Uge niogtyves fire kulturanbefalinger er tilsammen et kærlighedsbrev til kvarteret Brandts Klædefabrik - et måske lidt for langt og blødt kys fra en for fuld beundrer på en sommeraften - for de gamle industribygninger er så gode til at være by, det er ikke til at stå for. Pil Lindgreen

Tir 14
14-07-2020 16:00:00 14-07-2020 18:00 40 Sip Chartreuse Fejr Bastilledagen med ankomsten af den mest franske af alle franske drinks Brandts Passage 31 G, Odense C Fredo’s Coffee false DD-MM-YYYY

Sip Chartreuse Fejr Bastilledagen med ankomsten af den mest franske af alle franske drinks


Sip Chartreuse
Koncert | Kl. 16:00 - 18:00 | Brandts Passage 31 G, Odense C | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Pil Lindgreen

Sted: Fredo's Coffee Right
Arrangør: Fredo’s Coffee

Aperols klare orangerøde sommersignatur har de seneste fem år domineret fortovscaféer og marinaer og liebhaverfestivaler. Grønne Chartreuse er måske dens afløser i rækken af bitre, kølige storbydrinks, der signalerer det modsatte af tiki-stemning og frugtpjat på charterrejsen. Aperol smager af Italien ligesom Claudia Cardinale i slacks og Marcello Mastroianni på velo i Rom. Chartreuse smager af… Emile Zola, arkitektrullekrave og evigt liv i de franske alper? Og i modsætning til den anden grønne franske drik, absinth, behøver man ikke være digter med et dødsønske for at tømme en flaske. Tværtimod har Chartreuse en baggrund som sundhedslikør.

Det er ligesom tyskerne har Jägermeister og Kummel, Caribien har Angostura, Letland har Balsam, og vi herhjemme drikker styrkende plantebitter i form af Gammel Dansk, når vi mener det alvorligt. Til fælles har de at være lavet på århundreder gamle, hemmelige urteopskrifter med et løfte om at være helsebringende. Chartreuse blev opfundet af karteusermunkene nær Grenoble som en livsforlængende mirakelmedicin i renæssancen, men som alt der smager godt og har høj alkoholprocent, fandt den vej til livsnydernes glas - og ind i haute couture, Hollywood og kulturhistorien på grund af drikkens utrolige gulgrønne nuance. Senest i Quentin Tarantinos film ‘Death Proof’ med det udødelige citat: “The only liqueur so good they named a color after it.” Årets modefarve 2020, i øvrigt, i følge Etsy.

Men tirsdag er Bastilledag, Frankrigs nationaldag, som markerer den borgerrevolution, der væltede den enevældige konge og satte det moderne demokratis fødselsveer i gang. Vrede folkemængder der stormer fængsler, sætter magthaveres hoveder på stager og kræver grundlæggende forandringer i samfundet. 

Kan man godt fejre det ved at drikke grønne modedrinks og høre duoen French Connection spille bløde chansons på en fortovscafé? Opskriften på Chartreuse gik faktisk en overgang tabt under den franske revolution, da den blev beslaglagt som hekseri, og karteusermunkene blev udvist af Frankrig i 1792. Så om ikke andet er det en dobbelt tår fransk historie.

Serveringen og fejringen sker hos Désirée Abitbol på Fredo’s, Odenses mest italo-frankofile hjørne* der for nylig har påtaget sig at være byens udskænkningssted for den ikoniske grøngule likør. 

*Mest frankofile? Det er til diskussion - mit bedste bud er Café Fleuris sydfranske baggård, stærkt efterfulgt af Café Gertrud på en aften med moules frites og en hel flaske kold.

Link til begivenhed



Luk

Tir 14
14-07-2020 20:30:00 14-07-2020 23:00 40 Klassikertimen: ‘8 1/2’ Åh av livsnyder - Fellini er italiensk for sommerweltschmerz Brandts Passage 39, Odense C Cinemateket i Cafe biografen false DD-MM-YYYY

Klassikertimen: ‘8 1/2’ Åh av livsnyder - Fellini er italiensk for sommerweltschmerz


Klassikertimen: ‘8 1/2’
Film | Kl. 20:30 - 23:00 | Brandts Passage 39, Odense C | Pris: 90 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Pil Lindgreen

Sted: Cafe biografen
Arrangør: Cinemateket i Cafe biografen

Biograffilm var den kunstform jeg savnede mest i månederne under nedlukningen. Behovet viste sig ekstremt tydeligt, fordi film ellers var noget af det, der var så rigeligt tilgængeligt i hele perioden. Men det duer ikke at streame for eksempel Fellinis '8 ½' på min lille skærm derhjemme. Ikke kun fordi filmen, som en af de mesterværker, der altid står og funkler på toppen af kritikerlister, er voldsomt billedskøn og har et lydspor der fortjener biografhøjtalere, men fordi den også er krævende filmkunst - ekspressionistisk, fuld af drømmesekvenser og med et svingende, humørsygt kamera.

Det er min koncentration for dårlig til, når jeg bare kan slukke når som helst og mine tastefingre er for hurtige til at finde på noget andet. Hvad sker der, når man kommer til at åbne et par faner eller nye vinduer over Marcello Mastroiannis ansigt, lige som han vipper solbrillerne ned over næsen og sender et meningsfuldt blik ud i evigheden? Så kan man lige så godt se true crime i stedet. Jeg har AKUT brug for biografens dybe rolige mørke, store billedflade og lukkede dør.

Ellers ville jeg miste tålmodigheden for hurtigt, når Guido (Marcello Mastroianni), den egoistiske og selvmedlidende kunstnertype, der er filmens hovedperson tager endnu et snubleskridt ind i sin kreative krise, som kun en ny smuk kvinde tilsyneladende kan hjælpe ham ud af.

Og ellers får jeg ikke det fulde udbytte af filmens overlegne livsnydercool anno 1963 med tætskårne italienske jakkesæt og med cigaretter der tændes uophørligt. Eller det dybe sug i maven ved at drømme, flyve, falde og vågne sammen med Guido i filmens utrolige og ofte imiterede åbningssekvens, eller tilfredsstillelsen ved at opdage at Guido måske er en klovn og en løgner, der er bange for livet, men at filmen selv selvfølgelig er klogere end ham, at kvinderne (blandt andre spillet af Claudia Cardinale og Anouk Aimee) er andet end staffage for hans arbejdsblokering og at dens film-i-filmen bliver ved at overraske og forblænde.

Derfor stod jeg nærmest bogstaveligt og trykkede næsen flad på Cafe biografens dør, da de åbnede salene igen. Og når Cinemateket i Cafe biografen giver fuld skrue på klassikerne hen over sommeren er det en lejlighed til at genforelske sig i både dem og i biografens ro til fuld sansning. Der sælges stadig kun hvert andet sæde, så man kan sidde med passende afstand til fremmede. Fellinis '8½' vises tirsdag aften og ugen efter er det 'La Strada'.

Der går også en række gode-til-fremragende nye film for tiden som virker lige så opkvikkende på det trætte streaming-øje, for eksempel Dardennebrødrenes 'Unge Ahmed' og Greta Gerwigs 'Little Women' og Jessica Hausners 'Little Joe'.

Link til begivenhed



Luk

Fre 17
17-07-2020 15:00:00 18-07-2020 00:00 40 PARASOL. EN GÅRDFEST Ind i byen med den rock Farvergården, Odense C Kulturmaskinen false DD-MM-YYYY

PARASOL. EN GÅRDFEST Ind i byen med den rock


PARASOL. EN GÅRDFEST
Koncert | Kl. 15:00 - 00:00 | Farvergården, Odense C | Pris: 150 Kr. | Skrevet af: Pil Lindgreen

Sted: Farvergården
Arrangør: Kulturmaskinen

Måske er det Woodstocks skyld, men det er blevet sådan, at rockmusik hører til på en mark, og byens gader mest er scene for enten blød voksenjazz (i dagslys) eller elektroniske ungdomsfester (efter mørkets frembrud). Med PARASOL får den postcorona-intime koncertoplevelse en tur med nytænkeren til en todages gårdfest i byen med lyrik, dramatik og ny dansk musik.

Selvom Farvergården er én af bymidtens bedste pladser, er den chokerende sjældent i anvendelse. Selv på dage hvor der er pakket på Amfiscenen eller menneskemylder i Brandts Passage, er gården ofte tom. Den venter stadig på at finde sit hverdagsselv uden for festivalsæsonen august-september, hvor især filmfestivalen, spoken word og Generator indtager den som udendørs scene og balsal. 

At den nu prøves af som mere nært byrum med PARASOL er derfor spændende, og programmet med et snit af nyere danske kunstnere i rollen som gårdsangere er ikke tosset. Jeg glæder mig altid til Røde Himmels præsentationer; denne gang Infant Finches DE/DK (umiddelbar polyfonisk indie) og Højkvist DK (desorienteret varm indie), begge fra gør-det-selv kollektivet og mikroandelspladesselskabet KÔS.

Epidemisikring til den musikalske picnic foregår sådan her: din billet giver plads i en bestemt siddezone, hvor du stiller din medbragte eller netop købte klapstol. Pladsen er inddelt i felter, og der er 250 pladser i salg. Ingen crowdsurfing eller tis i hegnet - det er sid-nedkoncert. Der er bar, toast, is, øl, ma’pak. Bystemning fra alle mure. Desuden ‘håndsprit og overraskelser’.              

Tak til Kulturmaskinens folk for omfavnelsen af mikroformatet.

Og PS: de gavludsmykninger man kan se i alle retninger, når man sidder i klapstole i gården og synger med på Dopha og Andreas Odbjerg er hhv. Jacob Dahlstrups astronaut fra OFF i 2013, Peter Brandes' keramikgavl ‘Orfeus og Eurydike’ fra 1992, finske Otto Majas astronaut med tårnhoved fra 2013 og Simone Berrinis abemanden fra 2018.

PROGRAMMET:

FREDAG D. 17. JULI
15:00 – 16:00 // AKT1 & Teater Momentum: ”Til Eftertiden”
16:00 – 17:00 // Angående Mig
17:00 – 18:00 // Røde Himmel præsenterer: Infant Finches
18:00 – 19:00 // CH10
19:00 – 20:00 // Søn
20:00 – 21:00 // Bisse
21:00 – 22:00 // Andreas Odbjerg

LØRDAG D. 18. JULI
15:00 – 16:00 // Den Åbne Scene Fyn
16:00 – 17:00 // Dusin
17:00 – 18:00 // Røde Himmel præsenterer: Højkvist
18:00 – 19:00 // Ecstasy In Order
19:00 – 20:00 // Timur
20:00 – 21:00 // TBA
 21:00 – 22:00 // Dopha 

PRISER
Endagsbillet: fra 150,- + gebyr. Partout-billet: fra 280,- + gebyr
Festivalstol m. kopholder: 50,-

Link til begivenhed



Luk

Lør 18
18-07-2020 19:00:00 18-07-2020 22:00 40 Al den jazz Livet i latinerkvarteret Brandts Passage 39, Odense C Syddansk Musikkonservatorium false DD-MM-YYYY

Al den jazz Livet i latinerkvarteret


Al den jazz
Koncert | Kl. 19:00 - 22:00 | Brandts Passage 39, Odense C | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Pil Lindgreen

Sted: Cafe biografen
Arrangør: Syddansk Musikkonservatorium

Laurits Brinkmann, Simon Sommer og Casper Christensen er tre gutter fra musikkonservatoriet, der sommeren igennem spiller triojazz under Cafe biografens grønne markise. Der er virkelig liv i deres generation af rytmiske konservatoriemusikere, der også er drivkraften bag den nye jazzfestival, der om en uges tid begynder at rulle gennem byens små spillesteder med store navne som Jakob Bro, Marilyn Manzur og Jesper Thilo. Jeg vil selv mest gå efter de unge musikeres egne konstellationer - de fortolker jazzen som alt fra afrobeat og brasilia til vokalensembler og børnemusik - det er også det sted i det ellers beundringsværdigt hurtigt arrangerede program med mest kønsdiversitet. 

I sommerlig mildhed tilgiver man næsten Brandtsområdet, at det til daglig pynter sig med navnet ‘Latinerkvarter’ - det er noget, der knytter sig til middelalderlige universitetsbyers akademikerbydele (altså hvor de latinkyndige holdt til) og derfor er helt skørt som beskrivelse af et industriområdes omdannelse til forlystelses-kulturkvarter i bymidten - fordi:

Kvarteret rummer netop studenters velbehag og livsnyderi i byen som modsætning til arbejdslivets plagsomme rytme: klædefabriksarbejderne havde i hvert fald ikke kunne forestille sig jazz og åbne vinduer højt oppe i karreen, isterninger, kaffefløde, flødekarameller, smørsovs og åbne sommerskjorter og hindbærbrus, krydsede ben og en vippende fod, og foroverbøjede publikum der trommer med på taktslag, også selvom det regner; for det har ingenting med sol at gøre og alting med markisen og fortovsstenene og den smalle passage ind gennem det fabrikskvarter, hvor byens mennesker siden 1983 har gjort som man gør alle steder, hvor der ikke er arbejdstravlhed eller maskinlarm, men et træ på et torv og store glasruder og udeservering - læner sig tilbage og kigger på hinanden over solbrillekanten eller over avisen og knapper en skjorteknap mere ned. 

Datoerne for jazz under markisen er 18/7 og 25/7. Amerikanske jazzstandarder. Rain or shine.

Læs også mere om den nye jazzfestival og dens to uger lange program på Dexter, Musikbiblioteket, PåTaget, Studenterhuset, mfl. her: https://www.facebook.com/events/2529649130699250/

Og læs en venlig men bestemt kommentar til den skæve kønsbalance på festivalen her - det er muligt at æde flødekarameller og føle gadevelbehag også når andre køn end mænd spiller jazz.

Link til begivenhed



Luk


This Is Odense