I denne uges anbefalinger ligger der tilfældigt en understrøm af betydningen af konkrete, særegne, særkvalificerede mennesker, der handler. Det har betydning for en by og for et felt at et menneske, der indeholder sit helt eget perspektiv og sin helt egen slags eksistens, træder frem og ind på den offentlige arena og byder ind med det, som netop han eller hun har opbygget af evner, viden, interesse. Således tilfører det Institut for Litteraturvidenskab på SDU noget nyt, når to nye professorer denne uge træder til og uomgængeligt vil komme til at præge deres akademiske felt. Og således bliver byens kunstmiljø lidt fattigere, når to kunstnere lukker et udstillingsrum for at lægge kræfterne andre steder. Sidstnævnte har gæsteskribent og kunstner Mikkel Larris sat nogle takkeord på. Og ligeledes styrkes byens performancekunst, når en gruppe af mennesker går sammen om at kuratere, organisere og sætte kunstnere, som normalt ikke ville have fundet hinanden, sammen på scenen i nye undersøgende genrekonstellationer. Herfra skal der lyde den største opbakning til enhver, som går og pusler med en drøm om at aktivere et felt, en kunstform, en evne, en begivenhed. Just do it! Det er når vi handler, vi udveksler os selv med verden; det er her, vi bliver til mennesker. Jeg håber at møde dig i ugen derude; i det offentlige rum; i verden; i Odense. Kærlig hilsen Mira Erik

Tor 21
21-11-2019 13:00:00 28-11-2019 17:00 40 Et drømmekompagni. Sidste udstilling på Organon Med en sidste spændende udstilling lukker det kunstnerdrevne udstillingssted Organon for denne gang Store Glasvej 53, Odense C Organon false DD-MM-YYYY

Et drømmekompagni. Sidste udstilling på Organon Med en sidste spændende udstilling lukker det kunstnerdrevne udstillingssted Organon for denne gang


Et drømmekompagni. Sidste udstilling på Organon
Udstilling | Kl. 13:00 - 17:00 | Store Glasvej 53, Odense C | Pris: 0 Kr. | Skrevet af: Mikkel Larris

Sted: ORGANON
Arrangør: Organon

Lea Momberg og Heidi Nikolaisen har efter to år med det kunstnerdrevne udstillingssted meldt ud, at de lukker for at få tid til selv at lave mere kunst. Det er rigtig ærgerligt for os andre: Det har været en periode, hvor man her i Odense har kunnet se ny, ung kunst fra ind- og udland i en løbende række af rigtig fine udstillinger på Organon. En periode, hvor man har haft den uhørte fornøjelse her i Odense at kunne tage på ferniseringsrunde en fredag, når Organons åbninger er faldet sammen med en åbning på Ulys eller M100. En sjælden periode i Odense, som nu tager et dyk, ser det ud til. Nye tider endnu en gang. Kunstverdenen er foranderlig og følsom for enkeltpersoners engagement, initiativ og økonomi. 

Den aktuelle udstilling af engelske Adam Fenton, som åbnede i fredags på Organon, er en totalinstallation med blinkende lys, discomusik, video og klassiske søjler og buster i gips. The Aesthetic Dream Company er en hilsen til afstøbningssamlingen i København, som nedskæringer og almindelig historieløshed nu lukker. Her er en kunstner, som fejrer gipsafstøbningerne og viser os, hvad vi mister, både her og der. En fortolkning kunne være, at det er en skarp kritik af det, vi også ser her i Odense. Hvor de gamle, fine kunstværker bliver omsat til remedier for et eventbaseret kultursyn, hvor den nu gammeldags respekt for de gamle kunstneres fordybelse i form og udtryk glemmes, og der danses på resterne af de fine samlinger. 

Man kan måske sige, at de kunstnerdrevne udstillingssteder er stedet, hvor man rent faktisk tager kunsten alvorligt på kunstens præmisser, mens man på mange af landets større kunstinstitutioner er så optaget af kuratering, publikumstal og events, at man glemmer, hvad de enkelte kunstnere egentlig vil med den kunst, de arbejder med.

Tilbage til Organon: Jeg vil gerne takke Lea og Heidi for at have arbejdet for at skabe et levende kunstmiljø i byen i en periode. Og jeg håber, at andre vil tage over, så vi fortsat kan have kunstudstillinger på mange niveauer og steder, så vi fortsat kan have en kunstnerisk dialog i Odense, og så vi til stadighed får muligheden for at se kunst fra andre steder og andre kunstnere end lige dem, vi selv kender i forvejen.


Gæsteskribent Mikkel Larris er uddannet på Det Fynske Kunstakademi 1991 - 1997 og bosiddende i Odense. Formand for Odense Kommunes Billedkunstråd. Har arbejdet med kunstformidling og kurartering i bl.a. DCK - den censurerede kunstudstilling, Days of Art and Love og Art&Science udstillinger på SDU. Udstiller for tiden mest med kunstnergruppen QWERTY og har siden 2017 drevet udstillingsstedet M100 sammen med Vivi Christensen i Søndergade 26, kælderen.
WWW.MIKKELLARRIS.DK
Link til begivenhed



Luk

Tir 19
19-11-2019 19:30:00 20-11-2019 20:30 40 Jernring Belejringen af Leningrad som teater. Historiebevidsthed overdraget kunstnerisk suverænt af mandsstore dukker til Shostakovichs 7. symfoni. Ny Vestergade 18, Odense C Teater Momentum false DD-MM-YYYY

Jernring Belejringen af Leningrad som teater. Historiebevidsthed overdraget kunstnerisk suverænt af mandsstore dukker til Shostakovichs 7. symfoni.


Jernring
Teater | Kl. 19:30 - 20:30 | Ny Vestergade 18, Odense C | Pris: 110 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Mira Erik

Sted: Teater Momentum
Arrangør: Teater Momentum

"Fantastisk voksensdukketeater", sagde Weekendavisen. "Overjordisk smuk i sære drømmeglimt", skrev Information. Rolf Heims anmelderroste forestilling om Leningrads 872 dages tyske belejring gæster Momentum. Stalin som poledanser og døden i groteske skikkelser vokser ud af Shostakovichs 7. symfoni. Ingen ord, bare Shostakovichs 7. symfoni fra ende til anden i 75. minutter, mens fire dukkeførere gør et af verdenshistoriens moralske lavpunkter levende på en måde, som skuespillere alene ikke kan gøre det; dukker kan på genial, grænseoverskridende vis bryde med det naturalistiske og fremstille os belejringen lige så syret, ufattelig, forvrænget og perverteret, som den var. Til så heftige og omfangsrige tragedier er naturalisme bare ikke nok. 

Hitler beordrede Leningrad "fjernet fra Jordens overflade" og belejrede byen i to et halvt år. Over en halv million civile døde af kulde, sult og bombardementer. De spiste lim og tapetklister. Kogte suppe på læder og bagte brød af savsmuld. De sultede, til de døde af det, og historierne om kannibalisme er velkendte. 

Midt i helvedet skriver Shostakovich, en af det 20. århundredes største komponister, sin 7. symfoni. Den fik siden navnet 'Leningradsymfonien'. Med klarsyn kritiserede han både sin egen og Nazitysklands totalitære vanvidshersker med ordene: ”Jeg har ikke noget imod, at min 7. symfoni kaldes 'Leningrad', men den er faktisk ikke om Leningrad under belejring,  den er om Leningrad, som Stalin ødelagde, og som Hitler bare gjorde en ende på.”

Forestillingen 'Jernring' overbringer samme klarsyn, når både Stalin og Hitler fremstilles, levendegøres og retteligt dæmoniseres i udsyrede, uhyggelige, sært smukke scenerier. 

Man kan fascineres allerede i traileren, her: Trailer: https://vimeo.com/154744654

Link til begivenhed



Luk

Fre 22
22-11-2019 13:00:00 22-11-2019 15:00 40 2 PROFESSORER Hvordan får vi flere mennesker – herunder vores politiske ledere – til at læse flere gode bøger? Ny håbefuld tid for humaniora på SDU Campusvej 55, Odense M Institut for Kulturvidenskab false DD-MM-YYYY

2 PROFESSORER Hvordan får vi flere mennesker – herunder vores politiske ledere – til at læse flere gode bøger? Ny håbefuld tid for humaniora på SDU


2 PROFESSORER
Foredrag/debat | Kl. 13:00 - 15:00 | Campusvej 55, Odense M | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Pil Lindgreen

Sted: Syddansk Universitet
Arrangør: Institut for Kulturvidenskab

Et professorat er mere end et højt trin på karrierestigen for en akademiker. Det er en mulighed for - nej, en forpligtelse til - at forme et fagfelt og sætte en retning. Og når en professor bliver udnævnt, skylder de et offentligt foredrag, der tegner den retning, deres forskning vil udstikke. I denne uge indsætter litteraturvidenskab på SDU to nye ansigter i professorater - de første i seks år - og der er grund til glæde for andre end en lukket fagkreds. Høj faglighed og udadvendt formidling er ikke modsætninger hos krigsforsker Anders Engberg-Pedersen og havets kulturhistoriker Søren Frank.

En opmuntrende udvikling på Kulturvidenskaber på SDU mens det meste af det, der skrives om humaniora i den brede presse handler om akademikerarbejdsløshed og verdensfjernhed og det offentlige kulturliv får med mejetærskeren.

Søren Frank citeres i pressen for at at tro på litteraturens fortsatte relevans for klodens fremtid: “Hvordan får vi flere mennesker i Danmark og verden – herunder vores politiske ledere – til at læse flere gode bøger?” Og “når du læser den gode verdenslitteratur, får du udvidet dit perspektiv, fordi du sætter dig ind i andre menneskers tanker og tænkemåder. Med det afsæt kan man bedre navigere i kompleksitet og indgå i nuancerede diskussioner om, hvor vi skal hen samfundsmæssigt.” 

Danmarks Grundforskningsfond tildelte i 2017 28 millioner og et Niels Bohr-professorat til amerikanske Rita Felski, som er lidt af en forskerstjerne og nu er med til at forme et felt for anvendt litteratur på SDU i samspil med professor Anne Marie Mai om, hvad og hvordan man kan bruge litteratur i sociale sammenhænge, herunder et stort felt om narrativ medicin og velfærdsstatens litteratur ved professor Peter Simonsen, finansieret af Veluxfonden. Som alumne er det svært ikke at føle glæde - og en vis misundelse - overfor de generationer af litterater, der bliver uddannet i sådan en opgangstid, fjernt fra poststrukturalistiske grafer og melankolsk-pensionsklare lektorer. 

Der er en times taletid til hver nyslået ung (-ish) professor, her en nål i dem begge som optakt: 

Anders Engberg-Pedersen (f. 1980) er en overperformer med et CV fra Harvard University, Humboldt Universität, Københavns Universitet, University of California San Diego og MGU i Moskva. Han forsker i krigsførelse, erkendelsesfilosofi og æstetik, og som leder af forskningsgruppen ‘Krig og Kultur’ har han vist film under Odense International Film Festival. Han skriver også for Weekendavisen, hvor han formidler litteratur, filosofi og idéhistorie med stort overskud og klassisk dannelse.

Søren Frank (f. 1972) er hjemmegroet fra Syddansk Universitet, men har også været omkring l´Université d´Avignon, Stanford University og IKKM, Bauhaus-Universität, Weimar. Han forsker især i havets rolle i litteratur- og kulturhistorien, men har også skrevet bøger om migration, grænser og er en udpræget komparatist. Takket være hans initiativ til foredragsrækken ”Lectures of Excellence” har internationale forskergiganter som Timothy Morton, Gernot Böhme og Hans Ulrich Gumbrecht besøgt Odense med åbne foredrag de seneste år. Det er også sandsynligt at man har mødt Frank til et foredrag om hans anden kærlighed, engelsk fodbold.

Anders Engberg-Pedersen

”Prisms: Aesthetics, Knowledge, War”

22. november 2019 kl. 13.00, Lokale U170, SDU Odense

 

Søren Frank 

“Havet mellem fisk, maskine og plastik”

22. november 2019 kl. 14.00, Lokale U170, SDU Odense

Link til begivenhed



Luk

Lør 23
23-11-2019 20:30:00 23-11-2019 22:00 40 GRETA x SLØR Video jockey. Det visuelle er live animeret on stage i symbiose med sfærisk, drømmende disko-pop. Det er SLØR + GRETA = fest hos Dynamo. Finlandskaj 6 TESTBED og DYNAMO false DD-MM-YYYY

GRETA x SLØR Video jockey. Det visuelle er live animeret on stage i symbiose med sfærisk, drømmende disko-pop. Det er SLØR + GRETA = fest hos Dynamo.


GRETA x SLØR
Koncert | Kl. 20:30 - 22:00 | Finlandskaj 6 | Pris: 40 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Mira Erik

Sted: Dynamo
Arrangør: TESTBED og DYNAMO

Denne aften er der video jockey; en videokunstner performer live med sine objekter, sine dobbeltkameraer, sin VG-pult og - ja - sin krop, stående fremme mellem publikum, så vi kan se, hvordan de levende billeder bliver til; som en tæt forbundet del af the band. VJ er lokale SLØR. Og bandet er tyske GRETA: eksotisk, pink, drømmende pop, simpelt, roligt, men med avancerede toneintervaller. X’et i arrangementet er det kryds mellem billede og lyd, som de prøver af med stor, blid nysgerrighed.

Det bliver et laboratorium, et forsøg - uanset hvordan jeg drejer ordene, så bliver de hele tiden plumpt døde og sært tekniske - helt modsat, hvad jeg er overbevist om, vi er på vej til. Det særlige ved denne koncert er, at videokunstneren er med live på scenen og dermed er lige så tydeligt skabende som lydkunstneren er - normalt er videokunstnere gemt væk oppe hos lysmanden eller har produceret sit videoværk på forhånd. Det særlige er også, at det hele finder sted i et eksperimentarium, hvor væggene mellem publikum er helt gennemsigtige. De lukker os ind i processen.

Jeg føler mig chanceløs i forhold til at beskrive skønheden; jeg må tage video til hjælp: https://vimeo.com/359252110?fbclid=IwAR0saNZoNSTfKijgC3iandnyDnNtLxdlQjkGBhf6-vRFBN308kEnZolQBCo

TESTBED - som står bag - er en ny lokal kuratorgruppe med udspring i gør-det!-byg-det!-miljøet omkring Dynamo Workspace på havnen, som fremover afholder kunstbegivenheder, der krydser genrer og måske på sigt etablerer et sted for kunstnerophold. Dette er den første i en række med undersøgelsen som drive og motor: Test bed er et begreb fra eksperimentel forskning; selve rammesætningen for, at man kan prøve noget af, som når man afprøver en ny motor i en eksisterende flyvemaskine - så er flyvemaskinen test bed. Og helt i tråd med den logik, så er hver begivenhed ledsaget af et zine - en rapport fra et forsøgsmiljø, formgivet som et lille skønhedsobjekt i sig selv.

Efter video-koncerten/koncert-videoen (hvad skal man kalde dette urangerede fænomen?!) er der fest med Dynamo-garanti og senere fri entré på Boogies på samme billet.  

Link til begivenhed



Luk


This Is Odense