Last Men Standing Pionerer på Posten


Last Men Standing
Koncert | Søndag d. 20. nov. 2016 | Østre Stationsvej 35, Odense C | Pris: 200 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Jakob Cæsius Krohn

Sted: Musikhuset Posten
Arrangør: Rock med Rynker

“It’s a mighty long way down rock’n'roll” 

Yeah, og rocken bliver aldrig vildere end i sin upure ungdom. Ud over at gifte sig med sin 13-årige kusine skød Jerry Lee Lewis sin bassist, som ikke døde, men det gjorde et par senere koner, under mystiske omstændigheder. Der findes også et mugshot af ”The Killer”, efter han er blevet anholdt af politiet uden for Elvis’ Graceland med en gun … Og Chuck Berry, ja han har spjældet den for både væbnet røveri og omgang med en mindreårig. Det naturstridige er, at mens alle de andre rocklegender falder bort, optræder de to samt den ikke mindre excentriske Little Richard stadig. I filmen ”20.000 Days on Earth” hører Nick Cave med ærefrygt om, hvordan Jerry fik indtil flere roadier til at hjælpe sig med at udføre sit berømte antic med skosnuden oppe på klaviaturet. Og da Chucky, 90 år, sidst spillede i Danmark, gennede han i sit galoperende galskab folk ud fra en tankstation og gik i flere timer rasende rundt på ringvejen ved Randers. Næ, du, kom ikke her! Vi er jo alle fodnoter til Chuck Berry, som Leonard Cohen har sagt.

Ak ja, Leonard. Og næsten samtidig døde Frank Lauridsen, den lokale godfather fra The Baronets. Men Odense har stadig originale rockere at byde på. Ja, der er vel knap nok nogen i hele musikhistorien, der har været længere ud end Rock Nalle. Iggy Pop nøjedes med et par dage som husvild i en garage, inden han stjal grøntsager og kom på kolbøttefabrik, hvorfra Bowie samlede ham op. Nalle levede på gaden i 15 år som heroinjunkie. Men da han ikke synger på Posten, lader vi den historie ligge. Pointeres skal det blot, at der næsten ikke var en rockkoncert i de første år, både i Danmark og resten af Europa, uden voldsomme politikampe. Og ligesom startskuddet til Augustoprøret, som kastede Danmark ind i kampen under 2. Verdenskrig, lød i Odense, var nogle af musikerne herfra byen bannerførere i en rock’n’roll-revolution. Hvis Rock med rynker-arrangementet på en højhellig søndag, fra efter kirketid til hønsene går i seng, kan mobilisere bare en snert af den vildskab og vintage violence, vil jeg være tilfreds.

Jeg har aldrig været til Rock med Rynker, som før hed Rock mod Rynker, hvilket dog udtrykte en oprørstrang a la Turbonegros ”Rock Against Ass”. Okay, selv har jeg blot siddet på min flade til et foredrag på Historiens Hus om urtidens fynske rock ved foreningens formand, Boris Blinoff fra Spacemakers (med en vis Jørn Mader) og Les Mann. Her hørte jeg om, hvordan scenen kickstartede allerede i ’56, og om Odense Juniorklub, som paradoksalt nok blev ledet af en rar politimand, Vagner Vermod, og hvor Reimar ”Johnny” Kristensen og Roland ”Nalle” Sørensen kom, så og sejrede. Jeg fik også med både lyd og billeder smagsprøver på nogle af bandene, der vil spille på Posten. Musikalsk fandt jeg Spector Group fra ungdomsklubben i den revolutionære Krogsgaardskole, hvor Amdi Petersen huserede, spændende. Jacksons Garden var seje at se på. Men størst indtryk gjorde de totalt glemte Brocklyns. Som de stod der og spillede (falsk) i juniorklubben, lignede de potentielle skoleskydere. Yeah, sådan var pionerånden.

 ”This ain’t rock’n'roll – this is genocide!”

Link til begivenhed

Skrevet af Jakob Cæsius Krohn

Ego er ikke alene fra det mørke Jylland, men har også som det sorte får brudt arvefølgen i en ældgammel præsteslægt. Med en magistergrad i Litteratur – dog også med et sidefag i Religion! – i bagag...




This Is Odense