Pendulum Internationale cirkus-kometer i horror-film-æstetik og evig rastløshed


Pendulum
Koncert | Fredag d. 31. jan. - Søndag d. 2. feb. 2020 | Finlandskaj 6 | Pris: 120 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Mikkel West

Sted: Dynamo
Arrangør: Dynamo

Pendulum er to karikerede aristokraters perlekæde af selvforstærkende idiotier og en helt igennem uforklarlig fascination ved alt der svajer, vugger eller svinger rytmisk baglæns og fremad igen og igen.

Vel-ekviperet; udstyret med lommeur, monokel og en lovende opfindsomhed, der tidligere har ført ligemænd til videnskabelige landvindinger, drager de to aristokrater ud på en rejse af uforklarlig vigtighed. - Her, i de vante omgivelser af overklassens luner, står selv ikke dårskab i vejen for de to geniale ”klovnes” opdagelser.

Godt på vej mod utrolige (gen)opdagelser, går det dog op for de to helte, at ikke alt er, som det var engang, for hvad er herskabet uden rigdom, tjenestefolk og fornuft?

Alle de ting, der konstant bevæger sig frem og tilbage, er essensen af rastløshed! Alligevel finder vi i disse bevægelser en nærmest hypnotiserende ro, som om de minder os om en oplevelse før bevidstheden.

Forestillingen er en kombination af eksplosiviteten og bevægelserne fra cirkus og den menneskelige fysiske reaktion på en konstant blid bevægelse.

Bag den fysiske komedie Pendulum står den kunstnerisk leder for Finske Kallo Collective, Thom Monckton, og grundlægger af det prisvindende kompagni Nuua, Luis Sartori do Vale.

Link til begivenhed

Skrevet af Mikkel West

Odense afficionado since 1983. I am a passionate about everything aestetics and devoted to exploring the boundaries between different creative crafts, as well as fusing digital and analogue aesteti...




This Is Odense