Christoffer Henneberg

Man 18
18-01-2021 00:00:00 18-01-2021 40 Video Internettet vælter med videokunst internettet false DD-MM-YYYY

Video Internettet vælter med videokunst


Video
Andet | Kl. 00:00 | Pris: 0 Kr. | Skrevet af: Mikkel West

Arrangør: internettet

Måske har du mere tid end du plejer og har binget alt hvad der er værd at se. Måske er det også lidt for koldt til at gå undefor. Så er det tid til at gå på opdagelse i internettets utrolige skattekammer af videokunst og kortfilm. Her kan du få nogle oplevelser, der er langt mere givende end HBO/NETFLIX/MARVEL-leverpostej. Jeg har kompileret en liste

OFFstream / Se film fra tidligere udgaver af Odense Internationale Filmfestival :
https://offstream.dk/

The Wrong / internettet når det er bedst :
https://thewrong.org/

Globozone / Animationsguld fra GANGPOL & MIT :
https://www.arte.tv/fr/videos/084470-001-A/globozone-1-10/

DIS.ART / Kunsthal Charlottenborgs portal for videokunst :
https://dis.art/

Digital Museum of Digital Arts / spacey VR oplevelser :
https://dimoda.art/artists

Link til begivenhed



Luk

Man 18
18-01-2021 00:00:00 18-01-2021 40 Lær et sprog Det er mere overkommeligt end man lige skulle tro Dig selv false DD-MM-YYYY

Lær et sprog Det er mere overkommeligt end man lige skulle tro


Lær et sprog
Sport | Kl. 00:00 | Pris: 0 Kr. | Skrevet af: Mikkel West

Arrangør: Dig selv

Hvad skal du bruge al den tid til som karantænen har givet dig? Du kan fx prøve at lære et nyt sprog. 10 minutter om dagen i et år og så taler du flydende. Hvis du leder på nettet efter apps, så vil du erfare at der er en urskov af programmer designet til at hjælpe dig med at lære et nyt sprog. Nogle er gratis mens andre koster penge. 

Der er mange gode grunde til at lære et nyt sprog. Du forestiller dig nok, at det kan du ikke bare lige sådan gøre, og selve oplevelsen at gøre noget man ikke troede var muligt er utroligt berusende. Det kan også være at du har lovet dig selv fx at tage til Paris til efteråret, hvor alting er bedre. Så er det rigtig fedt at kunne tale lidt fransk. Franskmændene udviser ikke så ekstrem opførsel overfor folk der kun nogenlunde taler fransk, som de har gjort. 

Det kan også være at du har børn og har brug for et kodesprog, mens de er i nærheden. Her går engelsk og tysk og for den sags skyld hollandsk ikke an.

God fornøjelse. Sprog er ligesom at cykle og regne, lige pludseligt kan du finde ud af det. 

Link til begivenhed



Luk

Tir 19
19-01-2021 00:00:00 23-01-2021 00:00 40 NUL Vi starter med NUL - online. Ny Vestergade 18, Odense C Teater Momentum false DD-MM-YYYY

NUL Vi starter med NUL - online.


NUL
Teater | Kl. 00:00 - 00:00 | Ny Vestergade 18, Odense C | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Anders Skovgaard

Sted: Teater Momentum
Arrangør: Teater Momentum

I de sidste mange år har jeg mere eller mindre været vant til at opleve ca. to arrangementer om ugen. Teater, koncerter, film, udstillinger osv, og ved sidste nedlukning var der en pokkers masse godt online. Aktørerne var ligesom i et heltegear med kultur til folket osv. Men denne gang er mismodet åbenbart større. Der er ikke meget at opleve for tiden udover lidt på Filmstriben og DR. Så meget er der så heller ikke, og jeg gider efterhånden ikke at cykle rundt og glo på arkitektur og vintertræer længere. Jeg skal have noget kød og blod foran mig. Mennesker der smerter og elsker på kanten til sammenbrud og kaos. Ja, jeg savner noget menneskeligt kaos!

Men heldigvis ser det ud til at starte lidt igen. Ikke kød og blod eller direkte, men noget. På Teater Momentum starter de ved NUL, hvilket synes at være passende i mere end én forstand. Det skal vel starte et sted og så er det måske interessant nok at det er fra der, hvor der intet er.

NUL skulle oprindeligt have været Vol. 14-sæsonens tredje egenproduktion med Odense-premiere i denne uge. Sådan blev det jo ikke helt, men nu har de meldt ud, at den udkommer som en filmisk udgave. Ikke bare optaget på scenen, men hvor der er lagt mere fokus på reelt at filmatisere en scenisk forestilling. Stadig på scenen, men med formål at blive til fim.

NUL handler om at starte forfra. Alt det der sker, når verden er gået under og solen står op på ny. Hvem er vi så og hvordan begynder vi forfra? Det er ikke dystopi, måske heller ikke håb, men det er en mulighed. Verden som en mulighed, en ny chance.

Forestillingen er skabt af TOETT, der for nogle år siden blev kendt for ”Martyrmuseet”, en slags installationsperformance for historiens martyrer – frihedskæmpere såvel som terrorister. Den skabte meget debat, hvilket altid er spændende at følge med i. TOETT er ikke helt ukendt for det odenseanske publikum, da det er designholdet bag Henrik Grimbäcks Momentum vol. 10: Det Ny Kgl. Teater. Henrik Grimbäck er også instruktøren for NUL.

Teater Momentum har endnu ikke annonceret hvornår man kan se forestillingen, men følger man med på deres kanaler, så råber de snart til!

Link til begivenhed



Luk

Søn 24
24-01-2021 10:00:00 24-01-2021 16:00 40 At søndagspromenere Se og bliv set gående Odense Andre false DD-MM-YYYY

At søndagspromenere Se og bliv set gående


At søndagspromenere
Andet | Kl. 10:00 - 16:00 | Odense | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Anders Skovgaard

Sted: Odense by
Arrangør: Andre

Søndagspromenerer du? Bare en smule?

I søndags var jeg ude at gå en lille tur midt på dagen. Bare lige rundt om hjørnet og for at få lidt frisk luft, der ikke handlede om at få pulsen op. Man kan næsten heller ikke lave andet i denne periode. Det var koldt, men også en pæn søndag med frostknirkende Odense Å, mat sol og dampende ånde. Og så en masse andre der som mig blot slentrede roligt gennem middagstimerne langs åen og de sideløbende gader. Ikke formålsløst, det var ikke uden opmærksomhed, men bare på en overskudsagtig måde. Der var virkelig mange ude, og det var på en anderledes måde end normalt.

Det er ikke underligt at der er folk ude at gå en søndag, men søndage under nedlukningen, både den første og anden, er lidt anderledes. Der er knap så mange der løber og cykler. Det er ligesom klaret hos de fleste. Søndagsturen ligner langt mere at der promeneres. At går for at se og blive set. Mange stopper og småsludrer med nogle de måske kender eller andre der også lige har en hun med. Det virker til at der er mere tid og mindre formål.

At søndagspromenere er ikke noget man sådan gør længere. Eller man kalder det i hvert fald ikke det. Det er lidt en anden tid. Vi tager ikke søndagstøjet og hatten på mens vi går op og ned af Kongensgade. Nu bevæger vi os med formål eller vi tager på tur ud af byen, til en skov, sø eller strand, væk fra byen og andre. Vi promenerer ikke rundt om hjørnet længere. Vi både ser og bliver set rigeligt på arbejde, online, af familie og venner, og når vi har ekstra behov eller skal finde en at danse med, så smutter vi i byen. Der er andre og mere effektive måder at blive bemærket på, og det er langt mere inkorporeret i vores daglige liv, at det ikke længere kræver en gåtur for at blive opfyldt.

Men nedlukningen har på mange måder både vendt rundt på tingene. Også søndagene. Det er som om folk promenerer en lille smule. Anerkender hinanden med vink, nik og smil, mens de går gennem søndagenes dejlige formålsløshed. Det er klart min egen lommefornemmelse, men jeg tror vi har et behov for at blive set og at se andre på denne lidt formulerede måde, hvor vi ikke nødvendigvis kommer og går sammen, men mødes derude i verden og nikker lidt til at andre også eksisterer side om side.

Personligt fik jeg hvert fald en rigtig lækker fornemmelse af det, da jeg var ude. Jeg er normalt forholdsvist mest aktiv i de kulturelle arrangementer, hvor jeg primært får stillet mit hilse-gen og kalibreret lidt med omverdenen. Og jeg kan godt mærke, at den her nedlukning rammer lidt hårdt på mit humør efterhånden. Derfor ramte det mig også rigtigt fint at promenere lidt med resten af Odense. Tænker vi gør det igen på søndag?

Link til begivenhed



Luk

Søn 24
24-01-2021 00:00:00 31-01-2021 40 Permenant Vacation 1980 | USA | Instr. Jim Jarmusch | 71 min Filmstriben false DD-MM-YYYY

Permenant Vacation 1980 | USA | Instr. Jim Jarmusch | 71 min


Permenant Vacation
Film | Kl. 00:00 | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Christoffer Henneberg

Arrangør: Filmstriben

Jeg har set et helt umådeholdent antal film her i løbet af januar. I takt med at musikken, som ellers er min foretrukne kunstart, har mistet noget af sin meningsbærende kraft, når den ikke kan opføres og opleves sammen med andre, er jeg i stigende grad søgt til filmen, men jeg har så også haft en del, der skulle indhentes på den front.

Når man ser så mange film kan det selvfølgelig være svært at adskille dem i hukommelsen, men én af dem der står stærkest for mig er den amerikanske indieinstruktør Jim Jarmuschs spillefilmsdebut Permanent Vacation (1980). Det er på mange måder et ungdomsværk, skudt med 16 mm kamera, der er meget knyttet til en for længst svunden epoke, men som ikke desto mindre synes at tale direkte til vores egen pandemitid.

Filmen følger henover to dage den unge jazzhipster Aloysious Christopher Parker eller bare Allie.  Han er den første af de utilpassede randeksistenser, der siden skulle blive et af instruktørens varemærker og spilles af en ikke-skuespiller, Chris Parker, der uden tvivl har haft mere end bare navnet til fælles med sin rolle. Filmen har tillige en episodisk fortællestruktur, der skulle blive karakteristisk for Jarmusch, omtrent som David Lynchs første film Eraserhead præsenterede mange af de greb, vi siden hen skulle komme til at associere med hans navn.

I det meste af spilletidens 71 minutter driver lediggængeren Allie formålsløst omkring på senhalvfjerdsernes forfaldne Manhattan, nærmere betegnet the Lower East Side, hvor punken trivedes på klubber som CBGB, og den amerikanske modkultur i det hele taget oplevede et sidste forrygende klimaks. Permanent Vacation er formentlig den bedste indfangning af denne forfaldne, men kunstnerisk frugtbare periode på celluloid, og alene af den grund er den værd at se.

Allie er imidlertid ikke selv rigtigt del af nogen scene. Han er snarere en omvandrende anakronisme med sit 1950er-look og sin bebopjazzfiksering, en hjemløs i tiden og tilværelsen generelt. Gaderne han driver formålsløst og fremmedgjort rundt i er mennesketomme, fulde af murbrokker og ligner mest af alt en krigszone (der er vage antydninger af bombninger på amerikansk grund i løbet af filmen).

Undervejs møder han ind imellem nogle andre misfits som han prøver at kommunikere med, men det bliver aldrig til meningsfulde udvekslinger. Det eneste der tilsyneladende driver ham er denne rastløse søgen, the Drift kalder han det selv. Eller som han siger til sidst, da han forlader New York for Florida: “Let’s just say I’m a certain kind of tourist. A tourist that’s on a…permanent vacation”.

Allie er et spøgelse i et kulturelt ingenmandsland, og den følelse kan jeg godt identificere mig med, når jeg ind imellem selv sætter en film på pause og går ud i nedlukningens mennesketomme gader. Fornemmelsen af at være turist i ens egen by virker også sørgeligt aktuel, for Odense centrum ligner ikke sig selv for tiden. Det er som om nedlukningen har udvisket forskellene mellem de enkelte byer; de er alle blevet ikke-steder eller a-polis, ihukommende det græske ord for by, polis.

Jeg sætter mig for at gå en tur ind til byen, idet jeg prøver at efterligne Allies kejtede bevægelser og tuner mig ind på hans omflakkende bevidsthedstilstand. Det falder mig overraskende naturligt: Måske er Allies langsomme lediggang ikke så langt fra min sædvanlige modus, når det kommer til stykket. Hans nostalgiske tilbøjeligheder kan jeg vist heller ikke helt sige mig fri fra. 

Jeg går ad Sdr. Boulevard der denne lørdag eftermiddag er endnu mere død end den plejer, og det slår mig at en bys puls kan blive så lav at byen og dens fællesskaber næsten forsvinder. Jeg tillader mig for formålets skyld at svælge lidt i ensomhedsfølelsen og kigger fremmedgjort ind i de oplyste stuer i de små byhuse jeg passerer. Folk der har fundet det, de ledte efter? Måske. Eller måske var det alligevel ikke det, de troede, det ville være. De ser i hvert fald ikke særligt animerede ud, men det er selvfølgelig også slutningen af januar under en pandemi.

Jeg når ned til krydset ved Filosofgangen. Hvor ville Allie gå hen sådan en lørdag i Odense? Til Momentum formentlig, så jeg går derned. På døren hænger der en plakat for en aflyst forestilling med titlen NUL, og jeg kan ikke lade være at grine, idet jeg tænker, at det helt klart ville appellere til Allies nihilistiske etos. Havde der være åbent og måske noget jazz i gang, ville han have gået ind og forsøgt at kommunikere med nogen tilfældige i baren eller kastet sig ud i et par anakronistiske dansetrin.

Det sidste bringer mig frem til den uforglemmelige nøglescene i filmen, hvor den ellers så passive Allie pludselig springer op og danser helt uhæmmet spastisk rundt i sin lille lejlighed til en udknaldet solo af alt sax-legenden Earl Bostic. Det er et oprigtigt bevægende øjeblik, fordi det betegner et kort men intenst øjebliks frigørelse fra hovedpersonens ubeboelige omgivelser og håbløse fremtid. Samtidig udtrykker det en vital og ukontrolleret kropslighed, der ikke bare mangler i filmen i øvrigt, men også i høj grad i vores aktuelt nedlukkede samfund, der nu så længe har hæmmet den slags ekstatiske livsudfoldelse.

Permanent Vacation er tilgængelig på Filmstriben her: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000002803/permanent-vacation

 

 

 

 

 

 

Link til begivenhed



Luk


This Is Odense