Hvorfor rejser de? Og kan vi gøre noget ved det?

Hvorfor rejser de? Og kan vi gøre noget ved det?
Debat | Skrevet af: Kristian Bang Hansen | 29. juni 2017

Det sker med jævne mellemrum. Ofte kommer det slet ikke som en overraskelse for mig. Alligevel rammer det hårdt på moralen. Hver gang endnu en af Odenses store kunstneriske talenter flytter til København, så mindes jeg om, at Odense som storby stadig er en skrøbelig størrelse.

I et opgivende øjeblik føles det som at bygge sandslotte, mens bølgernes evige slag suger fundamentet ud under tårnene. Sådan havde jeg det, da nærmest hele musikmiljøet bag Under Livet og Vellness Plader valgte at pakke kufferten for 1-2 år siden. Så ærgerligt, og samtidig så enormt forståeligt.

Men kan det være anderledes? Selv H.C. Andersen hoppede på vognen over Storebælt og vendte først tilbage, da byen blev lyst op til hans ære. Vi har en række kendte musikere, som bor her i deres karrieres efterår. Lad os få nogle flere til at slå sig ned, mens de er på toppen.

Det bør være muligt at arbejde fuld tid med musik i Odense - også selvom man ikke spiller i TipToe, i Symfonien eller underviser på Kons, musikskole, aftenskole osv. Tænk, hvis nu bare ét stort band, der var signet, valgte at blive her...

Antal festivaler og koncerter bare stiger og stiger i Odense. Der er nu flere end hundrede arrangørgrupper, foreninger og spillesteder, der dyrker musiklivet i Odense og serverer stadigt vildere musikoplevelser for odenseanerne. Mange af de nye – og særligt unge - aktører i byen har et ambitionsniveau og en energi, vi sjældent har set mage.

Men stadig er der hvert år et ubærligt antal af Fyns mest talentfulde musikere og sangere, der tager guitaren på ryggen og flytter til København. Stadig ses Odense ikke som et attraktivt sted at forfølge sin drøm om en professionel karriere i musikken – det på trods af et blomstrende musikliv.

Det er tydeligt, at der har manglet kontinuitet. Med kontinuitet fremspirer musikmiljøer og genrefællesskaber med stærke identiteter, tiltrækningskraft og et rodnet, der strækker ud i spillesteder, værtshuse, indielabels, kollektiver, øvelokaler, pladebutikker osv.

Odense har været en træningsbane for de talentfulde kræfter i musiklivet - arrangører og musikere - men nok hverken deres plan eller drøm på lang sigt. Miljøerne er kommet og gået. Historierne om 90'ernes elektroniske scene og 00'ernes metalscene må nærmest opleves som myter for en tilflytter til Odense. Fortællingen om byens musikliv har fortabt sig i de få, der er blevet - Rock Nalle og Kim Larsen.

Men det er altså ikke, fordi vi ikke skaber de her talenter på Fyn. Der er bare ikke særligt mange af dem, der har set en fremtid her. Så hvad skal der til? Der gik ikke mange måneder, efter MØ eller Malte Ebert flyttede til København, før de fik deres gennembrud.

Hvordan får vi skabt kontinuiteten, så vækstlaget kan gro i samspil med de etablerede, og så musikmiljøer og genrefællesskaber kan rodfæste sig og blive en del af byens - og øens - identitet?

Klub Golem er vel det eneste eksempel (og et fremragende et!) på et miljø, der har fået opdyrket en stærk identitet og tiltrækningskraft gennem mange års kontinuitet. Nogle nøglepersoner har simplelthen valgt at blive her i byen. Tænk, hvis det samme havde været tilfældet med miljøerne omkring Fallos-koncerterne, Leaves Festival og Off The Hook?

Før folk-området blev flyttet til Esbjerg, var musikkonservatoriet med til at opbygge at sprudlende folkmiljø i Odense. I dag er Folk DMA typisk fyldt med fynske prisvindere - men de odenseanske værtshuse og spillesteder er ikke.

Det er nu spændende at følge, om det lykkes Anders Mogensen og de andre skønne jazzfolk at etablere Odense som en ægte jazzby med en fødekæde fra en af Europas bedste jazz-uddannelser (som musikkonservatoriet i Odense faktisk er), gennem spillesteder og festivaler til professionelle karrierer i lokale ensembler og orkestre. Jeg ved, at det er ambitionen.

Odense har jo også en super geografisk fordel, hvis man vil tunere rundt i landet. Der er et kæmpe kulturelt momentum på Fyn anført af nye ambitiøse festivaler som Heartland og Tinderbox, prisvindende teatre og blomstrende kreative fællesskaber på havnene i Odense og Svendborg. Nu har vi endda fået branchefestivalen Music Days til øen.

Er det måske bare, fordi alle andre gør det? Og at alle før dem også gjorde det? Er det ren "fear of missing out"? Hjælp mig med at forstå det - måske kan vi sammen gøre noget ved det.

Tænk hvis de stadig boede her…

Et udpluk af Fyns musikalske diaspora:

Claus Hempler / Folkeklubben / Gulddreng / Lucy Love / Moses: "Andreas" / Master Fatman / MØ / Niels Skousen / Reptile Youth / Sebastian Lind / The Eclectic Moniker / THE WHITE ALBUM / TÅRN

Adi Zukanović / AKSGLÆDE / Christian Juncker / FRANSKE PIGER / FRIBYTTERDRØMME / Geolo Gee / Jesper Mechlenburg / Julie Bertelsen / Jullie Hjetland (Lukkif) / Keith Canisius (Rumskib) / Sylle Struck

BLACK HORSE / DE HØJE HÆLE / DEN FJERDE VÆG / ETAGEN UNDER / FLER FARVER / FIRST FLUSH / FOR AKIA / JØRCK / Kasper Tagel / Keld Lauritsen / Kiki Brandt / onkel ond band / PLÖK / THE LOVE COFFIN / Time Masters / Uffe Steen

Anja Kickbusch / Anna Mose (Gerda Monroe & IKI) / DIET / EKSIL / Gottschalk / GULDIMUND / Juju Me / Karen Mose (Phønix) / KEINE FEAR FOR FLANGEr / La Cuchina Som Sistema / Paper Cranes / Sille Nilsson / Sjæl i Flammer  / SON OF CAESAR / The Folk Factory

 



Til forsiden


This Is Odense