Ecstasy Kalaha i RecordPusher Veldoseret tømmermændstechno


Ecstasy Kalaha i RecordPusher
| Søndag d. 7. aug. 2016 | Overgade 18, Odense C | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Albert Petersen

Sted: RecordPusher
Arrangør: Recordpusher

OBS: AFLYST: Eventet er desværre aflyst. Dog sender Ecstasy Kalaha stadig live på søndag, så delen med at holde din egen fest i sofaen står ved magt. Derudover må det derfor være en opfordring til at kigge forbi Recordpusher en anden dag, techno eller ej.

Hvis du nu forestiller dig, at der hver søndag står et hold af Odenses finest klar, der servicerer dine tømmermænd med en masse techno. Altså højt, og umti umti-agtigt. Hvordan lyder det? Genialt?

Jamen så er vi jo enige.

Forfærdeligt?

Jeg kan godt se, hvad du mener.

Men med Ecstasy Kalahas søndagsraves er der bare tale om noget andet og noget, der er værd at tjekke ud.
At kalde Ecstasy Kalaha for en gruppe dj's yder dem på ingen måde retfærdighed. Ikke fordi jeg er typen, der ikke anerkender pladevenderens erhverv som værende seriøst, men fordi det, de drenge har gang i, strækker sig en del ud over netop dette.

Det er endnu ikke lykkedes mig at komme afsted om søndagen for at opleve tømmermændsinflueret lavfrekvensmusik, men alligevel er det lykkedes at få et utroligt godt indtryk af konceptet grundet livestreaming, idet jeg troligt har fulgt med, når deres søndagssessions er blevet sendt direkte ud på Facebook med fængende billeder, god lyd og generelt rigtig høj kvalitet (hvilket i øvrigt er en præstation i sig selv - hvis du har fået en notifikation fra en side, du liker, set 15 sekunder på et grynet billede og slukket igen, da det var nærmest uforståeligt, og under alle omstændigheder fuldstændig formålsløst, ved du hvor galt det kan gå).

Ikke mindst visuelt er de her søndagsraves nemlig sindssygt imponerende, hvilket der uden tvivl er en stor grad af fokus på. Der har ofte været udefrakommende artister, der har leveret lydbilledet til konceptet, hvilket har givet arrangørerne plads til at fokusere på lyseffekter og yderst velfungerende fugleperspektiver.
Denne søndag kommer det til at foregå i RecordPushers vinyl-lounge, som jeg før har omtalt så positivt, at jeg vil holde mig fra den lange smøre (og i stedet linke til en af de tidligere smører: LINK) og blot kort indskyde, at det forhåbentligt er det første af mange af den slags begivenheder, for når jeg i mit hoved forestiller mig konceptet i netop denne setting, fungerer det sindssygt godt.
Så hvis du læser dette om søndagen, uden at ordene svømmer, grundet dine øjne, der lige er løbet i vand, imens du laver kodymagnylcocktails, så synes jeg, at du skal komme afsted. For pokker. Det er søndag, du skal ikke noget - og hvis du er heldig, har du stadig ferie mandag.

Og HVIS du har det, som jeg beskrev før - så smæk en bloody mary sammen og hold din egen stille og rolige fest i sofaen, med god musik, smuk kameraføring og et løfte til dig selv om at komme afsted næste gang.

Link til begivenhed

Skrevet af Albert Petersen

Odense er min hjemby og fødeby. Det er her jeg er vokset op, med en billet til første parket til at opleve en by, der har været i forandring næsten så længe jeg kan huske - en by, der har ændret si...




This Is Odense