Jam Days 2018 Blues, jazz og folk i latinerkvarteret


Jam Days 2018
| Onsdag d. 1. aug. - Lørdag d. 4. aug. 2018 | Amfipladsen, Odense C | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Mie Leonora Heiberg

Sted: Amfipladsen
Arrangør: Jam Days, Musikhuset Dexter og Posten

Oasis, Johnny Cash, Elvis, Donovan og Bob Dylan. Det er bare nogle af de navne, der popper op i mit hoved, når jeg sætter engelske Jake Bugg på pladespilleren. Den kun 24-årige folk-sangskriver har gjort lynkarriere, siden hans debutalbum kom ud i 2012.

Jeg missede desværre en koncert med ham på Roskilde for nogle år siden. Så nu skal jeg helt klart opleve ham, når han denne gang giver en akustisk koncert alene på Dexters scene.

Koncerten er en del af festivalen Jam Days, der fylder Latinerkvarteret med jazz-, blues- og folk-musik i tre dage. Festivalen omfavner blandt meget andet også melodisk nordisk folkmusik fra Northern Assembly, den rytmiske og vilde verdensmusik fra ensemblet Bokanté og soul blandet med blues fra Southern Avenue. 

Der kan både købes enkeltdagsbilletter eller partout til alle tre dage. Se det fulde program her: https://jamdays.dk

Link til begivenhed

Skrevet af Mie Leonora Heiberg

Jeg er vokset med Odense.

Da jeg var gymnasieelev og boede på en stråtækt gård udenfor den lille sydfynske by Ulbølle, var Odense lig med fester, tøjbutikker og et enkelt teaterstykke i ny ...




This Is Odense