HØJTLÆSNING AF KIERKEGAARD Kierkegaard kan være svær at forstå, måske går det bedre når det bliver læst højt?


HØJTLÆSNING AF KIERKEGAARD
| Tirsdag d. 20. dec. 2016 | Nedergade 12, Odense C | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Johanne Kohlmetz

Sted: StudieStuen
Arrangør: StudieStuen

Jeg har selv læst højt for ganske nylig. Som en 21-årig, barnløs (gud hvor lyder det ulykkeligt, når man bruger det ord. Her er tale om lykkelig barnløshed, at forstå) i egen lejlighed, er det ganske sjældent, at jeg finder mig selv i en situation, hvor højtlæsning er på dagsordnen. 

Men forleden sad jeg på en bænk på en bekendts badeværelse, imens vedkommende var i bad bag lukket forhæng. Og der midt i damp og dug, begyndte jeg at læse højt af først en artikel fra et bilblad (mindre interessant) og derefter 1. kapitel af den roman, jeg netop var begyndt på (langt mere interessant, måske mest for undertegnede). Og dér slog det mig, hvor anderledes en oplevelse vi hver især, der på badeværelset, måtte have haft af teksten. Jeg en helt anden, end jeg plejer, når jeg bare læser i mit eget hoved, og han det samme, fordi det blev læst højt. Fordi det, han hørte, selvom jeg blot læste hvad der stod på siderne, alligevel på en eller ande måde, blev min opfattelse af ordene. Min betoning, mine kunstpauser og mine fremhævelser. Og bevares, det var måske helt generelt en lidt aparte situation, fordi det foregik på et badeværelse. Men alligevel. 

Højtlæsning er noget ganske andet end egenlæsning. Og højtlæsning af en kyndig fortæller, hvad det så end vil sige, kan måske gøre kringlede og abstrakte tekster lettere forståelige. Fordi de bliver læst at én der forstår teksten, én der kan læse teksten højt, sådan som den bør læses. Noget, jeg ikke altid har evnet, når det kommer til det ganske sparsomme udpluk af Kierkegaards tekster, jeg har læst. 

En anden af denne uges anbefalinger går på at blive hjemme og vende kulturen ryggen i bare en enkelt uge for at få styr på livet inden jul. Men hvis du alligevel vil våge dig uden for døren og ud i byen, så gør det med manér, med fuld smæk, og tag forbi StudieStuen til en gang højtlæsning af Kierkegaard. 

Link til begivenhed

Skrevet af Johanne Kohlmetz

Odense er mit nye hjem og min gamle skolekammerat. Officielt, sådan med adresse, seng, sporadisk møblement og den slags er jeg først flyttet til Odense i Februar 2016. Men jeg har været i byen i ma...




This Is Odense