Selvmord eller ægteskab At dø var i 100 år den homoseksuelles skæbne i dansk litteratur


Selvmord eller ægteskab
| Lørdag d. 29. apr. 2017 | Nedergade 12, Odense C | Pris: 0 Kr. | Skrevet af: Anders Skovgaard

Sted: StudieStuen
Arrangør: StudieStuen

Jeg havde egentlig ikke rigtig bidt mærke i det her foredrag. På en eller anden måde faldt det uden for min emnesfære. Indtil jeg mødte den ”livskraftige lebbe”, Vita Storm, den dødeligt (ægteskabs)syge Martha Grüner og Herman Bangs selvmordsuvisse William Høg i Haabløse Slægter (der udover at være den fedeste titel også er en af mine danske favoritter), og de andre homoseksuelle karakterer, der tvangskrives til enten opgivelse, ægteskab eller død som konsekvens af deres seksualitet i den heteronarrative litteratur.

Foredraget handler langt og godt om de døde homoseksuelle i dansk litteratur 1880-1941 og er af den særdeles velskrivende litteraturforsker på SDU Dag Heede, der samtidig uddyber begrebet heteronarrativet: ”den udbredte plotlogik, der styrer, at handlingen ender lykkeligt ved, at den homoseksuelle karakter dør”. Åbenbart en tværgående, ubelyst tendens i datidens litteratur, der fascinerer og skræmmer ved, at karaktererne ofte må undergå den mest ultimative transformation; at dø, for at kunne være dem selv.

Min egen krog i emnet kom, da jeg læste Dag Heedes vittige og letflydende artikel om foredragets tema. En rigtig fin læseoptakt inden formiddagen på StudieStuen: https://www.idunn.no/nlvt/2017/01/det_er_liv_eller_doed 

Link til begivenhed

Skrevet af Anders Skovgaard

For mig er Odense et forsøg. En åben by, hvor jeg kan skabe mig selv ind i. En mulighed for at gøre noget tingene på en anden måde. Eller det er det hvert fald blevet. Personlig tiltrækkes jeg af f...




This Is Odense