Lotzes have - Før, nu og fremtiden Gravrøveri og byfornyelse


Lotzes have - Før, nu og fremtiden
Andet | Mandag d. 25. jun. - Torsdag d. 5. jul. 2018 | Overgade 52, Odense C | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Jens Krog

Sted: Møntergården
Arrangør: Møntergården

I et lille hjørne bag H.C Andersens Hus ligger en sidste rest af historien gemt hen. Det er svært at forestille sig det i dag, men her i området lå der før i tiden et enormt haveanlæg af den slags, som kun fortidens velhavere kunne levere.

Haven er meget gammel, men omkring 1850 fik den sin storhedstid under apoteker Lotze. Midt i 1900-tallet inddrog Thomas B Thriges Gade dog det meste af haven, og nu er den ikke til at finde, hvis ikke man ved, hvor den er. At forstå historien om Lotzes Have er at forstå byudvikling. Hvordan fremtidens ambitioner, i dette tilfælde Thomas B Thriges Gade, nødvendigvis langsomt tvinger fortiden i baggrunden.

Jeg siger ikke, at Lotzes Have skulle have været bevaret, men det er tankevækkende at dens nemesis bliver nedlagt nu 60 år efter, hvor haven er så godt som glemt. Tag ned og spekuler over, hvordan man tænkte byplanlægning i gamle dage, og om vi er blevet klogere!

Link til begivenhed

Skrevet af Jens Krog

Odense er for mig, ligesom mange andre byer, hvad man gør den til. Hvis man kun lever i sin lejlighed og på sit arbejde, så forbliver byen blot cykelturen imellem de to,...




This Is Odense