Fascineret af Dommedag Foredrag om dommedagsfascination i gammel og ny litteratur.


Fascineret af Dommedag
Foredrag/debat | Tirsdag d. 4. feb. 2020 | Ny Vestergade 18, Odense C | Pris: 60 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Rasmus Møller Madsen

Sted: Teater Momentum
Arrangør: Momentum, Spoken Word Festival

Denne post er en tidslinje over hvordan min fascination opstod.

 

Først og fremmest: Zombies.

2004

Dawn of the Dead. (film, Zack Snyder) Zombies og indkøbscentre hvor alt var gratis. Filmen spredte sig som en ægte zombievirus mellem jeg og vennernes konfirmationscomputere. Vi var blown away.

2008

Left 4 Dead (computerspil), samarbejds-zombieshooter. Nu rigtig voksne (18 år og stadig på vores konfirmationscomputere). Det her var banebrydende. Atmosfæren og opsætningen var så overbevisende, at man via dette spil kunne opnå en helt unik ånd af tillid og virtuelle highfives over Skype.

2010

The Walking Dead (tv-show og comicbook). Jeg blev fascineret af lovløshed, omvæltning af økonomiske systemer og de nye mikrosamfund, der kan opstå til følge. Og sæbedramaet selvfølgelig. Giv mig mere, nu, Robert Kirkman.

2013

Frustreret efterladt (up to date) med ÉN udgivelse af The Walking Dead om måneden, søgte jeg at udvide min postapokalyptiske horisont.

Jeg fandt selvfølgelig Cormac McCarthys The Road. Kvalmende dyster oplevelse af mennesker som nok aldrig forlader min indre nethinde. Men hvis den gør, skal den genopfriskes.

Og så et herligt dommedags-sidespring: Troels’ Boghandel i Svendborg anbefalede mig efterfølgende danske Peter Adolphsens kortroman År 9 Efter Loopet. Et tiltrængt kram efter The Road. Bogstavelig talt verdens mest gennemsnitlige menneske har kloden for sig selv. Alle andre er nemlig gået i… Loop? En anderledes skildring af en katastroferamt verden, som hverken indeholder zombier eller tvivlsomme motiver.

2014

DayZ (computerspil). Tillid, griskheds- og svedsimulatoren over dem alle. I et imponerende stort østeuropæisk landsby/skovlandskab er du efterladt til at overleve dine modspillere. Du tænker måske straks Hunger Games, eller måske endda Fortnite. Men det er slet ikke så casual, så bær over med mig.
Du investerer måske 6 timer, konstant paranoid, snigende langs mure, kiggende ind ad vinduer, og ENDELIG føler du dig godt nok udstyret til at jage serverens tyran ned. Du møder en likeminded spiller som har præcis samme plan, og i opbygger i løbet af de næste par timer et tillidsbånd, tilnærmelsesvist et venskab, gennem spillets voicechat, imens I forsøger at finde tyrannen, der, som I kan se på listen, er online lige nu.

Herfra kan det gå to veje for venskabet. 

Mulighed 1:I finder og tager konflikten med tyrannen. Hvis det mislykkedes prøver I igen en anden dag, sammen.
Mulighed 2: Du er blevet catfished. Gutten har hele tiden været på tyrannens side. Og skyder dig i ryggen imens han undskylder, at det skulle ende sådan. Du holder fremover øje med, hvornår han og tyrannen er online og jager dem en dag ned med et nyt slæng af spillere, som du er i færd med at lave tillidsfald-øvelse med. 

Jeg synes DayZ fanger én slags dommedagsfascination ret godt, når situationer som disse udspiller sig. Lovløs klikedannelse, som i The Road og DayZ, er sindssygt scary og nervepirrende, og jeg kan slet ikke lade det være.

2020

Dommedags-litteratur foredrag på Momentum af litteraturvidenskab lektor, Adam Paulsen. Hvad mon det bringer?

Link til begivenhed

Skrevet af Rasmus Møller Madsen

Opvokset i jysk skovidyl, selvforsynerdrømme, kærlighed, geder og koloenorme køkkenhaver. Senere forsigtigt trådt ind i civilisationen, oplevet komplekse sociale sam...




This Is Odense