hvorfor gik jeg så derfra fremmedgjort og ærlig talt ret pinlig over billedet af den by, vi skulle forestille at fejre? 

Lad mig starte med at sige, at der var adskillige lune odenseanske øjeblikke i løbet af aftenen, ikke mindst to generationers krofattere fra Carlsens Kvarter i hhv. krøllet uldstriktrøje og T-shirt, der fik prisen for “Bedste gå-i-byen sted” og på muntert fynsk inviterede aftenens vært, Anders Breinholt fra satireprogrammet Natholdet, til at optage sin næste podcast hos dem. Der var også musik fra den lokale 15-årige violin-wunderkind Stefan Burchardt, som lagde alle ned, og Per Sahl fra Havnens Loppemarked, der i sin takketale remsede hver eneste stamkunde fra de seneste tyve år op ved deres fulde navn og måtte spilles af scenen med høj slutmusik for at gøre en ende på de hjertelige anekdoter.

Alligevel blev tordenskyen over mit hoved mørkere, efterhånden som nomineringerne løb over skærmen. Hvilken by var det lige, vi fejrede? Hvorfor klingede de indledende taleres ord om bystolthed, ildsjæle, iværksættere og lokalmiljø så hult? 

Prisfesten i Odeon. Skribentens stadig mere krummede tæer ikke afbildet. Foto: Hasse Frimodt, Ugeavisen

Var det bare, fordi mine stamsteder ikke fik nok priser, at jeg blev gradvist mere nedslået over den tendens, der tegnede sig, som aftenen skred frem? Jo, jeg havde da klappet mere helhjertet, hvis fx Kjærs Bøger, Momentum Musik, Sofar Sounds, min egen arbejdsplads Odense Internationale Film Festival eller Restaurant ARO havde vundet deres kategorier; for det er der, jeg færdes, og den side af byen jeg holder af som min. Men selvom jeg ikke spiser ofte på Umashi og Eydes eller Kok&Vin eller går ret meget i Zoo, undede jeg dem bestemt deres sejre og fik lyst til at slå en tur forbi.  

Hvad var det så, der var galt? Det pinlige var de kædeforretningers navne, der stod blandt de lokales og i visse kategorier helt dominerede feltet. Hvad har det med den odenseanske DNA at gøre at fejre nationale og multinationale kædekoncepter, der ligger på gadehjørner i alle større danske og nordeuropæiske byer? Kan McD på banegården også være “odenses bedste”, hvis nok borgere køber deres tømmermandstakeout der? 

Det burde ikke være muligt at ende med en hyldest til Odense, hvor Magasin, H&M og Søstrene Grene tager priser hjem, eller hvor aftenens store kulturpris gik til Tinderbox, hvis pressechef John Fogde ligefrem understregede, at de da var glade for anerkendelsen deroppe på Århuskontoret for tredje år i træk. 

Nomineret som bedste gå-i-byen sted: så ved man, at man er i Odense! .... Eller i Århus, Aalborg, Thisted, København, Sønderborg, Svendborg, Olso, Trondheim, Bergen, Kristiansand eller Helsinki. Foto: Heidis Bier Bar Oslo

Man kan synes, hvad man vil om prisuddelinger og behovet for at vise bystolthed på lige netop den her facon, men hvis ærindet er at anerkende lokale kræfter, så forstår jeg ikke, hvad meningen er med at opmuntre odenseanerne til at forholde sig til deres favoritsteder og derefter invitere hele byens erhvervs- og kulturliv til at fejre Odenses særlige karakteristika, når de nominerede så udover de førnævnte problematiske vindere inkluderer franchises som Bahne (dansk koncern grundlagt i Slagelse i 1956 for brugskunst og gaveartikler med 19 landsdækkende butikker), Jagger (københavnsk minifastfoodkæde), Café Vivaldi (endnu en Slagelse-kæde med 17 caféer i 12 danske byer), Georg Jensen Damask (syv flagskibsbutikker i Danmark), Weekday (svensk tøjkæde med butikker i ni lande) og Heidis Bier Bar (skandinavisk afterski-kæde)?

Ironien var ikke tabt på Anders Breinholt, der lod et par satiriske svirp falde i den retning i løbet af aftenen, og som i øvrigt havde forberedt sig så godt, at hans vitser om Hunderupkvarteret og byggelarm i bymidten faktisk ramte mere rent ned i stedets ånd end Ugeavisens egne motiveringer. 

Her må prisuddelerne stramme grundlæggende op, hvis de skal have noget meningsfuldt at sige om det, der adskiller lige den her plet på jorden fra andre steder. Ellers foreslår jeg, de omdøber prisen til ”Best of vestlig detailhandel” og afholder festen på et kongrescenter i nærheden af en vilkårlig lufthavn næste år. 

Kvalitetstid med Odense-shopping. Foto: Magasin i Rødovre

Men, siger den opmærksomme læser - det her er jo en publikumspris. Ugeavisen kan ikke lave om på, at mennesker elsker Søstrene Grene. Her adskiller odenseanere sig ikke fra den øvrige menneskehed. Og odenseanere har stemt. Det er en fejlslutning, for en publikumspris er ikke en objektiv størrelse. Hvis spørgsmålet lyder “hvor har du købt flest møbler i dit liv?” er svaret for et flertal af danskere nok IKEA, men det er ikke det samme som, at en svensk samlereol er et udtryk for det bedste, Danmark kan frembyde på designfronten. 

Hvis man derimod spørger, hvilken lokal forretning, du holder mest af at besøge eller helst ville anbefale til en anden, eller hvor dine største kulturoplevelser er foregået for nylig, er Odense heldigvis de senere år blevet et sted, hvor der findes rigtig mange andre og meget forskellige svar på de spørgsmål.

Torsdagens samlede Best Of-pulje er desto mere frustrerende, eftersom byen faktisk i dag kan opbyde et handels- og kulturliv, der er helt sit eget.

Hvis priserne og nomineringerne skal afspejle den by, Odense er nu - og ikke domineres af vi odenseaneres gamle vanestier gennem byen fra det forrige årtusinde krydret med et nyt udenbys succeskoncept eller to - skal der justeres på selve Ugeavisens præmis. De må stille bedre spørgsmål, hvis de vil kalde svarene “best of odense”. 

Vinder i kategorien “Shopping til hende”: den fremadstormende lokale modepusher H&M. Foto: Kolding Storcenter 

Derfor kommer her to ændringsforslag til næste års udgave af Best Of Odense, som efter min bedste overbevisning er nødvendige for at gøre prisfesten til en vedkommende anerkendelse af Odenses særkende og kvaliteter:

1. Kun forretninger, grupper, institutioner og andre aktører, der er grundlagt og/eller har hovedsæde i det geografiske Odense kan indstilles til priser.  

Resultat: man undgår at ende med en vinderliste, der til forveksling kunne være kåret i Randers, Roskilde, Næstved eller Holstebro. Der skal ikke bestås indfødsretsprøve, og tilflyttere er velkomne, men den fysiske butik eller begivenhed skal planlægges, afvikles og drives i Odense. Hvis det betyder, at nogle kategorier må sløjfes, so be it. Listen må afspejle byen. Hvis vi ikke har nok hjemmegroede tøjbutikker til at fylde en nomineringsliste, belyser det da et spændende hul i vores detailmarked. Det er i så fald ikke et problem, men en god anledning for Best Of Odense til at være dagsordensættende og ikke bare en erhvervsfest, hvor vi skåler og klapper, når de sikreste kort tager stikkene hjem.

2. Priskategorierne skal gentænkes. 

Resultat: byens faktisk levende miljøer udenfor den bredeste sti får del i rampelyset. Samtidig kan man komme den ulige fordeling af shopping og mad vs. kulturkategorier til livs. I år kæmpede både enkeltstående begivenheder som Sommerrevyen og store kulturhuse som Brandts om den samme anerkendelse, ligesom historiske museer, kunstmuseer, teatre, spillesteder og gallerier er oppe mod hinanden i kulturkategorien. Det giver mening, når der skelnes mellem brunch, burger, take-away, café og restaurant i madkategorien. Der mangler tilsvarende nuancer som “bedste spillested”, “bedste teaterscene” og “bedste udstillingssted” eller i det mindste “bedste store kulturscene” og “bedste lille kulturscene”. Desuden oplagt at skrotte “til ham/til hende”-opdelinger af shopping i samme omgang, for hvad har odenseanernes køn at gøre med noget? 

Hallo, hvor er kategorien bedste brunner eller bedste cykelparkeringsforhold? Hvorfor ikke gøre kategorierne mere specifikke for vores by? Brunch kan man jo spise alle steder. Og i forlængelse af det, er der intet i vejen for flere kategorier i tråd med årets “Bedste service”, der måske som den eneste kunne omgå kriteriet om lokal forankring og belønne dygtige og nærværende medarbejdere, uanset om deres arbejdsgivere betaler skat i Odense, Irland eller på Bahamas. Hvad med en “Bedste hyggesludder”-kategori, “Bedste åbningstider” (en stjernekategori for brune værtshuse og pizzahjørner, som måske endda kunne tilskynde nogle til skabe det gode late-night spiseri, som byen så udpræget mangler!) eller en pris til “Mest uundværlige i lokalmiljøet”, “Bedst til at bevare historien” eller “Bedste vovehals”? 

Bonusgrund til at udvide kategorierne:

I torsdags var en stor del af vinderne på scenen for andet eller tredje år i træk. Hvad viser det? At Odense er en forudsigelig by med få gode restauranter? At Tinderbox er den bedste odenseanske kulturbegivenhed? Nej: Kun at Tinderbox er den publikums- og omtalemæssigt største kulturbegivenhed, og at prisuddelingen har så få kulturkategorier, at selv de større “mindre” aktører forsvinder, når det handler om antal solgte billetter.

Odenses bedste interiørbutik. Hov nej, undskyld, det er Søstrene Grene i Hamborg. 

Publikumspriser har det nu engang med at udstikke den bredeste vej, men når der allerede findes et Best Of Odense-nomineringsjury, der i foretager et udvalg bland de tusinder af læserindstillinger, der er grundlaget for finalisterne, så kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre forudsætningerne for publikumsstemmerne så gode som muligt.

Måske har jeg misforstået det helt. Måske handler Best Of Odense ikke om at belønne dem, der gør sig umage for at gøre Odense et dejligt, særligt sted at bo og som højner livskvaliteten for os andre ved at gøre det, de elsker, men om at trække mere omsætning til Cityforeningens skrantende butikker ved at give omtale til detailbranchen. I så fald - beklager al den her ophidselse og vilde krav til integritet, opfindsomhed og nuancer. Fortsæt endelig.

Jeg har bare på fornemmelsen, at Ugeavisens redaktion har større ambitioner og mere kærlighed til deres by end det. Deres søsteravis Pindles grundige, kloge og følsomme portrætter af lokale erhvervsdrivende de seneste års tid vidner om det. Det var også det, deres chefredaktør gav eftertrykkeligt udtryk for ved showets start i torsdags. Og derfor tør jeg også tro, at de ville være enige i, at det kunne være stort, hvis byens bredeste husstandsomdelte avis (oplag: 80.000+) hvert år kunne leve op til det ansvar, det medfører at have odenseanernes øre og publicere en overraskende, forskelligartet liste med nominerede. En liste med steder og oplevelser, som kun findes i lige præcis Odense og som ikke alene bekræfter avisens læsere i deres gamle mønstre, men inspirerer til at udforske flere af byens hjemmegroede butikker, kulturscener og fællesskaber. H&M klarer sig nok uden skulderklappet.



Til forsiden


This Is Odense