Perleplade anarki? Bidrag til det kollaborative perlekunstprojekt


Perleplade anarki?
Andet | Lørdag d. 27. jul. 2019 | Munke Mose, Odense C | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Rasmus Møller Madsen

Sted: Munke Mose & Stryget
Arrangør: Chill i Haven & BYRUMSPOLIFYLLA

I 2017 var der 16-bit-krig på internettet. Det sociale medie Reddit.com havde oprettet en side kaldet “Place”, som var et blankt 1000x1000 pixel kanvas. Konceptet var, at hver besøgende kunne farve én pixel hvert 5-20. minut. Projektet varede tre døgn og nåede at have over 1 million unikke brugere.. Timelapsen af de 72 timer er utrolig. Men det interessante ved projektet var ikke blot at se, hvordan nicher i alle afgreninger stimede sammen for at lave små stykker bit art. Der blev regulær krig om pladsen. At skabe alliancer og ærkefjender blev uundgåeligt for selv den mindste gruppe af bit-sættere. Dette foregik på private chatforums med rang-klassificeret information, ægte og falske agendaer, pøbelhåndtering, plan A, plan B, anarkistiske internet-trolls, 4chan, propaganda, fake news, spioner og ambassadør-udvekslinger... Det fik Reddits nicher til at interagere internt og eksternt med hinanden på helt nye måder. 

På lørdag bliver der nok ikke 16-bit-krig. Men kunstnergruppen BYRUMSPOLIFYLLA laver et projekt, som minder lidt om Place. De indbyder nemlig til, at man kan komme og fylde trekantede perleplader, som stykkes sammen og hænges op et sted i bybilledet. Hvordan perlerne er placeret i trekanterne, det er helt op til os. Ligesom i Place.

Link til begivenhed

Skrevet af Rasmus Møller Madsen

Opvokset i jysk skovidyl, selvforsynerdrømme, kærlighed, geder og koloenorme køkkenhaver. Senere forsigtigt trådt ind i civilisationen, oplevet komplekse sociale sam...




This Is Odense