Odense Zombie Festival Return of the Living Dead; eller: En bloddrankers bekendelser


Odense Zombie Festival
| Torsdag d. 23. mar. - Søndag d. 26. mar. 2017 | Østre Stationsvej 33, Odense C | Pris: 30 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Jakob Cæsius Krohn

Sted: Odense Musikbibliotek
Arrangør: Odense Zombie Events, Musikbiblioteket o.m.a.

Once upon a time, da jeg var en vanartet dreng, fik jeg en arm af Smedens Søn, når han på sin udborede kværn og jeg på min bæbrune SCO-cykel drønede afsted til Skide Big City, sorry Skive Big Shitty, for at se kannibalmassakre-, kvindefængsels- og klassens-frækkeste-pige-film, for så at tage hjem til vores ophav og sige, vi havde set den nye med Olsen Banden, eller hvad der ellers var på programmet i Bio eller Kosmo. En halv snes år efter var der stadig en sand subversiv kraft at hente i grindhousefilm og trashkulturen som sådan. I løngangene på Rustenborg, i dag SDU, fandt jeg sære eksistenser, der også dyrkede the creatures of the night, men ikke kendte hinanden indbyrdes. Vi var nogle lonely wolfs, ja, vi var. Men vi har gjort det godt. En er i dag Harry Potter-oversætter, og hun kan snildt leve af bibliotekspenge resten af livet. En anden præsenterer brutal metal i radioens Sort Søndag, hvor han har status af ”Mørkets Fyrste”. Et tu, Brute? Jo, min eksaminator/exterminator massakrerede min monstrøst lange opgave om horrorfilm med en rask replik om, at i ”Akademia”, der bruger vi ikke den slags, fy føj, men med et PS: ”Du kunne blive en vidunderlig kulturjournalist”. Og her står jeg så i dag, på toppen af tilværelsen, som TIO-skribent!

Med alle mine lig i lasten må det jo blive mig, der er brændemærket til at anbefale Odense Zombie Festival. Jeg var også på åstedet for et par år siden, men da var der – og det er den nøgne, blodige sandhed – flere deltagere end tilskuere. Men sådan vil det helt sikkert ikke blive med det pragtprogram over hele tre dage samt en nat, der er skruet sammen denne gang. Ras Bolding og hans gothfolk og Harksen og hans horrorforfattere har jeg før anbefalet, så dem vil jeg kun lige skamrose/bide en passant. Og alt det blasfemiske med ”Zombie-familiedag” og ”barnlige sjæle” vil jeg selvsagt forbigå i dødlignende stilhed. Hvad jeg derimod specifikt vil fremhæve er foredraget om den italienske horrorfilm, giallo-genren, og dens musik, som indleder festivalen. Jeg har varmet op ved at se Lucio Fulcis video nasty ”Zombi 2” (en fake-fortsættelse af George A. Romeros ”Dawn of the Dead”). Pinligt nok for første gang. Titlen har nok i sin tid mindet mig om ”Op i R.... 7”, en livsstilsfilm, man kunne købe i de populære kuponhæfter. Det lød alligevel for lavt, selv for mig. Men altså, Mia Farrows søster og et par Shakespeare-skolede skuespillere er med, og det er da også den bedste film, jeg har set i månedsvis. Måske vises den allersidst på zombiefestivalen. I’ll be back!

Tilstås skal det dog, at oplevelsen med min studentikose skriveøvelse har vaccineret mig mod vampyrer, zombier og alt det kravl/crawl. Nu ikke – for at ty til verdens mest slidte kliché – så meget grundet resultatet som selve rejsen. Der er grænser for, hvor mange af mørkets gerninger, der tåler dagens skarpe lys, og inden jeg fik nosset mig færdig, havde ”Akademia” delvist approprieret mine horrible lyster. Straks værre var det, at jeg måtte se alle de skrækkelige film, jeg skrev om. Og hjemme på vijeoen – sådan hedder det, hvor jeg kommer fra – faldt skuespillerpræstationerne ofte til jorden, og så var alle de seje scener sakset ud af censuren. I Romeros førnævnte monsterværk, der var cuttet med 40 minutter, savnede jeg især ”den med tarmene”. Mange af filmene havde jeg ellers omgærdet med blodtørstigt begær i årevis, da jeg kendte dem fra sublime stills i bøger og fanzines. Og netop pga. disse vil de, uagtet filmenes svingende kvalitet, for altid spøge i min betændte bevidsthed. Bela. Boris. Barbara Steele, The High Priestess of Horror, hvis mælkehvide hud perforeres af jernmaskens syle. Samt åh, ja, danske Yutte Steensgaard med hugtænderne og blodet sivende ned over de blottede ... Så ro på, derude i natten. Jeg er stadig en gennemført skidt knægt.

Link til begivenhed

Skrevet af Jakob Cæsius Krohn

Ego er ikke alene fra det mørke Jylland, men har også som det sorte får brudt arvefølgen i en ældgammel præsteslægt. Med en magistergrad i Litteratur – dog også med et sidefag i Religion! – i bagag...




This Is Odense