BørneMUS #1 Oldemors smagsprøver på sølvskeen


BørneMUS #1
Andet | Onsdag d. 26. feb. 2020 | Overgade 52, Odense C | Pris: 85 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Pil Lindgreen

Sted: Møntergården
Arrangør: Møntergården

Mormormad er alt med brun sovs og smørstegt fedtkant - noget man spiser, når man virkelig skal hygge. Og oldemormad? Mere uklart koncept. På Møntergården starter i denne uge en ny arrangementsserie for småbørnsfamilier, der skovler historien ind med en ske. Første gang er ‘mad fra oldemors tid’ med smagsprøver fra det forrige århundredes kødfri og magre hverdagskost, som måske godt igen kan finde plads i nutidens køkken. Det er en sanseudstilling i bogstaveligste forstand i Børnenes Baggård. Retterne vil museet først afsløre på dagen, men jeg gætter på, der er rigtig meget varm frugtgrød på menuen. 

Full disclosure: Jeg er indehaver af 0 (nul) babyer selv og derfor ikke umiddelbart i målgruppen for babyMUS, men har engang været et ekstremt grødspisende barn og også gennemgået en fase i mit voksenliv, hvor min far og jeg afprøvede alle retter fra hans barndom for sjov, såsom grynsuppe AKA vælling (en del bedre end navnet antyder), gratinrand (hvis man elsker æg, men synes omeletter burde være kogte), sødsuppe med tvebakker (det kan man lære at holde af) og sagogrød (decideret hæsligt; som gummiagtig bubble tea), og jeg har aldrig følt mig så tæt på mine formødre og -fædre som med en skefuld vandet grød i munden.

Pris: 85 kr for voksne, gratis for din baby. Tilmelding senest d. 25. februar

BabyMUS er ni særlige arrangementer for forældre på barsel i 2020, hver gang med nyt tema.

Link til begivenhed

Skrevet af Pil Lindgreen

Jeg er født her, og kan ikke skille byen fra mig selv. Jeg har været igennem alle faser af had, kærlighed og ligegyldighed. Som teenager gik jeg talløse, rastløse ture, som altid syntes at ende på ...




This Is Odense